Christian 3.s Bibel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Titelbladet til Christian 3.s Bibel, trykt af Ludwig Dietz fra Lübeck med træsnit af Erhard Altdorfer genbrugt fra 'Lübeckerbibelen' fra 1533/34 som var Luthers bibel på middelnedertysk.

Christian 3.s Bibel fra 1550 er den første helbibel på dansk. Den er i folioformat.

Efter Reformationen 1536 var der behov for en nyordning af rigets kirke- og skoleforhold. Kirkeordinansen fra 1537/39 havde et afsnit om de 'særlige bøger som landsbypræsterne skal have, og som de ikke uden skade kan undvære': "De skal først og fremmest eje den hellige Bibel, som er en kilde til al retsindig gudsfrygt."[1]

Der fandtes dog ingen samlet bibelen på dansk, men allerede før Reformationen havde flere personer arbejdet på at bringe danske oversættelser af dele af de bibelske tekster.[2] Der er kun sparsomme oplysninger om denne bibels oprindelse og tilrettelæggelse.[2][3] Kun den tyske bogtrykker Ludwig Dietz og kongen nævnes. End ikke Martin Luther omtales, skønt det var kongens ønske at oversættelsen skulle ligge så tæt som muligt op ad Luthers tyske oversættelse.[4] Det synes at fremgå af Hans Thomissøn lig- eller mindetale[5] over kongen at det var ham der havde taget initiativet til at det blev Christiern Pedersens oversættelse fra 1543 "paa ret forstandeligt Dansk" der skulle være udgangspunkt for oversættelsen.[2]

Der forelå forskellige forarbejder som kunne indgå i arbejdet[3],[2]:

Hans Tausen havde 1543 fået privilegium til en oversættelse, men hans arbejde lå måske for langt fra Luthers oversættelse for kongens smag og er gået tabt. Det blev Christiern Pedersens oversættelse der kom til at danne grundlag for den kommission der blev nedsat til at redigere den endelige version.[7] Kommissionen bestod af Peder Palladius, Johannes Machabæus, Niels Hemmingsen, Hans Henriksen og Peder Tidemand.[8]

Der har dog ifølge Bertil Moldes undersøgelser i doktorafhandling fra 1949 været inddraget yderligere materiale end Christian Pedersens oversættelse, blandt andet Lutherbibelen fra 1545, den såkaldte 'Bugenhagen-' eller 'Lübeckerbibel' fra 1533/34, Vulgata, den svenske Gustav Wasa-bibel fra 1540-41, og tidligere oversættelser fra reformationstiden.[9]

Fortalen er formodentlig af Peder Paladius og drejede sig ikke så meget om indholdet som om den rette fortolkning og hvem der kunne fortolke Bibelen, nemlig fagfolk. Denne fortale kom dog kun til at indlede denne første danske bibel[10]

Format[redigér | redigér wikikode]

Bogtrykker Ludwig Dietz fra Tyskland fik opgaven at tilrettelægge bibelen, og man genbrugte træsnit af Erhard Altdorfer fra 'Lübeckerbibelen' fra 1533/34 som var Luthers bibel på middelnedertysk.

Resultatet blev en stor og dyr bibel som kun få havde råd til. Formatet var folio, og Lindhardt kalder den for en kirkebibel beregnet til alteret, ikke en folkebibel.[11] Den blev trykt i 3000 eksemplarer til en pris af 5 daler svarende til prisen på en okse eller 30 tønder rug. Det var meningen at alle kirker skulle anskaffe et eksemplar. Da nogle forsvandt fra kirkerne, blev det sernere krævet at de skulle lænkes fast.

Titelbladet[redigér | redigér wikikode]

Titelbladet er et træsnit af Erhard Altdorfer som også havde udført til den nedertyske foliobibel af Ludwig Dietz i Lübeck 1533-34, Lübeckerbibelen eller 'Bugenhagenbibelen'.[12] Det er et træ med en venstre side til illustration af den gamle pagt (loven, fortabelse) og højre side til den nye pagt (evangeliet, frelse). Dette træmotiv går tilbage til Lucas Cranach (den ældre?) og forekommer i mange varianter.[13]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Citeret fra "Kirkens lærebøger" fra Lutherdansk.dk
  2. ^ a b c d Kornerup side 98ff
  3. ^ a b Ejrnæs, side 13
  4. ^ Ejrnæs, side 18
  5. ^ Ejrnæs, side16
  6. ^ a b Lindhardt, side 20
  7. ^ Lindhardt, side 21
  8. ^ Ejrnæs, side 15 --- Om den nævnte Hans Henriksen, se evt. : J. Oskar Andersen: "Hans Henriksen" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84
  9. ^ Oplysning hos Ejrnæs, side 19 om Bertil Moldes: Källorna till Christian III:s bibel 1550, doktorafhandling 1949.
  10. ^ Ejrnæs, side 29.
  11. ^ Lindhardt, side 22
  12. ^ Titelbladet er beskrevet i Ejrnæs, side 252. Træsnittene er genbrugt fra Erhard Altdorfers bidrag til bogtrykker Ludwig Dietz' Bugenhagenbibel fra 1533/34
  13. ^ Ejrnæs, side 19, note 28 der refererer til Leif Grane. i Københavns Universitet 1479-1979, bind V, 1980, side 30f

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]