De fire ædle sandheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra De fire hellige sandheder)
Spring til navigation Spring til søgning

Læren om De fire ædle sandheder er grundlaget for buddhismen.[1][2][3] Buddha introducerer læren om De Fire Ædle Sandheder i Benares-talen, som var hans første prædiken.[4][5][6]

  1. Den første ædle sandhed er en konstatering af, at der er lidelse/smerte (dukkha). Buddha definerer, hvad lidelsen er: livet er den lidelse, som er indeholdt i fødsel, alderdom, sygdom, død, at være forenet med hvad der er ukært og at være skilt fra hvad man har kært.
  2. Den anden ædle sandhed er sandheden om lidelsens (dukkha) oprindelse og årsag. Årsagen til dukkha bunder i årsagskæden. De tre rod-årsager, der fører til dukkha er uvidenhed, had og begær.
  3. Den tredje ædle sandhed er sandheden om lidelsens ophør. Buddha påviser, at selv lidelse/smerte kun er midlertidig.
  4. Den fjerde og sidste ædle sandhed er sandheden om vejen, der fører til lidelsens ophør. At komme ud af lidelsen kræver, at man overskærer de 10 lænker. Dette opnås ved at følge Den ædle ottefoldige vej, som fører til fuldkommen erkendelse og nirvana.

Kildeangivelser[redigér | redigér wikikode]

ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.