Citronaloysia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Citron-Aloysia)
Gå til: navigation, søg
  Citron-Aloysia ?
Citron-Aloysia (Aloysia citrodora)Foto: Cillas
Citron-Aloysia (Aloysia citrodora)
Foto: Cillas
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Verbenaceae (Jernurt-familien)
Slægt: Aloysia (Aloysia)
Art: A. citrodora
Videnskabeligt artsnavn
Aloysia citrodora
Paláu

Citronaloysia (Aloysia citrodora) (tidligere: Citronverbena) er en lille løvfældende busk med grene, der ikke altid forvedder helt.

Bladene er modsatstillede og næsten uden stilk. De er lancetformede med langt tilløbende spids og hel eller svagt takket rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er smule lysere.

Blomstringen sker i august-september, hvor man kan finde de endestillede klaser selv under danske forhold. De enkelte blomster er 4-tallige og let uregelmæssige med hvide eller meget lyst violette kronblade. Frugterne ses ikke i Danmark, men de er spaltefrugter, der deles i to, nødagtige kerner.

Rodnettet er groft og ret højtliggende.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 3,00 x 2,50 m (50 x 40 cm/år) – i Danmark dog oftest væsentligt mindre. Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt fra det sydøstlige Brasilien over Paraguay og Bolivia til Chile og Argentina. Overalt foretrækker den solåbne eller kun let skyggede voksesteder med en frugtbar og veldrænet jord, der er vedvarende fugtig i sommerperioden.

Indholdsstoffer[redigér | redigér wikikode]

De urteagtige dele af planten indeholder æteriske olier, der giver dem en fin citronagtig duft. Hos denne plante er duften betydeligt mere fremtrædende, end den er hos andre planter, der også har citronduft. Olierne (ca. 1 % af tørstoffet) er sammensat af Aldehydcitral, Neral og Geranial iblandet monoterpener og varianter af disse (Limonen, Carvon, Dipenten, Linalool Nerol og Geraniol).

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Citronaloysia har mange anvendelser, og altså ikke bare som staffage i duftbuketter eller som pryd- og duftplante i haverne, hvor sommerfugle og humlebier opsøger plantens læbeblomster.

Selv om de friske blade godt kan koges som spinat, bruges bladene dog mere ofte som kryddertilskud i søde eller friske salater. Mest bruges dog friske eller tørrede blade til en aromatisk te.[1]

Madretter[redigér | redigér wikikode]

Lækkermunde og gourmeter bruger med forkærlighed citronaloysia i køkkenet. Man bruger bladene i salater og ved tilberedning af retter med svinekød og svampe, men også til krydring af søde retter som frugtsalat, budding og is. Desuden kan man blande de fintsnittede blade i glasurencitronkager.

Drikkevarer[redigér | redigér wikikode]

Citronaloysia bruges ofte, når man laver drikkevarer. Det er fortrinsvis de friske blade, der bliver brugt, men selv de tørrede blade kan bruges, for citronduften holder sig længe i tørret tilstand.

Hvis man lægger friskplukkede blade af citronaloysia en halv time i varmt vand, får man en behageligt forfriskende urtete. I Frankrig er den meget brugt som en forfriskende og beroligende aftente, kendt under det franske navn på jernurt, „Verveine“. Det samme navn bruges også i Svejts. I Peru bruges duft fra citronaloysia (lokalt kendt under navnet „Cedrón“). Når der tales om jernurtte, menes der som regel en te af citronaloysia. Lægejernurt (Verbena officinalis) smager nemlig bittert. I Frankrig laver man også en likør med udtræk af citronaloysia.

Kosmetik[redigér | redigér wikikode]

Citronaloysia bruges i badevand med en forfriskende virkning, men også til parfumering af håndsæbe.

Husholdning[redigér | redigér wikikode]

Citronaloysia i småposer eller i bundter giver en frisk duft i huset eller i klædeskabet.

Naturmedicin[redigér | redigér wikikode]

Da citronaloysia giver appetit og fremmer fordøjelsen, hjælper den ved mavebesvær eller forstoppelse. Desuden virker den let beroligende ved nervøsitet og søvnbesvær. Desuden hjælper den under forkølelser.

Note[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ken Fern: Plants for a Future, 2000, ISBN 978-1856230117