Christian Graugaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Graugaard
Christian Graugaard.png
Personlig information
Fulde navn Christian Lykke Graugaard
Født 11. februar 1967 (55 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Børn 2
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet (cand.med 1994; ph.d. 1998)
Institution Aalborg Universitet
Beskæftigelse Debattør, forsker, læge, forfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aalborg Universitet (fra 2012) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Lykke Graugaard (født 11. februar 1967 i København) er en dansk læge, forsker, forfatter og debattør, der siden 2012 har været professor i almen sexologiSexologisk Forskningscenter ved Klinisk InstitutAalborg Universitet. Graugaard var i 2003-2013 formand for organisationen Sex & Samfund og har ad to omgange været chefredaktør af tidsskriftet Bibliotek for Læger, først fra 2006 til 2012 og igen fra 2016. Han har udgivet både populære og videnskabelige publikationer om sexologi, og han blev i 1996 litteraturanmelder og klummist ved Politiken og skrev fra 2017 til 2019 en klumme, "Sexklummen", i avisen. Han var medinitiativtager til Projekt SEXUS, som i 2019 udgav en rapport, der af Statens Serum Institut blev beskrevet som "verdens største befolkningsundersøgelse med fokus på samspillet mellem seksualitet og sundhed".[1] Han har derudover skrevet og udgivet sine egne tekster siden 1980'erne.

Graugaard blev nomineret til prisen "Årets Hetero" af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske i 2006.[2] Han blev i 2013 optaget i Kraks Blå Bog.[3]

Baggrund og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Christian Lykke Graugaard[4] blev født den 11. februar 1967 i København.[5] Han studerede i 1990'erne på Københavns Universitet og blev i 1994 cand.med.[5] I 1996 blev Graugaard litteraturanmelder og klummist ved Politiken,[4] og han blev ph.d. fra Københavns Universitet i 1998 med afhandlingen Professor Sands høns – om seksualbiologi i mellemkrigstidens Danmark.[4]

I 2003 blev Graugaard formand for Sex & Samfund.[4] Som nytiltrådt formand var han i 2003 med til at producere Sexstarz, et computerspil med det formål at "oplyse landets 9. klasser om seksualitet og prævention", som organisationen udviklede i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.[6] I februar 2004 kom Sex & Samfund i en for organisationen "overvejende positiv" mediestorm, da Lars Løkke Rasmussen to dage inden dets offentlige udgivelse forbød spillet, der skulle uddeles som cd-rom til alle Danmarks 9.-klasser.[7] Spillet blev på grund af medieomtalen en stor succes og var i juli 2004 blevet downloadet over 400.000 gange,[8] efter at en 63-årig mand i februar 2004 havde piratkopieret cd-rommen og SF's daværende sundhedsordfører, Kamal Qureshi, havde lagt spillet op på sin hjemmeside,[6] og det var med Sexstarz-sagen, at Sex & Samfund for alvor blev en del af det danske mediebillede.[7]

Graugaard blev i 2006 udnævnt til chefredaktør af Bibliotek for Læger,[4] der er verdens ældste endnu eksisterende medicinske tidsskrift. I 2012 blev han professor i almen sexologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet som danmarkshistoriens anden professor i sexologi,[9] og samme år stoppede han som chefredaktør af Bibliotek for Læger.[4] I 2013 stoppede han som formand for Sex & Samfund.[2] Han blev igen Bibliotek for Lægers chefredaktør i 2016.[10] Fra maj 2017 til februar 2019 skrev Graugaard "Sexklummen", en klumme i Politiken med sexologisk udgangspunkt.[11][12]

Sammen med epidemiologen Morten Frisch (en) var han initiativtager til Projekt SEXUS,[2] som i 2019 udgav Sex i Danmark: nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018,[13] ifølge Statens Serum Institut "verdens største befolkningsundersøgelse med fokus på samspillet mellem seksualitet og sundhed".[1]

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Graugaard debuterede som lyriker i midten af 1980'erne[14] og vendte i 2018 tilbage til poesi med digtsamlingen Rejsende i hjemve. Han har desuden oversat og kommenteret udvalg af de nordiske digtere Werner Aspenström (Sardinen i tunnelbanen: digte 1946-97, 2004),[15] Rolf Jacobsen (Fluen i teleskopet – digte 1933-85, 2007)[16] og Elmer Diktonius (På toppen af et øjeblik – digte 1921-54, 2011).[17] Eksempler på Graugaards egne skriverier fra 1985 til 2017 er samlet i kollagebogen I skønneste uorden (2017).[14]

Holdninger[redigér | rediger kildetekst]

Han er kritiker af rituel drengeomskæring og argumenterer for, at det kun skal være en juridisk procedure for drenge over 15 år, den seksuelle lavalder i Danmark.[18][19]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Pr. 2012 er Graugaard gift med en børnelæge og far til to.[20]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Kan jeg købe dine øjnes blå dans (digte, 1986)
  • Falske rum (digte, 1987)
  • Febertræer (digte, 1988)
  • Hjerne og seksualitet – aspekter af teori og klinik (1997)
  • Ung og sårbar (2000)
  • Sexleksikon – fra abe til Aarestrup (2001)
  • Lir – slang om sex (2002)
  • Krop, sygdom & seksualitet (2006)
  • Kend din krop, mand (2006)
  • Corpus – rejser i menneskekroppen (2008)
  • Kun for drenge – værd at vide om krop, følelser og sex (2010)
  • I skønneste uorden – tekster 1985-2017 (2017)
  • Rejsende i hjemve (digte, 2018)
  • Seksualitet, skole og samfund – kritiske perspektiver på seksualundervisning (2018)
  • Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet (2019)
  • Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018 (2019)
Oversættelser
  • Werner Aspenström: Sardinen i tunnelbanen – digte 1946-97 (2004)
  • Rolf Jacobsen: Fluen i teleskopet – digte 1933-85 (2007)
  • Elmer Diktonius: På toppen af et øjeblik – digte 1921-54 (2011)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Danskernes sexliv kortlagt". Statens Serum Institut. 28. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 28. april 2020. Hentet 28. april 2020.
  2. ^ a b c "Gruppen bag" (underafsnit "Christian Graugaard"). Projekt SEXUS. 29. august 2019. Hentet 13. marts 2020.
  3. ^ Aabenhus Hemmingsen, Mikkel. "15 læger optaget på liste over prominente danskere". Dagens Medicin. Hentet 13. marts 2020.
  4. ^ a b c d e f Hammer, Bodil (4. juli 2017). "Christian Graugaard". Den Store Danske. Hentet 13. marts 2020 – via Lex.dk.
  5. ^ a b "Christian Graugaard". Altinget. 29. januar 2020. Hentet 13. marts 2020.
  6. ^ a b Mayoni, Sebastian Dall (19. marts 2019). "Sexet eller sygt: "Der findes ingen lyster, der er objektivt forkerte"". Euroman. Hentet 11. juni 2022.
  7. ^ a b Sex & Samfund. "Årsberetning 2004" (PDF). s. 7.
  8. ^ "Forbudt sex-cd stadig et hit". B.T. 5. juli 2004. Hentet 11. juni 2022.
  9. ^ "Christian Graugaard udnævnt til professor i sexologi". Dagens Medicin. 27. august 2012. Hentet 10. juni 2022.
  10. ^ Navneredaktionen (12. august 2016). "Bibliotek for Læger får ny chefredaktør". Hentet 13. marts 2020.
  11. ^ Graugaard, Christian (9. maj 2017). "Ny sexklumme: Kan du huske dengang, man skar testiklerne af homoseksuelle mænd?". Politiken. Hentet 10. juni 2022.
  12. ^ Graugaard, Christian (24. februar 2019). "Seksualitet er spraglet, og sexologiprofessoren takker af". Politiken. Hentet 10. juni 2022.
  13. ^ Fulde rapport: https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf
  14. ^ a b "Få I skønneste uorden af Christian Graugaard som Hæftet bog". Saxo.com. Hentet 13. marts 2020.
  15. ^ Werner Aspenström. Christian Graugaard (red.). Sardinen i tunnelbanen: digte 1946-97. Samleren. Hentet 13. marts 2020 – via Bibliotek.dk.
  16. ^ Rolf Jacobsen. Christian Graugaard (red.). Fluen i teleskopet: digte 1933-85. Samleren. Hentet 13. marts 2020 – via Bibliotek.dk.
  17. ^ Elmer Diktonius. Christian Graugaard (red.). På toppen af et øjeblik: digte 1921-54. Tiderne Skifter. Hentet 13. marts 2020 – via Bibliotek.dk.
  18. ^ Christian Graugaard (2. januar 2013). "Grabberne væk fra forhuden!". Politiken. Arkiveret fra originalen 30. september 2013. Hentet 4. december 2013.
  19. ^ Teglskov, Mads Zacho (2. januar 2013). "Omskæring er ikke et ligegyldigt snuptag med en skalpel". Politiken. Hentet 4. december 2013.
  20. ^ Syberg, Karen (18. september 2012). "Sexologien må følge med tiden, og forskeren må møde folk, hvor de er: på bænken, i fitnesscentret og i swingerklubben". Information. Arkiveret fra originalen 5. maj 2019. Hentet 13. marts 2020.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).