E-mail

E-mail, e-post eller blot mail er en fællesbetegnelse for beskeder bestående af tekst og/eller binær data, der transmitteres over et datanet. Den mest udbredte form for e-mail transmitteres over internettet via SMTP-protokollen, men der findes dog også alternative standarder, fx X.400.

E-mail, som er en forkortelse for Electronic Mail, betegnes også elektronisk post om servicen generelt eller e-brev om den enkelte meddelelse.

E-mail før internet

E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet. Det startede i 1965, som en metode, hvormed brugerne på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder til brugere på andre servere. Eftersom ikke alle computere på datanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via UUCP protokollen. Den enkelte bruger skulle selv at specificere den rute som mailen skulle følge via en bang path beskrivelse som fik dette tilnavn fordi hvert hop er adskilt med et udråbstegn (eng: bang) "!". Eksempelvis:

!bigsite!foovax!barbox!me

henviser til serveren bigsite, til computeren foovax og til kontoen barbox

E-mail i dag

Levering

I dag bliver e-mail langt overvejende leveret via SMTP (Simple Mail Transfer Protokol) i samarbejde med DNS og POP3/IMAP. En simpel e-mail består af følgende felter:

Fra
Til
Emne
Indhold

I de fleste e-mailprogrammer indstiller man ved opsætning sin afsenderadresse, og "fra"-feltet udfyldes derfor automatisk. Det skal dog bemærkes at der ikke er indbygget nogen kontrol af at afsenderen er den han giver sig ud for at være, ligesom det er tilfældet med almindelig post. E-mailadressen består af to dele, et brugernavn og et servernavn, fx alice@a.dk, hvor alice er en bruger på serveren a.dk. Det såkaldte "snabel-a" (@) kan læses som det engelske ord, "at" = hos, ved eller på. Formatet på en e-mailadresse er beskrevet i RFC2822.

Til-feltet udfyldes af brugeren og indeholder modtagerens e-mailadresse. Emnefeltet kan bruges til at specificere en overskrift for e-mailen, typisk vises denne overskrift sammen med afsender og dato i oversigten hos modtageren. Indholdet er selve meddelelsen.

Når brugeren trykker "send" i sit program igangsættes leveringen af e-mailen som følgende billede viser.

Leveringsrækkefølge

Leveringen sker i følgende fire skridt:

E-mailprogrammet hos Alice (afsenderen) kontakter sin udgående mail-server smtp.a.dk og overfører e-mailen via SMTP-protokollen.
smtp.a.dk læser til-feltet og kontakter DNS-registeret for at få det såkaldte MX-record for modtagerens server.
DNS-serveren sender MX-feltet tilbage som indeholder modtagerens SMTP-server der i dette tilfælde er mx.b.dk
smtp.a.dk sender e-mailen til mx.b.dk via SMTP
Modtageren (Bob) henter via sit e-mailprogram e-mailen via fx POP3-protokollen.

Andre felter

En e-mail kan ud over de tidligere beskrevne felter indeholde følgende felter:

Cc – Kopi skal sendes til adressen i dette felt, Cc står for det engelske udtryk Carbon copy.
Bcc – En skjult kopi sendes til adressen i dette felt, Bcc står for det engelske udtryk Blind carbon copy.
Vedhæftninger – En fil eller et andet dokument vedlagt meddelelsen
Dato – Dato for hvornår mailen er skrevet, udfyldes normalt automatisk af mail-programmet
Indholdstype – Indeholder information om, hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen.

Modtagelse

For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne mens afsendelse sker med SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via e-mail, skal andre data base64-kodes, inden de sendes.

Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsoft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) samt Lotus Domino (server) og Lotus Notes (klient).

Tegnsæt/format

Kommunikation går på tværs af landegrænser, og derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt – f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem.

Tilsvarende gælder det, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at mailen kan vokse sig så stor, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere.

Når e-mail præsenteres vil de ofte fremstå med top-posting.

Kritik af e-mail

Der sendes betydelige mængder af email i dag. Et studie af e-mail blandt Intel-ansatte har vist, at den gennemsnitlige vidensarbejder modtager 50–100 arbejdsrelaterede e-mail hver dag. Hver uge går der 20 timer med at læse, behandle og svare på e-mailene samt frasortere de ca. 30 % unødvendige. Sammen med henvendelser på anden vis (almindelig post, fax, telefonopkald eller personlig henvendelse) og den koncentration, der går tabt, fører det til produktionstab, og studiet angav, at for en videns-intensiv virksomhed med 50.000 ansatte svarer tabet til én milliard amerikanske dollars.^[1]

Men hvis man tror, at en totalafskaffelse af e-mail ville kunne spare denne enorme sum, må man tænke om igen. For ingen virksomhed, institution eller myndighed kan fungere uden kommunikation med omverdenen. Hvordan henvendelserne fremkommer er underordnet. Der skal stadig bruges tid på ekspedere forespørgsler, ordrer, regninger osv., uanset om de fremkommer pr. e-mail, med almindelig post, telefonisk eller på anden vis. For uden kommunikation ingen forretning. ^[2]

Discountkæden Aldi har bevidst fravalgt e-mail — både internt og eksternt. Som årsag angiver de datasikkerhed (om indkøbspriser og prispolitik) og at "medarbejderne undgår at spilde værdifuld arbejdstid på at læse, skrive og besvare til tider irrelevante e-mails — private såvel som arbejdsmæssige."^[3] Dette er dog nok det eneste eksempel for en dansk virksomhed.

Et andet eksempel på (delvis) fravalg af e-mail er den kendte computerprofessor Donald Knuth der ikke har læst "email" elektronisk siden 1990. I stedet lader han sin sekretær printe relevante e-mail ud.^[4]

Med i billedet hører også tidsfaktoren. En e-mail er fremme på få sekunder uanset afstanden. I forhold til almindelig post er det en betydelig effektivisering. Her tager det en dag for et brev at komme frem indenlands men op til en uge ved international post, og lige så meget for svaret at komme retur. Og imens kan produktionen risikere at ligge stille, fordi der afventes oplysninger.

Men effektiviseringen kan også gå over gevind viste ovennævnte undersøgelse. De ansatte har nemlig svært ved at adskille arbejde og fritid, for e-mail kan ekspederes hvor som helst og således også hjemme på tider og i sammenhænge, hvor de ansatte ellers måtte formodes at holde fri. Og selv om der næppe kan sættes tal på det, er det klart, at det går udover både familieliv og den tid, enhver har behov for at slappe af og lade op i efter arbejde.

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til E-mail

Fodnoter

^ Nathan Zeldes, David Sward og Sigal Louchheim, "Infomania: Why we can't afford to ignore it any longer", First Monday, 12(8), 6. august 2007.
^ Disse betragtninger vedrører ikke e-mail som sådan. Men kortfattet så er det indlysende, at en virksomhed, der ikke ekspederer sine ordrer, heller ikke tjener penge. Mens den risikerer alvorlige problemer, hvis den ikke ekspederer henvendelser fra myndigheder om f.eks. påbud og skattebetaling.^{[kilde mangler]}
^ Vibe Hyltoft og Thomas Breinstrup, "Aldi bruger ikke e-mail", Business.dk, 3. juni 2007.
^ Donald Knuth, Email (let's drop the hyphen).

[1] Nathan Zeldes, David Sward og Sigal Louchheim, "Infomania: Why we can't afford to ignore it any longer", First Monday, 12(8), 6. august 2007.

[2] Disse betragtninger vedrører ikke e-mail som sådan. Men kortfattet så er det indlysende, at en virksomhed, der ikke ekspederer sine ordrer, heller ikke tjener penge. Mens den risikerer alvorlige problemer, hvis den ikke ekspederer henvendelser fra myndigheder om f.eks. påbud og skattebetaling.^{[kilde mangler]}

[3] Vibe Hyltoft og Thomas Breinstrup, "Aldi bruger ikke e-mail", Business.dk, 3. juni 2007.

[4] Donald Knuth, Email (let's drop the hyphen).

[1]

[2]

[3]

[4]