Diskussion:Fremtiden

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg bryder mig personligt ikke om at der antages at der findes en forudbestemt fremtid der kan "ændres" og formes. Ser man logisk på det findes fremtiden ikke. Det er selvføglelig klart at ens fremtid afhænger i de valg man har taget i fortiden, og de valg man tager i nutiden - det er også fint nok. Men ingen kan bevise at vores fremtid allerede eksisterer (således at den kan omformes) - Mark jensen 23. jun 2005 kl. 20:35 (CEST)

I det mindste er det problematisk, at der kun præsenteres ét syn på fænomenet fremtid. Filosofisk/teoritisk kan man jo betragte den som alt mellem fuldt ud forudbestemt (determinisme) til helt åben (indeterminisme). Den bør nok udvidedes betragetligt eller mærkes med QA. Forøvrigt burde artiklen måske hedde Fremtid.--Heelgrasper 23. jun 2005 kl. 21:54 (CEST)

Enig - der er ikke én, men flere fremtider. Så enkelt kan det siges. Fremtiden - i bestemt form - bør forbydes.--hansjorn 24. jun 2005 kl. 08:34 (CEST)

Det er noget postmoderne vrøvl. Der er én fortid, én nutid og én fremtid. Fremtiden kan så forme sig på forskellige måder, men det ændrer ikke på antallet. Man kan tale om fremtider, men det ligger i begrebet at fremtiden vil tage én form. --Palnatoke 24. jun 2005 kl. 08:45 (CEST)

Jeg var ansat ved Inst.f.Fremtidsforskning i starten af 1970'erne og vi gjorde os stor umage med at opfinde et navn, der dækkede over det, vi arbejde med, nemlig flere fremtider. Inst. hed dengang på engelsk: Institute of Futures Studies, hvilket vi "arvede" fra kolleger i USA. Så derfor kunne du måske have skrevet: præmoderne, fordi udtrykket altså HAR været anvendt herhjemme. --hansjorn 24. jun 2005 kl. 08:51 (CEST)

NB! Jeg troede egentlig, at iff.dk havde ændret den engelske betegnelse, men jeg ser, at den anvendes endnu - så Palnatoken kan jo prøve at skrive til instituttet og uddybde sin vending om "det postmoderne vrøvl" --hansjorn 25. jun 2005 kl. 00:18 (CEST)

Præmoderne ville være 1770'erne, og så gammel er du heller ikke :-)

Bortset fra det, så ændrer det ikke på at ideen om flere fremtider er fin, men hvis vi tager udgangspunkt i den verden, som vi lever i, er der én fremtid. Der kan være forskellige fremtidsscenarier, men ikke flere fremtider. Det giver bare ikke mening. --Palnatoke 24. jun 2005 kl. 08:58 (CEST)

Jeg føler mig ofte hensat til slutningen af 1700-tallet, så dit gæt er ikke helt forkert. Men .. det der undrer mig, når folk talen om især "fremtidEN" er overtroen: At NOGEN har bestemt og er ansvarlig for deres udvikling og for alle andre mennesker her på kloden, altså det religiøse islæt. Omvendt havde Olof Palme den klare sætning: Politik er at ville, som for mig er et lidt mere realistisk bud på, hvordan tingene arter sig. Mit argument er derfor ganske enkelt, at man i sproget bare har glemt at tage hensyn til det mangfoldige. Altså at man bare gør som "man plejer" - for det er jo nu engang det letteste. Tro mig, det var ikke sjovt at lege med fremtidsforskning på et tidspunkt, hvor ingen overhovedet havde kunne tænke den tanke, at prisen på olie kunne ændre verden radikalt på få måneder.--hansjorn 24. jun 2005 kl. 09:04 (CEST)

Det handler om form og indhold - hvis der er flere fremtider, vil kun én af dem blive til nutid (hvis ikke man er ude i postmoderne og/eller kosmologiske overvejelser), men hvorfor så ikke hellere holde fast i den sprogbrug, der er gængs, og sige at der er én fremtid, men vi ved ikke hvordan den vil forme sig? --Palnatoke 24. jun 2005 kl. 09:12 (CEST)

Vi kan vel mundhugges om dette i lang tid - jeg vil blot fastholde min barnetro i stedet for at blive som en anden "mr. plejer", som jeg beskrev tidligere. Vi står, hvor vi står og ser fremad - og jeg ser altså i mit blik mange fremtider, ikke én. SÅ enkelt er det, når man tænker sig lidt om.--hansjorn 24. jun 2005 kl. 12:58 (CEST)

Man man vel kalde det "mange mulige udfald". - Mark jensen 24. jun 2005 kl. 13:26 (CEST)

Nu er sprog jo forskellige, så man kan ikke uden videre sige at future = 'fremtid' og futures = 'fremtider'. For eksempel er det engelske future jo både navne- og tillægsord, så future studies kan lige så godt betyde 'fremtidige studier' - og den tvetydighed kunne man måske godt ønske sig at være foruden. Til gengæld får man så den detalje at futures i dag er navnet på en type værdipapirer. ;-) --Palnatoke 25. jun 2005 kl. 06:37

Det hedder altså: Futures Studies, ikke Future Studies. Altså studier af fremtider, ikke en enkelt. Det er egentlig ikke så svært at forstå, når man tager en dyb indånding og siger det roligt og fredeligt. --hansjorn 25. jun 2005 kl. 08:19 (CEST)

Når man ser på IFF's om-side, er det spøjst at den netop taler om fremtiden. --Palnatoke 25. jun 2005 kl. 08:27 (CEST)

Som du netop skriver højere oppe, er IFF's navn "arvet" fra engelsk sprogbrug - og det var overvejelserne bag den engelske sprogbrug, jeg refererede til. --Palnatoke 25. jun 2005 kl. 08:31 (CEST)

Lad os lige tage googletesten:

"Futures studies": 56.600 sider

"Future studies": 909.000 sider

Her på Wikipedia skal vi navngive efter den mest udbredte form, hvilket er entalsformen. Jeg har aldrig hørt nogle tale om fremtider. Ligeledes hed filmserien "Tilbage til fremtiden" selvom han rejste til flere fremtider. Hvis vi tager googletesten på danske sider:

"Fremtid": 783.000 sider

"Fremtiden": 1.030.000 sider

"Fremtider": 3.500 sider

Jeg kan i det hele taget ikke se hvorfor dette ord skal bøjes. Vi bruger kun bøjninger, når en ting kun bliver omtalt i en bestemt form. Dette er tydeligvis ikke tilfældet, og derfor skulle siden hedde "Fremtid". --Maitch 25. jun 2005 kl. 08:38 (CEST)

Jeg er enig med Palnatoke om at fremtiden i bestemt form dækker bedst. Vi forestiller os jo normalt at et sæt af begivenheder foregår i et bestemt tidsrum. Hvis man siger fremtider, må man automatisk også sige fortider og nutider. Men det er vist almindelig anerkendt at der kun er en nutid med et sæt af begivenheder. Det er blandt andet grundlaget for en encyclopedi. Hvad er det ellers vi beskriver? Der kan ikke både have stået en seng og et bord på det samme sted i Voltaires soveværelse d. 17. april 1770. Han kan ikke have været i både Berlin og Paris på samme tidspunkt. Fremtidsforskning beskæftiger sig jo ikke med forudsigelser, men med at lave scenarier; altså mulige udfald af fremtiden. Men den bilder sig vist ikke ind at der er flere paralelle handlingsforløb på historien. Alternativt er Maitchs kompromis fremtid også OK. --Jakosa 25. jun 2005 kl. 12:26 (CEST)

Jeg kan ikke nå at komme uden om både postmodernisme og Voltaires sengebord(:)), men mht. fremtidens fremtider, så vil jeg gerne komme med en kommentar: Determinisme (at fremtiden er fastlagt) er en metafysisk teori, dvs. at intet empirisk kan på- eller modbevise den. Den omvendte teori, nemlig den at fremtiden ikke er fastlagt (libertarianismen) er dog ligeledes upåviselig. Det er derfor et problem at titlen 'fremtider' antyder ikke alene at determinismen er forkert, men også at der faktisk findes et (stort?) antal (tællelige?) fremtider. - Da vi ikke skal prædike en bestemt metafysisk tidsteori (en branch-teori?) her på Wikipedia, ligesom vi heller ikke slår slag for én bestemt religion, støtter jeg at kalde artiklen 'fremtid', så kan der i artikel gives en forsmag på denne - ellers spændende - diskussion. --Anjoe (Anders) 26. jun 2005 kl. 01:21 (CEST)

Det kan tilføjes at titlen 'fremtiden' som Palnatoke er inde på det også kan anses for at være neutral, idet at man går ud fra at fremtiden som tidsangivelse kun skal forstås, som dét der ligger efter nutiden, således at det lades stå hen i det uvisse om fremtidens indhold er fastlagt eller ej. (Bemærk dog her de uundværlige metaforer "ligger efter" og "indhold" - disse er begge taget fra en rumlig analogi, og spørgsmålet er derfor om man må bruge dem i denne sammenhæng!) --Anjoe (Anders) 26. jun 2005 kl. 01:21 (CEST)