Dependent

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dependent personlighedsforstyrrelse
Klassifikation
Information
Navn Dependent personlighedsforstyrrelse
Medicinsk fagområde psykiatriRediger på Wikidata
MedlinePlus 000941Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 301.6Rediger på Wikidata
MeSH D003859Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dependent personlighedsforstyrrelse er en mental forstyrrelse, der præges af, at man er meget afhængig af andre mennesker og utilbøjelig til selv at træffe beslutninger. Man har ikke lyst til at stille nogen krav til personerne, fordi man er afhængig og man føler sig hjælpeløs, når man er alene, fordi man er bange for ikke at kunne klare sig selv. Det menes at 1-3 % opfylder kriterierne for at have en dependent personlighedsforstyrrelse som hyppigst er set blandt kvinder.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
  • Man har svært ved at træffe selvstændige beslutninger
  • Man har en tendens til at underordne sig andre mennesker
  • Personen har svært ved at stille krav til andre mennesker, som man er afhængig af
  • Vedkommende føler sig hjælpeløs, når man er alene
  • Man er bange for, at man ikke kan klare sig selv
  • Personen er bange for, at man skal blive forladt
  • Har svært ved at træffe almindelige dagligdags beslutninger uden, at man får støtte fra andre.

Årsager til Dependent personlighedsforstyrrelse[redigér | redigér wikikode]

Ifølge udviklingspsykologiens teorier skyldes en dependent personlighedsforstyrrelse, at der opstår problemer i den tidlige psykologiske udvikling. Ifølge Freuds teori er man i de første 18 måneder af sit liv i den "orale fase" dvs. man er meget afhængig af sine forældre, som man er tæt forbundet med. Hvis man ikke kommer godt igennem denne fase, ifølge teorien, vil man have brug for, at andre bestemmer over en resten af livet ligesom ens forældre gjorde.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Psykoterapi: Hvis man går i psykoterapi på grund af personlighedsforstyrrelsen, kan man få et indblik i grunden til, hvorfor man foretrækker at lade andre bestemme over en selv. Når man forstår hvorfor, kan man med tiden vænne sig til at finde andre og bedre løsninger.

Medicin: Medicin har ingen effekt på personlighedsforstyrrelser, men hvis man har en periode med angst eller depression, kan antidepressiv medicin være til gavn.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.