Diskussion:Depression (psykisk)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Artiklen Depression (psykisk) er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Artiklen Depression (psykisk) har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 23, 2021.

Milepæle
TidsmarkeringMilepælResultat
Nomineret til ugens artikel Vedtaget
Nomineret til lovende artikel Vedtaget
Huskeliste for Depression (psykisk): rediger · historik · overvåg · opdater

Opret huskeliste

Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Medicin og sundhed Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Projekt: Omskrivning af Depression[rediger kildetekst]

Jeg fik for et par uger siden kendskab til Depressionsforeningen, og det er gået op for mig hvor lidt offentligheden ved om depression. Jeg mener at folks kendskab til denne sygdom er præget af en stor del tabu og uvidenhed. På depressionsforeningens hjemmeside (www.depressionsforeningen.dk) pointerer de at depression er en sygdom på linje med blindtarmsbetændelse. Sygdommen kan altså helbredes i de fleste tilfælde.

Jeg vil personligt gerne bruge tid på at få så meget viden proppet ind i denne artikel og håber at flere vil hjælpe til. Som start anbefaler jeg at man tager et kig på deres hjemmeside og tilegner sig en masse viden om denne sygdom (selv hvis man ikke har intentioner om at skrive på artikel anbefaler jeg dette. Vi skylder de sygeramte at vide mere om det her).

Malten 20. aug 2006 kl. 15:23 (CEST)


Depressionsforeningen har synspunkter som også medicinalindustrien har. Derfor er det fint at hente informationer fra andre steder også. F.eks ICD-10, psykologer og læger som er uafhængige af medicinalindustrien. Det giver en mere balanceret indtryk. Interessant er det at elektrochok har fået et come-back men nu i en mildere form.

Finn Bjerke klinisk psykolog sommer 2007

Afsnit om signalstoffer[rediger kildetekst]

Jeg har fjernet dette afsnit fordi jeg synes det er upræcist:

Man véd, at ved en depression er niveauet af hjernens signalsubstanser ude af balance[Kilde mangler]. Om det så er årsag eller virkning er svært at afklare. Signalsubstanserne fungerer som budbringere, der overfører impulser mellem nervecellerne. De vigtigste signalsubstanser i denne sammenhæng er serotonin, dopamin og noradrenalin. De styrer impulser som påvirker følelseslivet, tankevirksomheden, søvnen, appetitten og sexualiteten.

Lignende bør skrives hvis det kan gøres mere præcist og handler mere om signalstoffer i depression i stedet for blot en beskrivelse af signalstoffer. — Fnielsen 15. jul 2007, 13:18 (CEST)

Det er nu udvidet --Christian89 2. sep 2009, 15:39 (CEST)

Oprette artiklen under "Depression"[rediger kildetekst]

Når man søger på depression, så kommer man ind på en flertydig artikel.

Det er uhensigtsmæssigt på dansk, hvor betegnelsen depression er den godkendte og officelle betegnelse for denne psykiske sygdom - både i psykologisk og psykiatrisk regi.

Det virker som om, at man i forsøget på at få læseren til at respektere depression som en alvorlige psykisk sygdom, har oprettet artiklen under "klinisk depression". Måske efter amerikansk forbillede, hvor begrebet depression bruges lidt anderledes.

Jeg vil foreslå at artiklen, der i dag står under "Klinisk depression" lægges ind som artikel under "depression".Nyverden 17. okt 2009, 02:50 (CEST)

Og hvad skal der så ske med den økonomiske betydning? --80.198.78.75 17. okt 2009, 03:54 (CEST)
Depression er inden for økonomi erstattet af ordet recession, men ordet har rigtignok historisk betydning. Specielt i forhold til depressionen i 30'erne. Jeg vil derfor foreslå, at der som på siden om depressionen i 30'erne, indføres følgende linie øverst i artiklen for depression:
Denne artikel omhandler den psykiske sygdom depression. Opslagsordet har også anden betydning, se økonomisk recession
og den store depression.Nyverden 17. okt 2009, 14:35 (CEST)
Hov! Af historikken fremgår det, at artiklen tidligere har ligget direkte under "depression" og at der netop her var følgende linie øverst i artiklen. Den er mere enkel og præcis end mit forslag, så hvis ikke der kommer modargumenter, vil jeg genoprette artiklen direkte under "depression" og lade følgende linie stå øverst i artiklen igen:
Denne artikel omhandler psykisk depression. Opslagsordet har også en anden betydning, se Depression (økonomi).

Nyverden 17. okt 2009, 20:30 (CEST)

Artiklen er genoprettet direkte under "depression".Nyverden 18. okt 2009, 23:02 (CEST)

Jeg kan se af historikken, at begrundelsen for at flytte artiklen væk fra "depression" og ind under "klinisk depression", var: "I medicinsproget bruges ordet klinisk depression om en sygelig tilstand...". Det er rigtigt, at tillægsordet "klinisk" fx kan bruges for at understrege, at der er tale om en sværhedsgrad, så der er tale om sygelig depression. Men depression er nu engang det dækkende officielle begreb for denne psykiske sygdomstilstand. fx kan unipolar jo på samme måde tilføjes for at afgrænse fra bipolar... eller sygelig, fra ikke-sygelig eller moderat fra let og svær depression, osv det gør vel heller ikke at disse begrebspar erstatter "depression" i det danske sprog eller i medicinsproget. I sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression hos voksne,anvendes begrebet "klinisk depression" ikke én eneste gang. Tilgengæld, så skriver de at:

"Major depression i DSM-systemet svarer nogenlunde til ICD-10’s definition af moderat til svær depression. DSM-IV rummer i modsætning til ICD-10 et kriterium om, at lidelsen medfører betydelig funktionsnedsættelse."

Med andre ord, så er det ikke hensigtsmæssigt at skrive artiklen på samme måde som den amerikanske, nu vi har to forskellige diagnosesystemer.Nyverden 18. okt 2009, 23:44 (CEST)

Det er sandt nok at jeg har brugt ordet "klinisk depression" frem for det mest almindelige ord "depression", men dette skyldes dog at ordet depression er meget brugt i folkemunde i dag, og bruges om alle grader af tristhed. Alligevel kan jeg godt se din pointe, og artiklen bør måske flyttes tilbage til "depression" igen. --Christian89 19. okt 2009, 10:52 (CEST)
Jeg ser at denne diskussion efter kun halvandet døgn (endda i efterårsferien!) har fået konsekvenser - det er morderligt hurtigt, især når vi ser at der blot er to bidragydere, der har været med i diskussionen. Jeg vil derfor mene at vi bør genoprette den tidligere situation og lader artiklen Depression være flertydig. --Palnatoke 19. okt 2009, 17:21 (CEST)

Så vidt jeg kan se af historikken, så er oprettelsen af artiklen under depression, en genoprettelse, eftersom flytningen over på "klinisk depression", foregik uden diskussion, med mindre denne diskussion altså er blevet slettet.

Eftersom brugeren, der flyttede indholdet over på klinisk depression bakkede op om genoprettelse, vil jeg mene at diskussionen bør tages her.

Til dit argument om at der ikke er tale om en primærbetydning, så vil jeg mene at:

- begrebet kun perifert benyttes inden for økonomi, undtagen som en del af navnet Den store depression eller depressionen i 30'erne og

- at det i andre sammenhænge kun er meget perifere koncepter, der betegnes som en depression og

- eftersom at mere end 95% af interessen til begrebet depression højst sandsynligt vil gå på psykisk depression...

så mener jeg at det er mest praktisk og hensigtsmæssigt at artiklen under depression omhandler psykisk depression. Med andre ord, så mener jeg at der er tale om en primærbetydning af ordet ligesom man har vurderet det på tysk og svensk.

Sprogbrugen på amerikansk mener jeg er anderledes. De har ikke depression, som den dækkende betegenelse på samme måde som på dansk.Nyverden 19. okt 2009, 18:08 (CEST)

Uanset at du har fået støtte til flytningen af én anden bruger, er halvandet døgn alt, alt for kort tid, når det handler om at vælge en primærbetydning, mens det er stort set uproblematisk at antage at der ingen primærbetydning er. Og når man påstår at der ér en hovedbetydning, skal argumenterne (IMHO) være særdeles stærke, hvad de ikke er her. "Depression" er et fremmedord, der betyder at "noget" er trykket ned - og kvalifikationen "klinisk" betegner jo netop at det ikke bare er almindeligt dårligt humør, men netop en sygdomstilstand - se således på http://sproget.dk/search?SearchableText=depressionat der gives en række eksempler, hvor betydningen blot er "nedtrykthed". --Palnatoke 19. okt 2009, 18:02 (CEST)

Mit argument var ikke, at jeg havde fået støtte af én anden bruger! Mit argument var at indholdet var blevet flyttet over til klinisk depression uden diskussion, så der her er tale om en genoprettelse, som man så kan diskutere ud fra.

Mht. begrebet klinisk depression, så mener jeg at jeg fyldestgørende har redegjort for at klinisk depression ikke er den rette betegnelse i hverken medicinsprog eller inden for psykologien. Se mit link til sundhedsstyrelsens referenceprogram, som alle læger, psykiatere og offentligt ansatte psykologer refererer til. Begrebet klinisk depression bruges ikke én eneste gang. Mht. forvekslingen med blot "nedtrykthed", så kunne jeg ikke umiddelbart finde en sådan anvendelse i den liste, som blev linket til, men hvis der er nogen, så er der tale om en fejlanvendelse af begrebet, som ikke skal få et wikipedia til at omdefinere ordet. Iøvrigt, så mener jeg at vægtlægningen på at det at have en depression i nogle tilfælde, skulle forstås som blot at være nedtrykt, er stærkt overdrevet. Mao. det hører i den grad til sjældenhederne ikke mindst i fx aviser, bøger og på TV.

Mht. dit argument med at psykisk depression ikke er primærbetydningen for depression med henvisning til begrebets etymologi, så ved du jo lige som mig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem et ords etymologi og så hvorvidt begrebet i det danske sprog i dag primært og klart overvejende forstås som havende én primær betydning.

Som sagt de andre betydninger er meget perifere i forhold til denne betydning. Indenfor økonomi, så er depression erstattet af recession, men hvis du siger "den store depression", så forstås det ind i en økonomisk historisk sammenhæng. Du vil på TV eller i aviserne altid få benævnelsen "den store depression" eller "depressionen i 30'erne".

Og igen. 95% af interessen omkring begrebet depression vil gå på denne betydning. De andre betydninger er meget perifere.Nyverden 19. okt 2009, 18:46 (CEST)

At man i en faglig sammenhæng forsøger at monopolisere et udtryk, som er gledet ind i dagligsproget, bør naturligvis ikke føre til at vi retter ind efter det - vi skriver ikke et medicinsk opslagsværk, men et generelt opslagsværk. At det i medicinsk kontekst er en fejl at benytte "depression" i betydningen "nedtrykthed", er medicinernes problem, ikke vores. At etymologien ikke er et argument, har du ret i - det er heller ikke den, jeg argumenterer med, men at der er tale om et ord med bredere anvendelse end den snævre medicinske. Og de "95%" er kun relevante, hvis du kan dokumentere dem. Som sagt så kræver det en særdeles stor sikkerhed at hævde at der er en hovedbetydning. --Palnatoke 19. okt 2009, 19:01 (CEST)

Der foregår ikke en monopolisering af ordet! Jeg nævnte sundhedsstyrelsen referenceprogram i sammenhæng med påstanden om at "klinisk depression" var den korrekte betegnelse indenfor medicinsprog. Det er ikke rigtigt og det dokumenterede jeg med referenceprogrammet. Det må være åbenlyst for enhver, at "klinisk depression" heller ikke er det gængse udtryk uden for den faglige verden. Der er altså ikke tale om en monopolisering.

Du taler iøvrigt som om artiklen for første gang skal ophæves til at have en særlig primærbetydning. Som sagt. Artiklen har indtil for nyelig befundet sig direkte under depression. Depression har altså i udgangspunktet været opfattet som primærbetydning. Så blev det uden diskussion flyttet til klinisk depression af én person. Artiklen er nu genoprettet og hvis du mener at der ikke er tale om en primærbetydning, så må du vel sandsynligegøre det?

Mit bud er at der vil være 95% interesse for ordet i netop denne betydning - Det er rigtignok vurderet som et skøn ud fra hvilken interesse, der er for netsider omkring depression og antallet af sites, der omhandler depression + at depression berører op mod 15% af den danske befolkning i løbet af deres levetid - og hvis vi tæller deres pårørende med, så vil det være en stor del af den danske befolkning, som vil være direkte berørt af depression - hvor begrebet depression indgår som det begreb, der i stort set alle tilfælde bliver brugt.Nyverden 19. okt 2009, 19:21 (CEST)

Hvis vi nu antager at der er 95%, der mener sygdomstilstanden, er det stadig hvert tyvende tilfælde, der medfører at folk, der leder efter noget andet. Det er en ganske almindelig situation, at en artikel oprettes med en specifik betydning som hovedbetydning og at man senere kommer i tanke om at lemmaet benyttes i flere fagsammenhænge. Jeg opdager i øvrigt at du her øjensynligt har hugget en masse tekst fra artiklen "Klinisk depression", således at bidragyderne til dén artikel ikke får den anerkendelse, de skal have. --Palnatoke 19. okt 2009, 19:36 (CEST)

Vil du ikke nok lade være med at anklage mig for at hukke! Hvis du mener at jeg skulle have genoprettet siden på en anden måde, så må vi vel have opdateret vejledningen, så det kan lade sig gøre at føre historikken med over. Eller du kunne sige hvordan jeg skulle have gjort.

Mht. om det var smart at gøre så hurtigt, så gider du ik lige at se hvordan artiklen blev flyttet fra "depression" til "klinisk depression"! Kan du se nogen diskussion? Det var én persons beslutnings for ikke særlig lang tid siden. Mht. om 95% er nok, så kan jeg se at flere af dine medadministratorer er enige i, at det er smart at dedikere ordet til primærbetydningen når der nu er sådan en! Jeg kan også godt se at du går ind for at udrydde "(flertydig)". Og igen: Jeg hopper ikke bare frem til beslutningen om at oprette en primærbetydning. primærbetydningen var etableret indtil én bruger flyttede indholdet over på "klinisk depression", så der er tale om en genoprettelse.Nyverden 19. okt 2009, 19:47 (CEST)

Jeg tjekkede lige de første 240 hits på Google for "depression" på danske sider. Det gav: 238 hits hvor depression var forstået psykologisk mod 2 hits med depression forstået som en økonomisk recession i fortiden.Nyverden 19. okt 2009, 20:48 (CEST)

Når du tager en tekst uden at angive, hvor du har taget den, er det i strid med licensbetingelserne. At du ikke kan flytte artiklen med flyttefunktionen, skyldes at den side, du vil flytte den hen oveni, har en historik og derfor ikke lader sig slette. At første flytning skete uden diskussion, har ingen betydning. Og hvad Google angår, så fortæller de ikke, hvad folk leder efter, men hvad de finder. For eksempel finder man Lundbeck, der fortæller, at "depression kan betyde mange forskellige ting"... --Palnatoke 19. okt 2009, 21:33 (CEST)

Hvis jeg havde til hensigt at hukke, som du åbenbart stadig ikke holder dig for fin til at insinuere, hvorfor beskrev jeg så begrundelsen for at flytte indholdet fra klinisk depression til depression? Hvis det du bare gerne vil sige er at jeg næste gang må huske at få skrevet begrundelse ind på begge historikker, så tak for informationen - det har du ret i. Jeg skrev det kun i den anden historik og den kommer man rigtignok ikke til så nemt, heldigvis, så fremgår det klokkeklart af diskussionsiden!

At første flytning skete uden diskussion har selvfølgelig betydning, fordi artiklen i årevis har ligget direkte under depression - én bruger vælger at flytte den uden diskussion - trods brugerens meget prisværdige indsats også på denne side, så betyder det jo ikke at primærbetydningen pludselig er væk.

Hvad Google angår - jo så giver den et kraftigt fingerpeg om hvad der har interesse. Det støtter naturligvis argumentet om at der er en primærbetydning, når 99,2% af de hits, der kommer frem på Google, at de har med depression i psykologisk forstand at gøre.

Mht. siden af Lundbeck. Så kan du læse videre, hvor de forklarer hvad lige deres opfattelse er - og den viser sig at være sammenfaldende med den man finder praktisk talt alle andre steder. De skriver:

"Ordet depression kan betyde mange forskellige ting, og man må gøre sig klart, at der er forskel på at være lidt ked af det, at være deprimeret og at have en depression. Det er slet ikke alle, der er kede af det, som er rigtigt deprimerede eller endda syge af depression, og man bør kun stille diagnosen, når de typiske depressionssymptomer er til stede, og når der er tale om en ændring i stemningslejet med tydelige konsekvenser for den daglige tilværelse." ... "Alle kender til at være ked af det, mismodig eller forstemt, og ofte kan man selv - eller ens nærmeste - pege på nogle livsomstændigheder eller begivenheder, der har påvirket humøret. Hvis man belastes for alvor, f.eks. ved et dødsfald i familien, en fallit eller anden ulykke, kan det føre til en regulær depression."

Og ja det er helt rigtig, der er gradsforskelle af depression. En depression, der lige knap er behandlingskrævende, en let depression og så moderat og helt op til svær depression, hvor der måske ovenikøbet er psykotiske symptomer. Det som siden her pointerer det er at "der er forskel på at være lidt ked af det, at være depremieret og at have en depression" Der er altså ikke noget i denne side, der modsiger at begrebet depression har en primærbetydning.Nyverden 19. okt 2009, 22:04 (CEST)Nyverden 19. okt 2009, 22:08 (CEST)

At det nævnes på diskussionssiden er desværre ikke nok, så der skal nok flyttes lidt rundt, så historikken bliver retvisende. At Lundbeck betragter den medicinske betydning som den primære, kan ikke undre - tværtimod. Det er bare interessant, at de selv med deres fokus kan se, at "depression" og "depression" ikke er det samme. Og nej, Google giver et kraftigt fingerpeg om at medicinindustrien har flere og mere professionelle websites end historikere og geologi-interesserede. --Palnatoke 19. okt 2009, 22:12 (CEST)

Jeg er med på at det ikke er nok. Det har du nu informeret mig om og jeg er enig i at jeg skulle have skrevet det alle tre steder. Der er bare forskel på om jeg hukker fra folk, og at jeg rent faktisk gør rede for sagen i den ene historik og tilmed skrev det klart og tydeligt på diskussionsiden på den anden side!

Nu flytter du målposten mht. Lundbeck. Det var dig, der fremdrog Lundbeck, som et eksempel på at depression ikke har en primærbetydning. Ved at citerer den følgende sætning viste det sig at de ikke mener noget sådant.

Hvis du tjekker de sider der kommer frem, vil du opdage at medicinalfirmaerne ikke styrer hovedparten af siderne hvor depression nævnes. Der er mange sider fra depressionsramte selv, fra depressionsramtes egne interessegrupper, privat praktiserende psykologer, fagforeninger, en lang række forskellige aviser, offentlige institutioner,... mv.

Hvis det du oponerer mod er at depression bliver en smule for snævert defineret, hvis man skærer den gruppe med depression, der ikke har en desideret behandlingskrævende depression, så er jeg jo altså ikke uenig. Derfor tilføjede jeg også det til artiklen, at depression, som regel er behandlingskrævende.

Men igen... siden har i årevis stået med en primærbetydning... og alt taler for at der er en sådan primærbetydning, nemlig forstået i psykologisk forstand.Nyverden 19. okt 2009, 22:35 (CEST)Nyverden 19. okt 2009, 22:37 (CEST)

Et eksempel på et leksikon, der mildest talt er kritisk overfor medicinalindustrien og det biomedicinske perspektiv og som samtidig opfatter begrebet depression som havende én primærbetydning, er "Leksikon for det 21. århundrede": "depression"Nyverden 19. okt 2009, 23:56 (CEST)

Proportionalitet[rediger kildetekst]

Der er gjort meget ud af forholdsvist uvæsentlige afsnit.Nyverden 17. okt 2009, 02:50 (CEST)

Kan dette uddybes? --Christian89 19. okt 2009, 10:52 (CEST)
Ingen problemer som sådan. Der er allerede gjort et godt stykke arbejde og så arbejder vi jo hen af vejen i retningen af at artiklen giver stadigt mere ligefremt og enkelt overblik over de enkelte temaer under depression. Det løser sig selvfølglig hen af vejen - og så vil der være nogle afsnit, der måske vil har brug for at forenkles lidt, mens andre vil blive udbygget lidt.Nyverden 19. okt 2009, 14:45 (CEST)
Ja det lyder rigtigt nok, der er nok ikke andet for end at fortsætte :) --Christian89 19. okt 2009, 17:10 (CEST)

"spam"-billede[rediger kildetekst]

commons:File:MooddisorderMooddisorder.jpg er forsøgt indsat, men er at flere anset som "spam" af David Horvitz (hvem han så er) User:Ryulong mener således at "David Horvitz is using this photo to spam Wikipedia with his artwork". For mig er billedet i sit indhold fint at illustrere artiklen med. Dets fotografiske kvalitet er tilstrækkeligt og det illustrere så godt som man nu kan et ellers "uillustrerbart" emne Jeg synes det bør indsættes. Jeg ser nu at billedet er helt fjernet for commons. Man kan undre sig over det. — Fnielsen (diskussion) 25. okt 2014, 12:26 (CEST)

en:David Horvitz er en kunstner, der misbrugte commons, Wikipedia og en 30-40 sokkedukker over en længere periode til et "kunstprojekt". Han er derfor bandlyst på Commons. Jeg har indsat et andet billede, der burde kunne erstattet det andet. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 25. okt 2014, 12:43 (CEST)
Mange tak for forklaringen! Set for sig synes jeg dog billedet var helt ok som illustration. Billedet nu er dog også fint. Tak. — Fnielsen (diskussion) 25. okt 2014, 14:35 (CEST)

Skiftet interwiki[rediger kildetekst]

Jeg har dd. skiftet interwiki, der før pegede på (blandt andre) den engelske artikel en:Depression (mood). Jeg går ud fra at det er en fejl, og det burde vedrøre Depression (humør), der endnu ikke er oprettet. Det ser dog ud til at der er kludder og forvirring i flere andre Wikipediaers separering af de to emner, så det bør man nok lige holde et vågent øje med --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 30. jun 2016, 16:18 (CEST)