Fremad (parti)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fremad  
 
Partiformand Simon Emil Ammitzbøll-Bille[1]
Næstformand Christina Egelund[1]
 
Grundlagt 7. november 2019[2]
Pladser i Folketinget
1 / 179
[2]
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 13 / 751
Pladser i byrådene:
0 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
0 / 205
 
Politisk ideologi Liberalisme[2]
Politisk placering Centrum-højre[2]
 
Website www.partietfremad.dk

Fremad er et værdiliberalt midterparti, stiftet af Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund d. 7. november 2019. Partiet har fire erklærede grundværdier: frihed, folkestyre, fællesskab og frisind, og præsenterede ved sin etablering fem politiske mærkesager:

-en konkurrencedygtig økonomi

-en mere fair udlændingepolitik

-at tage klimaudfordringen alvorligt

-et stærkt europæisk engagement

-mere personlig frihed.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Partiet har fem mærkesager og beskriver sig efter eget udsagn som liberalt mht. både økonomi og værdier.[2]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget 2019 tabte Liberal Alliance ni af sine hidtidige 13 mandater, og partiformand Anders Samuelsen mistede sit folketingsmandat. Han gik derpå af som formand og pegede på Ammitzbøll-Bille som sin efterfølger.[3] Det samme gjorde den hidtidige gruppeformand Christina Egelund, der heller ikke opnåede genvalg.[4] Ifølge Weekendavisen forsøgte Ammitzbøll-Bille også at gå efter formandsposten, men kunne ikke skabe opbakning til sit kandidatur, og i stedet blev den nyvalgte Alex Vanopslagh valgt til politisk leder.[5]

I de følgende måneder luftede Ammitzbøll-Bille flere gange sin frustration over partiets linje under den nye ledelse. En gruppe hovedbestyrelsesmedlemmer klagede i et brev i efterået 2019 til ledelsen over hans adfærd, og den 22. oktober 2019 meddelte han, at han havde meldt sig ud af Liberal Alliance.[5][6][7]

På lignende vis meldte Christina Egelund sig ud af Liberal Alliance med den begrundelse, at den liberale strømning i partiet, som hun bekendte sig til, var pres fra en konkurrerende national strømning. "Det er, som om at partiet invaderes af en stigende konservatisme - og så hører jeg ikke længere hjemme der", sagde hun til DR i forbindelse med sin udmeldelse.[8]

Ammitzbøll-Bille ville efter udmeldelsen ikke svare klart på, om han ville opgive sit mandat, fortsætte som løsgænger, melde sig ind i et andet parti eller starte et nyt. Det fik efter udmeldelsen flere kommentatorer til at spekulere i, om han ville danne et nyt parti sammen med Egelund.[9]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]