Det hasmonske dynasti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den hasmonske kongedømme på sit største

Det hasmonske dynasti (hebraisk : חשמונאים, Hashmonayim)[1] var det herskende dynasti eller slægt i kongedømmet Judea og de omliggende regioner i løbet af den klassiske antikken. Mellem ca. 140 f.Kr. og 116 f.Kr. styrte dynastiet delvis selvstændig overfor Selevkideriget i regionen Judea. Fra 110 f.Kr. da Selevkideriget gik i opløsning, blev dynastiet helt selvstændig, og ekspanderet til naboregionene Galilæa, Iturea, Perea, Idumea og Samaria, og tog tittelen "basileus", konge. Nogle moderne forskere refererer til denne periode som det uafhængige kongerige Israel.[2] I 63 f.Kr. var kongeriget erobret af den romerske republik, brudt op og sat op som et romersk Klientkongedømme. Riget havde overlevet 103 år før det underkaster sig det herodiske dynasti i 37 f.Kr. Herodes den Store forsøgte at underbygge sin egen legitimitet som hersker ved at gifte sig en hasmonsk prinsesse Mariamme, og planlagde at drukne den sidste mandlige hasmonske arving i hans palads i Jeriko.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fra senlatin Asmonaeus fra antikkens græsk Ἀσαμωναῖος, Asamōnaios fra hebraisk Hashmona'i.
  2. ^ Wood, Leon James; O'Brien, David (1986): A survey of Israel's history, Zondervan
Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.