Diskussion:Germanwings Flight 9525

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Luftfart Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Luftfart, et forsøg på at koordinere oprettelsen af luftfart-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Lidt amatøragtigt[redigér wikikode]

Hejsa Bruger:Pyrrus, jeg kan se du er nybegynder i det her og det bærer artiklen også præg af. Jeg har selv skrevet en del artikler om flyulykker og andre dramatiske begivenheder, men har ikke haft tid at gå i gang med artiklen om dagens flystyrt i Alperne, som selvfølgelig skal skrives og medtages under aktuelle begivenheder. Med det aktuelle informations-niveau er det svært at skrive en god artikel. Jeg har ikke været inde at sammenligne med den engelske og andre sprogversioner endnu, men det er klart du har medtaget alt for mange referencer. Links til danske nyhedsmedier er de vigtigste at få med. Du har også taget en del ret ligegyldige detaljer med. Jeg bruger selv meget google translate, men tekniske detaljer giver en del fejl-oversættelse. Jeg ville i hvert fald vælge at holde den danske version relativt simpel på nuværende tidspunkt og hvis man vil vide mere, må man over at læse på andre sprog. Alt i alt velkommen til. --Ribewiki 24. mar 2015, 22:22 (CET)

Jeg synes nu egentlig, at det er ret godt gået af en 14-årig bidragsyder. At stemple nybegynderes bidrag som "lidt amatøragtige" er måske ikke den mest varme velkomst, der indbyder til yderligere bidrag. Den tid du brugte på at nedgøre en ny bidragsyder på diskussionssiden kunne måske være brugt på at forbedre artiklen i stedet. Om artiklens indhold, så kommer der nok nogen forbi og udvider/justerer. Som den står nu, er den ikke så ringe endda. --Pugilist (diskussion) 24. mar 2015, 22:36 (CET)
Det var dog en ekstrem sur og ukonstruktiv kommentar Ridewiki har forfattet. Bruger:Pyrros havde før oversættelsen af Germanwings Flight 9525 redigeret i ialt 20-21 artikler og har været registreret på da wiki siden 25. december 2014. Alligevel kastede Pyrros sig ud i oversættelse af artiklen fra engelsk, som iøvrigt var en rimelig kompetent start på artiklen. Da jeg så starten blev jeg ihvertfald stolt af at være med i et brugerkollektiv, hvor der altid findes én eller anden, der får skrevet de artikler jeg ikke selv lige har tid til. Bruger Pyrros' start på Germanwings Flight 9525 afspejler netop ånden, der bør herske på wikipedia. Vi byder alle ind med hvad vi kan, og gennem erfaring bliver vi stadig bedre, og vi får en omfattende dækkende wikipedia på dansk. At henvise til diverse andre sprogudgaver vil aldrig kunne dække behovet for en wikipedia for dansk sprogede. Jeg er helt enig med Pugilist at det ville have været væsentligt mere konstruktivt og mindre amatøragtigt hvis Ribewiki havde brugt sine kræfter på at hjælpe artiklen på vej. Istedet for at nedgøre en ny brugers ærlige forsøg på at lukke et hul på da weiki. mvh Per (PerV) (diskussion) 25. mar 2015, 09:35 (CET)
Synes også det var en ualmindeligt uhensigtsmæssig måde at kommentere en relativ ny brugers redigeringer på. Samtidig bør en kommentar til en bruger vel ret beset være på brugerens diskussionsside. Der virker i hvert fald mere som en bruger-kommentar, end en decideret kommentar til artiklen. Når det så er sagt, så er vil jeg pointere at links til danske nyhedsmedier ikke er vigtigere end tyske, engelske, spanske, kinesiske mm. medier. Mvh Tøndemageren (diskussion) 25. mar 2015, 13:26 (CET)
Jeg er enig med jer alle sammen, og bukker og takker for de fine kommentarer.
Mit svar til dig i forhold til "for mange referencer" og "danske referencer er de vigtigste" er at det er taget direkte inden fra den engelske wiki, og ugeblad ikke brugt andet en min hjerne, ordbogen.com og Google. Google translate er på ingen måde blevet brugt. De fejl som du ser er intet andet en slåfejl fra mig, evt. grammatik fejl. Men som de andre brugere allerede har fundet ud af, så er jeg kun fjorten år, og bruger derfor meget lidt tid på wikipedia, men bidrager når jeg har tid.
Jeg har dog den opfattelse at det ville være nemmere for dig at rette de småfejl som jeg desværre har lavet, end at klage.
Jeg takker dog for den delvist konstruktive kritik :). Pyrros (diskussion) 25. mar 2015, 19:37 (CET)

Til Pyrros: Det er en rigtig flot artikel her på et tidligt stadie. Også jeg er stolt over, at vi så hurtigt på den dansksprogede Wikipedia har fået en artikel om denne triste - men meget aktuelle - begivenhed. Godt gået, Pyrros! De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. mar 2015, 22:15 (CET)

Bruger:Pyrrus[redigér wikikode]

Hvad blev der egentlig af Bruger:Pyrrus (brugerdiskussion), som har størstedelen af æren for oprettelsen og udformningen af denne artikel? Er det frivilligt eller bestemt af en patruljant/administrator, at profilen er blevet slettet?

Jeg bemærker også, at Bruger:PerV har skrevet, at jeg har forfattet en ekstrem sur og ukonstruktiv kommentar, hvilket jeg finder temmeligt besynderligt. Germanwings Flight 9525-artiklen står efter min mening tilbage som værende lidt amatør-agtig uden at leve op til forventelig encyklopædisk standard. Særlig kritisabelt mener jeg, at der kun findes 2 henvisninger til danske nyhedsmedier, mens der så vidt jeg kan tælle er 33 til udenlandske. Jeg har dog ingen intentioner om at gå ind at rette op på denne fejl, medmindre at nogen giver mig medhold. --Ribewiki 2. apr 2015, 18:24 (CEST)

For at besvare det første... du har skrevet brugernavnet forkert, derfor. TherasTaneel (diskussion) 2. apr 2015, 18:36 (CEST)
Beklager Ribewiki, men du har tilsyneladene hverken sat dig ind i mit brugernavn eller kommentarene. Jeg er ret så sikker på at det altså er okay at indsætte svenske, norske(bokmål) og engelske kilder. Dog giver jeg dig ret i at kilder på fransk, eller ægyptisk ikke er gode. Pyrros (diskussion) 2. apr 2015, 18:43 (CEST)
@Ribewiki: Der er ikke noget der taler for at danske referencer er bedre end ikke-danske referencer. Kan du uddybe hvorfor du finder det særligt kritisabelt at der er flere ikke-danske end danske referencer i artiklen? :) mvh Tøndemageren (diskussion) 2. apr 2015, 21:56 (CEST)
Referencerne (deres overskrifter) fortæller i sig selv en del af historiens forløb. Det er uligt lettere at følge tankegangen, når disse står på samme sprog. Artiklen her har den svaghed, at være skrevet på et tidligt stadie i det efterforskningsmæssige forløb, hvorfor der på daværende tidspunkt kun fandtes en begrænset mængde danske kilder. På nuværende tidspunkt findes en mængde danske online nyhedsmedier, som på troværdig vis dokumenterer de faktiske begivenheder, og ligesom ved mange andre sensations-prægede historier læses mange detaljer på ekstrabladet.dk. Hvis samme information findes på et dansk nyhedsmedie, som på et udenlandsk og de er blevet oprettet med kort tids mellemrum, ville jeg gå i gang med at udskifte det udenlandske link til et dansk. Jeg har gjort det til en vane aldrig at bruge {{cite web}}, fordi jeg synes metoden er for omstændelig og kun tilvejebringer temmelig irrelevant information. --Ribewiki 2. apr 2015, 22:16 (CEST)
Danske kilder er ikke nødvendigvis bedre end udenlandske og en udskiftning blot baseret på kildernes sprog og ikke disses indhold er ikke særlig fornuftig. Det vil også være uklogt bare at agere hen over hovedet på andre brugere. --Pugilist (diskussion) 2. apr 2015, 22:33 (CEST)
{{Cite web}} er fornuftigt i forhold til at kunne vise de informationer der er relevante i forhold til en reference. Den information du kalder "irrelevant" er også netop relevant i forhold til gængs måde at lave referencer på. Hvis du synes det er for omstændigt, findes der en referencergenerator du kan bruge. Den er rimeligt simpel, og generer egentlig referencen for dig, ved at bruge den information du taster ind. Jo flere informationer du taster ind, jo bedre. Du kan jo kigge på den.
Derudover er eb.dk ikke den mest pålidelige kilde, hvorfor en udskiftning fra en udenlandsk til denne, til tider kan have den modsatte effekt. Som du selv skriver, det er en sensationspræget "avis". Hvis du mangler danske kilder, kan du til gengæld fint indsætte eb.dk-referencen efter den nuværende reference ved en påstand. Det kan du gøre ud fra devisen; "én reference er god, to referencer er dobbelt så godt". mvh Tøndemageren (diskussion) 3. apr 2015, 09:56 (CEST)