Bruger:Z33k/sterling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sterling
Oprindelse Århus, Danmark
Genre Poprock
Aktive år 2000-i dag
Pladeselskab Speed of Sound
Medlemmer Jonas Linnet
Ole Jeppesen
Mads Nygaard
Eksterne henvisninger
sterlingnet.dk

Sterling er et dansk poprock-band der blev dannet i foråret 2000 i Århus, og består af Jonas Linnet, Ole Jeppesen og Mads Nygaard.

Det der senere skulle blive til Sterling blev dannet i 1995Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland. Her mødtes Mads Nygaard og Jonas Linnet om dels en fælles interesse for datidens hypede britpop-bølge, dels irritation over dårlige engelsksprogede danske bands.

Resultatet forelægger året efter i form af projektet Novopop - bandet er i mellemtiden flyttet til Århus samt blevet udvidet med trommeslageren Ole Jeppesen - der fra 1997-1999 opnår en vis omtale i undergrunden med sin demo- og koncertvirksomhed. Interessen fra pladeselskaber er det dog trods bandets forhåbninger småt med og derfor går gruppen i efteråret 1999 i opløsning. Der går dog ikke mere end et halvt år, før de tre musikere ikke kan undvære hinanden og finder sammen om et nyt projekt ved navn Sterling, opkaldt efter den engelske Formel 1-kører Stirling Moss og Velvet Underground-guitaristen Sterling Morrisson - ikke flyselskabet. De inviterer ved samme lejlighed bassist Rasmus Bjerre, bosiddende i København, og da Mads og Jonas samtidig forlader Århus, er Sterling officielt et københavner-band.

I 2002 får Sterling hul igennem til et større publikum. Her bliver bandet nemlig udvalgt til den første udgave af DR's demo-koncept KarrierekanonenP3, samtidig med at de bliver udvalgt til at spille på årets SPOT Festival i Århus. Med disse pludselige succesoplevelser i ryggen begynder Sterling at arbejde målrettet på at få udgivet deres debutalbum. Dette bliver en realitet i april 2004 i form af Solo danser mama sjus, udgivet via århusianske Bird Hits Plane. Med singlen "Rødvin2004" får gruppen masser af spilletid på P3 og sikrer desuden gruppen den første af flere førstepladser på Det Elektriske Barometer. Uheldigvis for bandet går Bird Hits Plane i opløsning senere på året. I stedet for at gå i stå fortsætter gruppen promotionarbejdet på egen hånd, ligesom de i starten af 2005 påbegynder indspilningerne til det, der skal bliver deres anden udgivelse, EP'en Estadio Camp-let, som bliver udsendt på Crunchy Frog. En udgivelse der endnu en gang slår Sterlings navn fast i de danske radiolytteres bevidsthed.

Sterling udsender i efteråret 2006 deres anden fuldlængde-album Yndigt land på samme selskab.[1]

I marts 2007 forlader bassist Rasmus Bjerre bandet.

Den 28. november 2008 udsendte gruppen deres første engelsksprogede album, Celebrations, i Tyskland under navnet Sterling International, for at undgå forvirring med andre bands af samme navn.[2][3] Albummet består primært af sange fra Yndigt land samt enkelte ældre fra bagkataloget.

Sterling udgiver deres tredje studiealbum, Tonemaskinen, den 8. marts 2010 på pladeselskabet Speed of Sound, der bl.a. drives af Kristian Leth.[4] I den forbindelse blev den første single fra albummet, "Spring for dit liv", udsendt i november 2009.[5]

Medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sterling - dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon
  2. ^ Nyeland, Mads (31. oktober 2008). "Sterling arbejder på dansksproget album". Gaffa. Hentet 20. februar 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  3. ^ Crunchy Frog (23. oktober 2008). "Sterling International". crunchy.dk. Hentet 20. februar 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  4. ^ Sloth, Mette (8. februar 2010). "Nye detaljer om kommende Sterling-udgivelse". Gaffa. Hentet 20. februar 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  5. ^ Svidt, Ole Rosenstand (10. november 20009). "Sterling på vej med treer". Gaffa. Hentet 20. februar 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.