De fire ædle sandheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Læren om De fire ædle sandheder er grundlaget for buddhismen.[1][2][3] Buddha introducerer læren om De Fire Ædle Sandheder i Benares-talen, som var hans første prædiken.[4][5][6]

  1. Den første ædle sandhed er en konstatering af, at der er lidelse/smerte (dukkha). Buddha definerer, hvad lidelsen er: livet er den lidelse, som er indeholdt i fødsel, alderdom, sygdom, død, at være forenet med hvad der er ukært og at være skilt fra hvad man har kært.
  2. Den anden ædle sandhed er sandheden om lidelsens (dukkha) oprindelse og årsag. Årsagen til dukkha bunder i årsagskæden. De tre rod-årsager, der fører til dukkha er uvidenhed, had og begær.
  3. Den tredje ædle sandhed er sandheden om lidelsens ophør. Buddha påviser, at selv lidelse/smerte kun er midlertidig.
  4. Den fjerde og sidste ædle sandhed er sandheden om vejen, der fører til lidelsens ophør. At komme ud af lidelsen kræver, at man overskærer de 10 lænker. Dette opnås ved at følge Den ædle ottefoldige vej, som fører til fuldkommen erkendelse og nirvana.

Kildeangivelser[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2018. Hentet 22. april 2020.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. februar 2020. Hentet 22. april 2020.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. maj 2020. Hentet 22. april 2020.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. marts 2020. Hentet 29. april 2020.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 29. april 2020.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. maj 2020. Hentet 29. april 2020.
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.