Diskussion:Fremad (parti)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Indtil videre en tynd kop the[rediger kildetekst]

Den nye artikel om partiet Fremad har indtil videre kun ét egentligt hovedafsnit - nemlig afsnittet "Baggrund", der stort set udelukkende drejer sig om forhold i et andet parti end Fremad. Er der ikke andet, mere og bedre at skrive om dette nye parti - der har da vel f.eks. allerede været kommentaorer ude for at lufte deres meninger og vurderinger om det nye parti og dets placering? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 9. nov 2019, 21:57 (CET)

Strengt taget forkert med 1/179[rediger kildetekst]

Der står, at partiet har 1 af 179 mandater. Det er ikke helt korrekt; Simon-Emil osv. er officielt løsgænger, indtil han repræsenterer et opstillingsberettiget parti. -mortengrud

@LouisCle: Det har LouisCle lige rettet. Men er det virkelig korrekt sprogbrug inden for statskundskab? Et parti med medlemmer i Folketinget må vel nødvendigvis kunne siges at have mandater. --Inc (diskussion) 12. apr 2020, 17:49 (CEST)
Jeg ved godt, at denne diskussion er ældre, men jeg kommer lige med et indspark/opklarende svar til Inc: som jeg skrev i den {{efn}}-note jeg lige har tilføjet under "Pladser i Folketinget" i infoboksen, så sidder Simon Emil officielt udenfor folketingsgrupperne indtil (hvis) Fremad en dag bliver opstillingsberettigede. Hvis partiet opnår de påkrævede 20.182 vælgererklæringer vil partiet stå som havende et medlem - indtil da har de ikke. Så derfor kan det godt være, at han ikke er løsgænger, men han er heller ikke MF for et parti; han er "udenfor folketingsgrupperne" (det siger ft.dk selv: se hans side på ft.dk.) Jeg håber det gav mening:) | LinguineFusilli (diskussion) 7. aug 2020, 21:07 (CEST)
Den korrekte betegnelse må være 'medlemmer af folketinget'. Ikke 'pladser'. Det er bl.a. det der ligger i Grundlovens §56. Det er personer, ikke partier, der vælges til folketinget. Dette fremgår jo også tydeligt af at de valgte kan skifte parti. Der er personen, der er valgt, ikke partiet der har 'pladser'.
Hvorfor Simon Emil Ammitzbøll-Bille fremstår på ft.dk som 'Uden for folketingsgrupperne' må stå hen i det uvisse. Han har vel ikke anmeldt en folketingsgruppe. Jeg kunne ikke finde de nærmere bestemmelser.
Så hvis Simon Emil Ammitzbøll-Bille både er medlem af partiet Fremad og af folketinget, har partiet således mindst et medlem af folketinget (jeg kender ikke de tre andre "UFG"ers eventuelle partimedlemskaber). --Madglad (diskussion) 8. aug 2020, 01:49 (CEST)
Men @Madglad: det er jo forkert. Se på det sådan her: hvis Fremad stadig ikke har fået nok vælgererklæringer til næste folketingsvalg, kan Simon Emil ikke stille op for partiet. Sure thing; han kan stille op som løsgænger, men han vil i så fald også blive valgt til Folketinget og tjene som løsgænger, medmindre han vælger at slutte sig til et parti, der har de nødvendige vælgererklæringer/har medlemmer af Folketinget (eller hvis Fremad på et tidspunkt under den periode bliver opstillingsberettigede). Det er derfor, det ikke var et problem for eksempelvis Rasmus Nordqvist, der meldte sig ind i SF efter at have været både Alternativist og UFG'er; fordi SF er et parti med opstillingsberettigelse og MF'ere. De andre 3 UFG'ere (alle tidligere fra Alternativet) har ikke meldt sig ind i noget parti el. gruppe.
Men lige meget hvad, så står det også enormt klart og tydeligt i en artikel på DR fra 4. juni i år: "Simon Emil Ammitzbøll-Bille, stifter af partiet Fremad og løsgænger i Folketinget..."
Omkring om det hedder medlemmer, mandater eller pladser, så er det jo nu engang sådan infoboksen er bygget op. Folketinget bruger selv både mandater og pladser ("2 % svarer til 4 mandater, eller 4 pladser, i Folketinget.") Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt på den linje. | LinguineFusilli (diskussion) 8. aug 2020, 13:12 (CEST)
Ja, ja, kildekritik: Hvem har formuleret artiklen på dr.dk? Den har ingen værdi.
Hvis man bruger 'løsgænger' som på det link de sendte til ft.dk er Simon Emil Ammitzbøll-Bille jo ikke løsgænger. Men det snyder lidt, for løsgænger bruges i flere betydninger. Det bruges også om folk, der har meldt sig ud af et parti, uden at melde sig ind i et nyt.
Læs det link til ft.dk, jeg sendte ovenfor, igen og læs en kommenteret grundlov.
Under alle omstændigheder lægger du op til en ny praksis på Wikipedia, hvor man ikke regner partioverløbere som repræsenterende det nye parti. Det har vi gjort hidtil. Tag det op på Landsbybrønden, hvis du vil have det ændret. --Madglad (diskussion) 9. aug 2020, 09:52 (CEST)
Nu er Wikipedia jo som sådan ikke bundet af en eller anden proceduremæssig praksis, som Folketinget selv har udstukket, men af hvad der er encyklopæisk forsvarligt. Det er korrekt, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille er formand for partiet Fremad, det er dog ligeledes korrekt, at han i en række nyhedsartikler omtales som "løsgænger i Folketinget", men det bliver han jo ikke mindre formand af for sit parti, det betyder blot, at i Folketingstidende vil hans udtalelser mm. ikke blive indført sammen med en partibetegnelse, men som UFG'er. Det er dog ligeledes korrekt, at en række andre medier har omtalt Simon Emil Ammitzbøll-Bille som partiet Fremads folketingsrepræsentant/medlem eller omtalt antallet af 'borgerlige' partier i Folketinget som f.eks. Netavisen Pio, TV-2 Nyheder, TV-2 Nyheder igen, DR Nyheder, Altinget, 180 grader og B.T. (der er givetvis også flere end disse syv eksempler, hvis man begyndte at gennemlede Infomedia eller de lokale ugeaviser og lignende), og når en sådan omtale er at finde udenfor Wikipedia og udenfor selvpublicerede blogs og hjemmesider, så vil det også være encyklopædisk forsvarligt, at lægge en sådan omtale til grund for angivelse i infoboks, at partiet har ét medlem på tinge (ovenikøbet dets formand - adskillige andre partier fra såvel Danmark, som Færøerne og Grønland har gennem årene i en periode også kun været repræsenteret af et enkelt folketingsmedlem (og man kan finde tilsvarende mediemæssig omtale af de fleste af disse tidligere forhold), og der var i mange tilfælde tale om, at det endog ikke var partilederen, der var den repræsentant, der sad i Folketinget). Så "forkert" ja, hvis vi kun forholder os til Folketingets egen terminologi - "forkert" nej, hvis vi ser på, hvordan spørgsmålet har fundet omtale i pressen, og hvordan det encyklopædisk vil være rimeligt at gengive de skiftende mandat- og partkonstellationer i Folketinget. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 9. aug 2020, 11:13 (CEST)
Men sagen er, at jeg jo ikke prøver at erstatte en gældende praksis (som - hvis jeg skal være helt ærlig - ikke anede eksisterede.) Dette er et særtilfælde, for alle andre partihop, jeg kender til, har været til partier, der enten har været opstillingsberettigede eller allerede repræsenteret i Folketinget, og at det derfor ikke har været et problem med logningen af deres partitilhørsforhold. Desuden siger Folketinget selv - og det burde jo sådan set trumfe det hele - at han er UFG'er, så jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle være?
Det er fair nok, at I har artikler, der siger det modsatte af min ift. om han er løsgænger eller ej - det understreger sådan set bare det, jeg vil sige nu - men burde vi så ikke tage den ene kilde, der burde være den, der vidste mest i denne sammenhæng; Folketinget selv, og bruge den?
Det der med, at færøerske og grønlandske partier også har været repræsenteret med blot ét medlem har jo som sådan intet overhovedet med sagen at gøre, da deres valgsystem har særlige love (se Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget §7 stk. 2) og dermed ikke er foreneligt med det i resten af Kongeriget. Men okay - dét med ét medlem; tag selv Alternativet: de har i øjeblikket kun ét medlem (eller mandat eller sæde eller whatever: 1 MF), men siden de blev valgt lovformeligt ved Folketingsvalget - hvorefter 3 af 4 medlemmer af partiets folketingsgruppe meldte sig ud - har de stadig en faktisk folketingsgruppe, der så kun består af Torsten Gejl. Vi kan også tage Kristendemokraterne; de var tæt på at vinde et kredsmandat ved valget sidste år. Hvis de havde vundet dét, ville de stadig kun have ét medlem i Folketinget, men nonetheless ville de faktisk have et medlem af Folketinget, da dette ville været valgt for et opstillingsberettiget parti. Som jeg allerede har sagt, så kan Simon Emil ved næste Folketingsvalg ikke stille op for partiet, som tingene ser ud nu, da partiet ikke er opstillingsberettiget. Så kan han blive valgt som løsgænger, men vil dermed også tjene som løsgænger indtil (hvis) Fremad opnår opstillingsberettigelse eller han melder sig ind i et opstillingsberettiget og/eller allerede repræsenteret parti i Folketinget.
Igen, det er ikke fordi jeg prøver at ødelægge noget ved at ændre på en praksis/norm, jeg prøver sådan set bare at gøre dette så faktuelt korrekt som muligt, hvilket jeg ville mene burde være standarden. | LinguineFusilli (diskussion) 9. aug 2020, 21:08 (CEST)
Jeg er stadig skeptisk, dels fordi der nu bliver fremført postulater, som heller ikke er i overensstemmelse med fakta (hvis Kristendemokraterne havde vundet et kredsmandat i Vestjylland ved det seneste afholdte folketingsvalg, så ville deres folketingsgruppe ikke være kommet til at bestå af ét, men af tre folketingsmedlemmer, da de med et vundet kredsmandat også ville have ret til at være med i fordelingen af tillægsmandater, og det ville med en stemmeandel på 1,7 % give 2 tillægsmandater ud over kredsmandatet), men også fordi vi er nogle, der er så gamle, så vi husker tiden før internettet, og på spørgsmålet om, hvad der er et parti / en partigruppe i Folketinget, der har Folketinget gennem årene haft flere forskellige holdninger til dette spørgsmål. Efter Folketingsvalget i 1984 brød Ole Maisted med Fremskridtspartiet og dannede (sammen med nogle meningsfæller) partiet De Frie Demokrater. Partiet fik aldrig samlet stillere nok til at blive opstillingsberettiget til det efterfølgende folketingsvalg, men de figurerede som en en-mands partigruppe i Folketinget, og ydermer, så fik de på linje med de øvrige partier i Folketinget taletid ved TV-debatterne forud for folkeafstemningen om EF-pakken i 1986 - det virkede måske lidt spøjst, at et "enmandsparti" fik samme taletid som Socialdemokratiet, men sådan var holdningen altså det år. Så jeg er tilbøjelig til ikke at se så meget på, hvordan vinden den blæser og holdningerne de vender og drejer inde i Folketinget, men mere at se på, hvordan medierne forholder sig til og beskriver spørgsmålet, og da et antal medier på forskellig vis altså beskriver Fremad som et parti i Folketinget, med et enkelt medlem på tinge, så er dette sådan set såvel relevant nok, som det er godt nok for den måde vi prøver at kildevægte vore artikler. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 9. aug 2020, 22:11 (CEST)

Symbol question green.svg Spørgsmål til LinguineFusilli: Jeg forstår ikke helt hvad det er du forsøger at formulere. Citat fra dit link til ft.dk: Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Medlem af Folketinget, Uden for folketingsgrupperne Fhv. minister Står der nogetsteds noget om at han ikke kan anmelde en folketingsgruppe? Fx fordi folketingsgrupper kun kan anmeldes af opstillingsberettigede partier? (Det synes jeg du lægger op til). Mit gæt er at han ikke har anmeldt en folketingsgruppe, fordi det ikke giver mening, når man kun er én person. Hvor står det skrevet, at folketingsgrupper kun kan dannes i tilknytning til opstillingsberettigede partier? Det virker som om du sammenblander hvordan du mener det burde være med hvordan det egentligt er.

Jeg synes i øvrigt ikke rigtigt at du har forholdt dig til grundlovens §56. "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Det er sådan at man rent valgteknisk kan blive valgt for et parti (står ikke i grundloven), men efter valget repræsenterer man kun sig selv. Det står derfor frit for om man vil være medlem af en folketingsgruppe, og hvilken. Det er bl.a. det der ligger i formuleringen.

Folketingsgrupperne er principielt uafhængige af det parti de på valgdatoen blev valgt ind for. Det er kun i forbindelse med valgene, at partierne har nogen betydning.

Du skriver "Alternativet: de har i øjeblikket kun ét medlem ... men siden de blev valgt lovformeligt ved Folketingsvalget" - her antager du igen at der er en eller anden form for lovgiven 1-1-forbindelse med partier til valget, og folketingsgrupperne.

Du skriver: "Så kan han blive valgt som løsgænger, men vil dermed også tjene som løsgænger indtil (hvis) Fremad opnår opstillingsberettigelse eller han melder sig ind i et opstillingsberettiget og/eller allerede repræsenteret parti i Folketinget." Igen, du antager uden kildebelæg, at det er en forudsætning for at der kan dannes en folketingsgruppe at der er tilknyttet et opstillingsberettiget parti. Hvor står det?

Du skriver: "alle andre partihop, jeg kender til, har været til partier, der enten har været opstillingsberettigede eller allerede repræsenteret i Folketinget" - Dannede udbryderne fra forskellige partier først en folketingsgruppe for Ny alliance efter at det dannede parti var blevet opstillingsberettiget? --Madglad (diskussion) 10. aug 2020, 02:10 (CEST)

Madglad jeg beklager al den forvirring, der er blevet skabt. Jeg har sådan set bare prøvet at sige hele tiden, at jeg ikke mener, at Simon Emil reelt repræsenterer partiet i Folketinget, da det ikke er opstillingsberettiget. Men det har I andre tydeligvis andre (og velbegrundede) holdninger til - og det er jo helt fair. Det med, at man ift. Grundlovens § 56 ved vi jo godt alle, at ikke findes i praksis (@ Oleryhlolsson's snak om "encyklopæisk forsvarlighed") men også at det med stor sandsynlighed modstrider Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget (det kan sagtens være, der er forskel på at blive valgt for et parti (qua Lov om valg til Folketinget) vs at sidde som MF (qua Grundloven), jeg har ikke nærstuderet nogen af dem), men det er sådan set også underordnet.
Jeg har ingen direkte kilde, der peger på, at man skal være opstillingsberettiget for at have en partigruppe, så det trækker jeg gerne tilbage igen, men jeg fastholder samtidig, at siden Simon Emil er UFG'er og derfor ikke sidder som medlem af Fremads [lige nu fiktive] partigruppe - og derfor ikke er MF'er for Fremad.
I sidstnævnte citat om partihop skriver jeg jo også "alle de partihop, jeg kender til." Jeg var to år gammel, da Ny Alliance blev stiftet, så hvis jeg skal være helt ærlig husker jeg ikke meget om mediedækningen eller håndteringen af Wikipedia dengang;)
Men alt i alt tænker jeg det er spild af vores alles tid at trække den her diskussion længere. Jeg kan ikke rigtigt bevise min påstand, og det er jeg heller ikke overbevist om, at I kan, så skal vi ikke bare lade den ligge her og så lade infoboksen vise 1/179? For vi kan jo allesammen godt blive enige om – regardless om det så er officielt eller ej – at Simon Emil er de facto MF'er for Fremad. | LinguineFusilli (diskussion) 10. aug 2020, 23:27 (CEST)
Jo, §56 anvendes i praksis. Derfor kan MF'erne skifte parti, hvis modtagerpartiet vil have dem. Og MF'erne er ikke forpligtet til at stemme som partiet/partigruppen ønsker det. --Madglad (diskussion) 10. aug 2020, 23:44 (CEST)
Hvis det er den fortolkning, vi arbejder med, er det selvfølgelig rigtigt. Men jeg refererede nu til den del der hedder, at der i medierne som regel står, hvilket parti MF'erne tilhører – deraf min kommentar til Oles snak om encyklopædisk ansvarlighed. Men igen, det er vel i virkeligheden underordnet for diskussionen. | LinguineFusilli (diskussion) 11. aug 2020, 00:08 (CEST)

"Fremad kaster håndklædet i ringen"[rediger kildetekst]

Citat (som kilderne citerer):

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
@ammitzbollbille
Fremad kaster håndklædet i ringen.
Projektet krævede så meget, at jeg ikke kunne finde den rigtige balance mellem arbejde og familie.
Foreløbig fortsætter jeg som en fri fugl. Men jeg er nok tættere på udgangen end på indgangen til Borgen. https://facebook.com/1489320827982521/posts/2729613837286541/?d=n
9.17 AM · 8. okt. 2020·Twitter for iPhone

Kan man heraf konkludere at Simon Emil Ammitzbøll-Bille har enevældig magt til at nedlægge det vordende parti? Er er det bare en journalistisk vurdering af at partiet ingen fremtid har nu? --Madglad (diskussion) 8. okt 2020, 13:21 (CEST)