Carl Gustav Carus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Gustav Carus
Carl Gustav Carus Portrait.JPG
Carl Gustav Carus, malet af Julius Hübner
Personlig information
Fødselsdato 3. januar 1789Rediger på Wikidata
Fødested LeipzigRediger på Wikidata
Dødsdato 28. juli 1869 (80 år)Rediger på Wikidata
Dødssted DresdenRediger på Wikidata
Gravsted TrinitatisfriedhofRediger på Wikidata
Statsborger TysklandRediger på Wikidata
Sprog TyskRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Leipzig UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien, Schlesische Gesellschaft für vaterländische Kultur, Det Preussiske VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, anatom, universitetslærer, psykolog, botaniker, gynækolog, filosofRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Technische Universität DresdenRediger på Wikidata
Arbejdssted DresdenRediger på Wikidata
Kendte værker Erindringen af en skovklædt ø i ØstersøenRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Den store sovjetiske encyklopædiRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Gustav Carus (3. Januar 1789-28. Juli 1869) var en tysk læge, filosof og en maler, som var født i Leipzing. Carl Gustav Carus spillede mange roller under romantikken.

Liv og værker.[redigér | redigér wikikode]

Erinnerung an Sorrent (Til minde om Sorrento), 1828

I år 1811 færdiggjorde han sin Doctor i medicin og sin Doctor i filosofi. I år 1844 var han ansat som professer for obstetrik og leder for moderskabs klinken for læringsesinstitutionen for medicin og kirurgi i Dresen. Fra 1814 og til 1817 lærte han sig selv at lave olie malerier, da han lærte under Caspar David Freidrich. Han havde allerede taget tegnelektioner fra Julius Diez og efterfølgende under Julius Schnorr von Carolsfeld i Oeser Drawing acadamy.

Da kongen af Saxony, Frederick Augustus II, tog en uofficiel tour in Britain i 1844, ledsagde Carus. kongen som hans personlige læge. Det var ikke set som et stats besøg, men da kongen var gæst hos dronning Victoria og Prins Albert på Windsor Slot, havde Carus muligheden for at besøge mange seværdigheder i London og i universitets byerne i Oxford og Cambridge og mødte andre der var active i feltet for naturvidenskabelige opdagelser. Kongen og Carus rejste meget i England, Wales og Skotland og efterfølgende udgav, med basis på hans journal, The King of Saxony's Journey through England and Scotland, 1844. [1].

Han er bedst kendt mellem videnskabsfolk for at grundlægge konceptet om hvirveldyr arketype, som er en skelsættende ide i udviklingen af Darwins teori om evolution. I 1836, var han valgt, som udenrigsmedlem af Kungliga Vetenskapsakademien (De kongelige Svenske Videnskabs akademi)[2]. Carus er også kend for hans bog Psyche (1846)[3].

Carl Jung anerkendte Carus værker således.

Selvom mange filosofer, som Leibniz, Kant og Schelling, havde allerede pointerede meget tydeliget problemet med den mørke side af Pyshe, så var det en læge som følte at han skulle tilskynde sig, fra hans videnskabelig og medicinske erfaring, at pointere de ubevidste, som de essentielle basis for Psyche. Det her var C. G. Carus, autoriteten som Eudard Von Hartmann fulgte. (Jung [1959] 1969, par. 259)

Crauss døde i Dresen. Han er bregravet i rinitatis-Friedhof (Trinitatis begravelsesplads) øst for central Dressen. Hans grav ligger i syd-vestlige section, mod den sydliger væg.

Skrevet Værker.[redigér | redigér wikikode]

Zoologi, entomologi, sammenlignende anatomi, evolution
  • Lehrbuch der Zootomie (1818, 1834).
  • Erläuterungstafeln zur vergleichenden Anatomie (1826–1855).
  • Von den äusseren Lebensbedingungen der weiss- und kaltblütigen Tiere (1824).
  • Über den Blutkreislauf der Insekten (1827).
  • Grundzüge der vergleichenden Anatomie und Physiologie (1828).
  • Lehrbuch der Physiologie für Naturforscher und Aerzte (1838)- also medical
  • Zwölf Briefe über das Erdleben (1841).
  • Natur und Idee oder das Werdende und sein Gesetz. 1861.
Medicin
  • Lehrbuch der Gynekologie (1820, 1838).
  • Grundzüge einer neuen Kranioskopie (1841).
  • System der Physiologie (1847–1849).
  • Erfahrungsresultate aus ärztlichen Studien und ärztlichen Wirken (1859).
  • Neuer Atlas der Kranioskopie (1864).
Psykologi, metafysik, race, fysiognomi
  • Vorlesungen über Psychologie (1831).
  • Psyche; zur Entwicklungsgeschichte der Seele (1846, 1851).
  • Über Grund und Bedeutung der verschiedenen Formen der Hand in veschiedenen Personen (About the reason and significance of the various forms of hand in different persons)(1846).
  • Physis. Zur Geschichte des leiblichen Lebens (1851).
  • Denkschrift zum 100jährigen Geburtstagsfeste Goethes. Über ungleiche Befähigung der verschiedenen Symbolik der menschlichen Gestalt (1852, 1858).
  • Über Lebensmagnetismus und über die magischen Wirkungen überhaupt (1857).
  • Über die typisch gewordenen Abbildungen menschlicher Kopfformen (1863).
  • Goethe dessen seine Bedeutung für unsere und die kommende Zeit (1863).
  • Lebenserinnerungen und Denkwürdigkeiten – 4 volumes (1865–1866).
  • Vergleichende Psychologie oder Geschichte der Seele in der Reihenfolge der Tierwelt (1866).
Kunst
  • Neun Briefe über Landschaftsmalerei. Zuvor ein Brief von Goethe als Einleitung (1819–1831).
  • Die Lebenskunst nach den Inschriften des Tempels zu Delphi ( 1863).
  • Betrachtungen und Gedanken vor auserwählten Bildern der Dresdener Galerie (1867).

Kilde og eksternhenvisning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ C.G.Carus, The King of Saxony's Journey through England and Scotland, 1844, english edition, London, Chapman and Hall, 1846
  2. ^ Ellenberger, Henri F. (1970). The Discovery of the Unconscious: The History and Evolution of Dynamic Psychiatry. New York: Basic Books. p. 207. ISBN 978-0-465-01672-3.
  3. ^ The Unconscious before Freud. New York: Basic Books. p. 148. .