|
Diverse fagfolk – geologi, astrofysik mv. – kunne ved lejlighed gennemgå artiklen for hvad der måtte være indløbet af fejl under oversættelsen eller i det engelske forlæg : Der er en del at kontrollere, blandt andet fagudtryk – så sædvanlige danske betegnelser anvendes; desuden diverse antagelser, ræsonnementer og tidsangivelser.
- violent relaxation / relaxation time (om at vende tilbage til en oprindelig tilstand) – Er der et etableret dansk udtryk ?
- :'Relaksation' – 'Relaksation' af Henrik Smith i Den Store Danske. Om tendensen at søge mod ligevægt
- : de:Violent Relaxation (tysk) og 'Violent relaxation' (engelsk) (wiktionary)
- : en:Relaxation_(physics)#Relaxation_in_astronomy : "In astronomy, relaxation time relates to clusters of gravitationally interacting bodies, for instance, stars in a galaxy. The relaxation time is a measure of the time it takes for one object in the system (the "test star") to be significantly perturbed by other objects in the system (the "field stars"). It is most commonly defined as the time for the test star's velocity to change by of order itself. ..."
- : en:Stellar_dynamics#Gravitational_Encounters_and_Relaxation "The effects of gravitational encounters can be studied with the concept of relaxation time. ..."
- : 'Kinematics' hos Astro.yale.edu – Blandt andet om "The Relaxation Puzzle: Relaxation: the process by which a physical system acquires equilibrium or Relaxation: returns to equilibium after a disturbance. Often, but not always, relaxation erases the system’s ‘knowledge’ of its initial conditions. ..."
- : "Relaxation in stellar systems " fra icc.dur.ac.uk/ ('Institute for Computational Cosmology', Durham University) : "The relaxation time TE is a measure of how long the star remembers its initial energy. We will see that the more stars are there in the galaxy, the longer is the relaxation time. ..."
- Hm, jeg ville bruge "relaksation" og "kinematik". "Violent relaxation" kunne måske oversættes som "voldsom relaksation". "Relaxation time" er "relaksationstid". --Inc (diskussion) 1. okt 2019, 15:32 (CEST)
- Enig. --AstroOgier (diskussion) 7. okt 2019, 10:25 (CEST)
- : 'outer envelope' / dække / 'indhylning'
- : en:Common envelope – en:Circumstellar envelope – en:Stellar envelope – en:wikt:envelope – da:wikt:envelope
- : 'envelope' hos Lexico.com
- I astrofysik og geologi benyttes betegnelsen kappe for envelope. --AstroOgier (diskussion) 7. okt 2019, 10:25 (CEST)
- introversion (closure of interior oceans) og extroversion (closure of exterior oceans) bruges i forbindelse med superkontinentdannelse – subduktion ('underskydning') – Mere i note ca. 9 i artiklen
- : Findes der etablerede danske betegnelser – Den eksisterende artikel 'Ekstroversion og introversion' drejer sig om psykologi
- : Klargøring i almindighed af fænomener der refererer til den franske astronom Édouard Roche (en) (1820-83)
- : Roche-grænse (en) (~ Hill-sfære ?) – Roche lobe (en) – Roche sfære (en).
- Roche-limit oversættes til Roche-grænse, Roche sphere til Roche-sfære og Roche lobe ville jeg gengive som Roche-flig, der er jo tale om et lille aflangt vedhæng. --AstroOgier (diskussion) 7. okt 2019, 10:25 (CEST)
- Til 'Roche lobe', se Diskussion:Roche lobe hvor Bruger:John.St har et indlæg om udtrykket. Måske @John.St: også kunne se på artiklen her ved lejlighed? -- PHansen (diskussion) 7. okt 2019, 11:23 (CEST)
- At betegne en Roche lobe som "et lille aflangt vedhæng" er nok en underdrivelse, eftersom de største Roche lobes er er større end Saturns bane. Når en Roche lobe optræder, kan den omgive en stjerne ud til 1,22 gange stjernens diameter. En evt. Roche lobe omkring den variable MY cep vil have en størrelse af ca. 2.440 gange Solens diameter, dvs. omkring 3.500.000.000 km John.St (diskussion) 29. aug 2020, 16:10 (CEST)
- : 'ozone column density' ? – Jf. en:Area_density#Column_density - 'kolonnetæthed' ?
- : https://en.wikiversity.org/wiki/Column_densities : A column density is the number of units of matter observed along a line of sight that has an area of observation. This area has a height that is the distance to an object, or through which observation is taking place.
- "Kolonnedensitet" giver nogle enkelte resultater på Google. --Inc (diskussion) 1. okt 2019, 15:32 (CEST)
- Det korrekte fagudtryk er søjletæthed. -- AstroOgier (diskussion) 7. okt 2019, 10:25 (CEST)
- : en:Order of magnitude
- : Her hos 'bab.la' er eksempler på størrelsesorden brugt i en løsere betydning end det engelske 'Order of magnitude' lægger op til, så er der en striktere dansk betegnelse ?
- "Størrelsesorden" er rigtigt. --Inc (diskussion) 1. okt 2019, 15:32 (CEST)
- Enig. --AstroOgier (diskussion) 7. okt 2019, 10:25 (CEST)
- : Vedrører afsnit "Efter fasen som 'rød kæmpe'" og note 17 (ved oprettelsen).
- : en:wikt:selenocentric .. om genstande i kredsløb om månen – Engelsk: 'Lunar orbit' er banen for et objekt (fx en satellit) omkring månen, jf. Lunar orbit (noget kredser om Månen) vs. Orbit of the Moon (Månen kredser om Jorden) (engelsk)
- : Jf. Selenologi
- Her ville jeg nok bare erstatte det med "Månens kredsløb", hvilket jo også er korrekt. --Inc (diskussion) 1. okt 2019, 15:32 (CEST)
- @Phansen: Jeg tjekkede lige den engelske artikel, og jeg synes, der er tydeligt, at de snakker om Månens eget kredsløb med Jorden og ikke yderligere satellitter omkring Månen. I næste sætning bliver det nævnt, at Månen måske støder sammen med Jorden på et tidspunkt. Så ja, "Månens kredsløb" må være det rigtige. --Inc (diskussion) 4. okt 2019, 15:21 (CEST)
- Jeg ville oversætte lunar orbit til Månens bane. -- AstroOgier (diskussion) 7. okt 2019, 10:25 (CEST)
@Inc: Ja, det kan være du har ret i din rettelse på den engelske til 'Orbit of the Moon', som de vel kommenterer hvis de finder det nødvendigt. Her på stedet findes afsnittet Månen#Omløbsbane, der kunne have en selvstændig artikel Månens kredsløb som du skriver.
Da det forlæg jeg havde (oldid=911180925 fra 17. august 2019) i afsnittet "Post-red giant stage", som i den danske blev til "Efter fasen som 'rød kæmpe'", brugte udtrykket causing the lunar orbit to decay − med "Not to be confused with Orbit of the Moon" øverst i artiklen 'Lunar orbit' − ville jeg gøre den forskel klar, og det blev til note 17 og udtrykket 'selenocentrisk', altså omkring Månen.
Jeg brugte en del tid på at tænke over om det var en subtil skelnen, da scenariet jo lige før var at Månen og Jorden var fastlåst i en bunden rotation (tidelocked), og det måske var ligegyldigt hvor man så det fra: om man så det som Månen om Jorden eller Jorden om Månen ('lunar orbit'). Mine kvalifikationer rækker imidlertid ikke til at vurdere hvilken af de to der er den rigtige. Måske var det en idé at hidkalde @AstroOgier: og høre hvad han kan få ud af det? − og gerne om andre dele af artiklen.
-- PHansen (diskussion) 5. okt 2019, 10:23 (CEST)
- : 'indenlandsk oversvømmelse' eller ?
- Hm, måske "indlandsoversvømmelse"? Ellers lyder "indre oversvømmelser" også meget forståeligt. --Inc (diskussion) 1. okt 2019, 15:32 (CEST)
- Dynamoteori : om Jordens magnetiske dynamo – en:Dynamo theory : "In physics, the dynamo theory proposes a mechanism by which a celestial body such as Earth or a star generates a magnetic field. The dynamo theory describes the process through which a rotating, convecting, and electrically conducting fluid can maintain a magnetic field over astronomical time scales. ..."
- : en:Volatiles : "In planetary science, volatiles are the group of chemical elements and chemical compounds with low boiling points that are associated with a planet's or moon's crust or atmosphere. ..."
- : no:Volatiler (norsk) : "Volatiler er innen planetologi den gruppen grunnstoff og kjemiske forbindelser med lavt kokepunkt som er forbundet med en planets eller månes skorpe og/eller atmosfære. Eksempler inkluderer nitrogen, vann, karbondioksid, ammoniakk, hydrogen og metan, alle forbindelser av C, H, O og/eller N så vel som svoveldioksid. I astrogeologi omfatter disse forbindelsene, i fastform, ofte store deler av skorper av måner og dvergplaneter."
- : sv:Amasien : (svensk) "Amasien är arbetstiteln för en tänkbar framtida superkontinent som kan komma att bildas genom kollision mellan Asien och Nordamerika. Teorin är baserad på att Stillahavsplattan redan är en subduktionszon under Eurasien och Nordamerika, en process som om den fortsätter kan få Stilla havet att "stängas". ..."
- Manglende skabelon {{cite arXiv|...}}
Der mangler en skabelon til en af referencerne, nr. [74]:
{{cite arXiv|...}} virker ikke på dawiki. Den der benyttes i det engelske forlæg er :
en:Template:Cite_arXiv
I artiklen indsat:
<!-- Virker ikke da {{cite arXiv|...}} mangler på dansk : https://en.wikipedia.org/wiki/Template:Cite_arXiv -->
<!-- Ref til 'name=heath_doyle09' er indsat 'manuelt' oppe i teksten i afsnittet 'Klimapåvirkning' ...
<ref name=heath_doyle09>{{cite arXiv |author1=Heath, Martin J. |author2=Doyle, Laurance R. | title=Circumstellar Habitable Zones to Ecodynamic Domains: A Preliminary Review and Suggested Future Directions | eprint=0912.2482 | date=2009 |class=astro-ph.EP }}</ref> -->
--
Alle andre referencer fra det engelske forlæg er indsat med metoden 'Parameter med navn refs': {{reflist|30em|refs=...}}
|
Huskeliste for Jordens fremtid: