Diskussion:Svend Tveskæg

Julius 25. jul 2003 kl.12:49 (CEST)

Jeg forslager at skrive: At blive taget til fange: En person som nogen tager til fange og truer med at dræbe eller skade for at få myndigheder el.lign. til at opfylde nogle politiske eller økonomiske krav.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Har rettet lidt i sproget og har et par spørgsmål:

1)I 5. afsnit stod der "han erobrede Hedeby fra tyskerne". Jeg har sat "Svend Tveskæg" ind istedet for ordet "han". Håber det er rigtigt, men blev lidt forvirret over at afsnittet lige ovenover handler mest om Palnatoke.

2)Kan man ikke bruge et andet ord end gidsel. Det er ok første gang det nævnes, men anden gang, hvor det bruges i mere generel forstand synes jeg det måske er lidt for voldsomt et ord...kan bare ikke lige komme i tanke om et andet...måske kunne man skrive:

Det var dengang almindeligt, at kongesønner, som led i deres uddannelse levede en tid hos andre konger.

Malene 31. jul 2003 kl.14:16 (CEST)

Akja ovenstående viser hvad overdreven politisk korrekthed kan føre til.Svend T angreb nok heller ikke England.Han blev indsat som konge derovre efter at nogle diffuse uoverenstemmelser med lokalbefolkningen, var løst på en ,for nogle måske, lidt kontroversiel måde (skrev 195.215.234.165 (disk. • bidrag) 18. okt 2007, 12:51. Husk at signére dine indlæg.)

---

londonerne brændte og ødelagde broerne over Themsen for at hindre vikingernes fremrykning

Var der dengang i London mere end én bro over Themsen? - Sebastjan 02 maj 2005 kl. 15:40 (CEST)

---

Han blev døbt omkring 960, og fik navnet Otto efter den tysk-romerske kejser.

Som jeg læser Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, bind 3, s. 237, så passer det ikke:

Adam af Bremen påstod, at Haral blev omvendt og døbt som en direkte følge af Otto 1.s invasion i Danmark. Det er det rene opspind. Ikke alene er det tvivlsomt om denne invasion nogen sinde fandt sted, men Adams omtale af Otto som den fadder, der bar Haralds søn over dåben og gav ham navnet Sven Otto, strider mod Widukinds samtidige beretning. Hvis kejseren havde været involveret ville Widukind afgjort have nævnt det.--Heelgrasper 2. maj 2005 kl. 16:22 (CEST)

Tyskland?

Harald Blåtand havde en fredsaftale med Tyskland

Pedanter vil pege på, at det er højst usandsynligt, når man tager i betragtning, at Tyskland først blev en stat i slutningen af 1800-tallet. Det ligger uden for min paratviden, men jeg vil antage, at han havde en fredsaftale med den tysk-romerske kejser.--Heelgrasper 11. jun 2005 kl. 11:56 (CEST)

Haabets spekulationer

Jeg har netop gendannet siden efter Haabet endnu engang har indsat spekulativt indhold uden synderlig dokumentation. Bliver dette nødvendigt endnu en gang, vil jeg beskytte siden for at forhindre en redigeringskrig. -- Bruger:Wegge 10. aug 2005 kl. 14:02 (CEST) ~ Artiklen henviser til Saxo og anvender ikke saxo om kilde, men en endnu sener kilde. Saxo er vist flere led efter Adam. Må jeg bruge Adam som kilde?Haabet 10. aug 2005 kl. 20:45 (CEST)

---

Der findes en bog om harald blåtands død skrevet af den mest andrekendte forsker inden for området er det muligt at få lov til at citere ham?Haabet 10. aug 2005 kl. 20:58 (CEST)

Hvis dit seneste edit summary, (Det er unøvendigt at doukmenter at Svend ikke blev afsat selvom han var bortrejst. Ældste kilde nævner blot at Harald flygtede til Venderne. Og artiklel tager alle forbehold, og saxo nævner flugten) er et citat fra vedkommende, så nej. Hvis du rent faktisk ligger inde med en kilde, forstår jeg ærligt talt ikke at du ikke bare har skrevet det i første omgang? -- Bruger:Wegge 10. aug 2005 kl. 21:41 (CEST)

---

Den ældste beretning om Sven Tveskægs magt overtagelse er i Kong Knuds Gerninger skrevet i Flandern omkring 1040. Beretningen er tendentiøs og for Svend og imod Harald.

Da Svend var blevet teenager, så voksede folks begejstring for han dag for dag; men som en følge der af så tiltog også han faders had til ham mere og mere, i den grad at han ikke længere kunne skjule at han åbenlyst ønskede at jage ham ud af landet, idet han med en ed forsikrede, at Svend ikke skulde komme til at sidde på tronen efter ham. Derover blev nu hæren så ophisset, så at den svigtede faderen og hang ved sønnen og beskyttede han med iver. Dette førte til, at de kæmpede med hinanden i et slag; i dette blev faderen såret og jaget på flugt, og han flygtede da til vendernes land, hvor han ikke længe efter døde, og Svend beklædte så hans trone i fred.

• Harald Blåtands Død ISBN 8788536367

Det er disse få linjer fra Kong Knuds Gerninger, som ad mange omveje ender, som Jomsvikinge Sagaen.

Bemærkninger: Man skal ikke lægge så meget i at Harald bliver såret, da det at han bliver slået militært, nemt kan blive til at han blev såret, og ikke længe efter betyder blot at der ikke er mere og fortælle om ham inden han døde, dels ville det være mindre pænt for Svend, hvis hans far sad i eksil i mange år, og udgjore en trusel.

Det ville være logisk at Harald døde af sit sår, men det næver tekste ikke. Dette må forstås på den måde at Harald bliver slået flerdobbelt. Hans ed går ikke i opfyldelse hvilket vil sige at han er slået åndligt, da eder var en alvorlig sag. Han bliver selv fysisk såret og slået militært. Og tvunge i eksil hos danernes værste fjender venderne (som danerne besejere stort i 1043). Denne fler dobbelte såring/ydmygelse er en skæbne bestemt straf fra gud, fordi han hade sin søn.

Kildekritiske spørgsmål: Hvad var det, som Harald blev så sur over? Hvorfor svigtede hæren sin konge og sluttede sig til Svend? Svar: Roskilde krøniken bringer en del af svaret, Svend og Harald var samkonger. For at sikre arvefølgen så var Svend kronet inden Haralds død. Det vil sige at der opstået en politisk uenighed imellem far og søn. Desværre så vil kilden ikke fortælle noget om hvor i uenigheden bestod, sandsynligvis fordi denne oplysning ville stille Svend i dårligt lys.

Men da England var fri for viking angreb i det meste af Haralds regeringstid, har man lov at tro at Harald har forbudt det. Og England havde mange viking angreb i Svends regeringstid så har han gået ind for vikingtogter. Dette ville også forklare hvorfor hæren beskytter Svend, da vikingetogter jo gav hæren en mulighed for at tjene mange penge hurtigt.

Da Harald var gift med en datter af Abodriternes konge så antager Niels Lund at han er rejst til Abodriterne og ikke til Jumne, sådan som Adam af Bremen siger. Men den kilden nævner ikke Abodriterne, da det var flere vendiske stammer som blev besejrt i 1043.

Det enste som man kan sige med sikkerhed ud fra denne kilde er at Sven blev enekonge inden at Harald døde. Og at hæren støttede Svend

Haabet 10. aug 2005 kl. 23:30 (CEST)

---

Svend kan være blevet enekonge så tidligt som 980 i følge Olaf Olsen, Tanker i tusindåredet. Skalk 1980:3

---

Artiklen er stærkt spekulativ, mangler eksterne henvisninger og benytter ukritisk middelalderkrøniker som sandhedsvidner. Bør omskrives fra grunden.

Forslag til redigering

Artiklens sidste linje vedrører en helt ubevist teori om Brugada syndrom. Det er så spekulativt, at det ikke bør stå i artiklen.--Sir48 (Thyge) (diskussion) 11. apr 2016, 18:30 (CEST)

Jeg har tilføjet nogle passager, som bygger på anerkendte forskere fra KU. Men er ret overbevist om, at den gamle diskussion om at skrive artiklen om fra grunden er ret relevant. Det er kun lapperi at tilføje alternative synspunkter til de norrøne, tendentiøse kilder, artiklen bygger på.--Ramloser (diskussion) 14. okt 2017, 11:40 (CEST)

Rosborn

der henvises til

Sven Rosborn & Tomas Sielski (2021) The Viking King's Golden Treasure. About the discovery of a lost manuscript, Harald Bluetooth's grave and the location of the fortress of Jomsborg, Rivengate AB, ISBN 978-91-986780-1-7 (s. 335). Rosborn påstår at have fundet en kilde fra 900-tallet, gesta wulinensis, men det er tydeligvis en moderne forfalskning. Ingen oplysninger fra denne 'kilde' kan bruges til noget.

Well - 1) Ingen historikere eller andre fagfolk har endnu præsenteret en artikel, der på nogen måde redegør for, hvorfor dette skulle være en forfalskning. 2) Siden de for historien relevante dele af Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum er udkommet i bogform (Sven Rosborn og Tomas Sielski som forfattere), så er der jo også andre, der har kommenteret på eller brugt kilden, så den fremstår ikke længere, som udelukkende 'førstehåndsforskning', når informationen om den ikke længere er begrænset til Rosborns bog og artikler alene. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 22. okt. 2021, 17:26 (CEST)

Uanset om den er "fake news" eller troværdig, mener jeg, at det med de rette forbehold er en interessant artikel. Og Sven Rosborn er en anerkendt forsker. Så for mig at se er der ikke problemer med at lægge den i artikelrummet.--Ramloser (diskussion) 23. okt. 2021, 19:51 (CEST)

Det kan i øvrigt nu her ca. to år senere bemærkes, at Lex.dk på nuværende tidspunkt ved et antal lejligheder har benyttet sig af oplysninger fra denne kilde i deres artikler, så nogen entydig afvisning af denne kildes relevans og autencitet som kilde er det svært at få øje på i forskerverdenen her til lands. Én (1) enkelt anmeldelse af denne kilde går så vidt som at kalde den for et falsum, men det mest 'chokerende' ved at læse netop denne anmeldelse er dog nok, at man tydeligvis kan se, at anmelderne ikke har læst bogen, de anmelder. og hvad angår 'bevisbyrden' i de enkelte kritikpunkter i anmeldelsen, så har Sven Rosborn meget grundigt afvist en egentlig relevans i disse kritikpunkter et for et - i øvrigt vil jeg så tilføje for egen regning, så er det nok lidt halsløs gerning at ville udtrykke en endelig dom som forfalskning over en ny kilde, når man kan har haft 5-8% af den samlede konkrete kilde til rådighed for bedømmelsen af kilden, og endvidere var disse anmeldere/bedømmer af kilden på det tidspunkt, da de fælde deres dom, uden viden om, at den daværende leder af Polens Nationalmuseum i Warszawa, Stanisław Lorentz ^(en), både havde lejlighed til at se det originale latinske kildeskrift og selv var involveret i oversættelsesarbejdet af denne kilde fra latin til polsk. En reel vurdering af kilden ud fra sammenlignende kildestudier med videre fordrer nok, at man venter med sin kategoriske bedømmelse indtil hele kilden foreligger i en tilgængelig udgave. Det kan tilføjes at adskillige yderligere mindre uddrag (oversættelser) fra samme kilde er udgivet i forskellige artikler gennem de seneste to år, og alene disse ekstra uddrag har givet en bedre forståelse for forfatterens placering i forhold til det beskrevne, og hvilken 'loyalitet' som forfatteren udtrykker på forskellig måde. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 25. sep. 2023, 10:14 (CEST)