Diego Velázquez

Diego Velázquez
Diego Velázquez
	Selvportræt, ca. 1650
Personlig information
Født	Diego Rodríguez de Silva y Velázquez ; 1599 ; Sevilla, Spanien
Dåbsdato	6. juni 1599
Død	6. august 1660 ; Madrid, Spanien
Gravsted	Madrid
Far	João Rodrigues da Silva
Mor	Jerónima Velázquez
Ægtefælle	Juana Pacheco (1618-1660)
Barn	Francisca de Silva Velázquez y Pacheco
Uddannelse og virke
Elev af	Francisco Pacheco
Medlem af	Santiago-ordenen
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedkunstner, kunstner
Arbejdssted	Rom (1629-1630, 1636-1637), Napoli (1630-1631), Madrid (1622-1660), Italien (1649-1651), Venedig (1629), Sevilla (1611-1622)
Elever	Tomas de Aguiar
Kendte værker	Kristus i Marthas og Marias hus, Bredas overgivelse, Bacchus' triumf, Filip 4. af Spanien til hest, Las Meninas med flere
Genre	Genrekunst, portræt, portrætmaleri, dyrekunst, stilleben med flere
Bevægelse	Barokken
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Santiago-ordenen
Signatur
Andet
	Statue i Madrid; Marmor, 1892; Af Celestino García Alonso ; Statue i Pradomuseet; Bronze, 1899; Af Aniceto Marinas (en) ;
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Diego Rodríguez de Silva y Velázquez (døbt 6. juni 1599, død 6. august 1660), ofte blot omtalt som Diego Velázquez, var hofmaler hos kong Filip 4.. Han var en af barokkens bedste portrætmalere.

Velázquez blev født i Sevilla som barn af en sevillansk mor og en far med jødisk-portugisiske rødder. Allerede som 12-årig kom han i lære hos den kendte maler Francisco de Herrera el Viejo ^(es). På grund af uoverensstemmelser forlod Velázquez sin læreplads efter et år og begyndte at studere hos den manieristiske maler Francisco Pacheco ^(en). Det var her Velázquez fik sit kunstneriske udgangspunkt. Han blev desuden en god ven af Panchego.

I 1617 blev Velázquez som 18-årig selvstændig maler med eget værksted i Sevilla. Året efter giftede han sig med Panchegos datter Juana. I denne periode malede Velázquez især stilleben og naturalistiske motiver med chiaroscuristisk lysindfald – kendt fra fx Rembrandt – inspireret af Pachego, som igen var inspireret af italienske malere som Caravaggio. Kendt fra denne periode er Den sevillanske vandbærer ^(es).

Det varede ikke længe, før han i 1623 rejste til Madrid for at blive kongelig maler. Det lykkedes efter flere forsøg. Han beholdt embedet til sin død i 1660.

Velázquez boede på kongeslottet og mødte den flamske kunstner Rubens, som arbejdede ved hoffet i Madrid. Rubens inspirerede Velázquez til det mytologiske maleri Los Borrachos (De fordrukne), som indleder en helt ny periode for Velázquez.

Med ny inspiration drog han i 1629 til Italien for at studere renæssancekunsten og udveksle erfaringer med italienske kunstnere. Her tilegnede Velázquez sig helt ny viden og inspiration. Han vendte tilbage til Madrid i 1631, hvor han malede flere mytologiske malerier og adskillige portrætter.

Det er elegance og præcision, der dominerer hans malerier i denne periode. Malerierne bliver også mere vovede efter italiensk forbillede. Da han vendte hjem til Madrid går han kort efter helt bort fra chiaoroscuro-stilen med dunkle billeder med kraftigt lysindfald på hovedpersonerne. I steder begynder han at male med stærke farver og opnår på den måde nogle langt livligere billeder.

I 1649 drog han atter på rejse til Italien, hvor han malede sit kendte portræt at pave Innocens X og blev optaget i den fornemme Santiagoorden ^(no). Efter sin hjemkomst malede han sine største mesterværker som Las Meninas (Hofpigerne) og Las Hilanderas (Spinderskerne).

Velázquez døde 61 år gammel i Madrid. Hans kone Juana Pacheco ^(es) døde seks dage efter.

De vigtigste af hans værker hænger på Pradomuseet i Madrid.

Billeder

Selvportrætter
Selvportræt på billedet "Las Meninas", 1656
Museo del Prado
Ca. 1630
Musei Capitolini
Ca 1645
Galleria degli Uffizi

Andre værker af Diego Velázquez
Kristus i Marthas og Marias hus, 1618
Cristo en casa de Marta y María
Ældre kvinde steger æg, 1618
Jesus på korset, ca. 1632
Filip 4. af Spanien til hest, 1634-35
Bredas overgivelse ^(no), ca. 1635
La rendición de Breda (Las Lanzas)
1635, Madrid, Pradomuseet
Æsop, ca. 1638
Venus med spejl, 1644
Venus del espejo
Pave Innocens 10.
1650, Galleria Doria
Las Meninas, 1656-57
(318 × 276 cm)
Pradomuseet
Væverskerne ^(sv), 1657-58
Pradomuseet