EHF Cup 2010-11 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

EHF Cup 2010–11 for mænd var den 18. udgave af EHF Cup arrangeret af European Handball Federation. Turneringen havde deltagelse af 53 klubber og blev spillet i perioden 3. september 201021. maj 2011.

Turneringen blev vundet af Frisch Auf Göppingen, som i den rent tyske finale besejrede TV Grosswallstadt med 53-47. Det var Frisch Auf Göppingens første Europa Cup-titel i 49 år – holdet vandt senest en international titel i Mesterholdenes Europa Cup i 1962, og det var ottende sæson i træk, at EHF Cup blev vundet af et hold fra Tyskland.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

1. runde[redigér | redigér wikikode]

Fjorten hold spillede om syv pladser i 2. runde.

Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
4.9. 12.9. Slovakiet MŠK Hlohovec Tjekkiet HC Dukla Praha 45–49 22-18 23-31
4.9. 11.9. Belgien United HC Tongeren Italien Teknoelettronica Teramo 69–40 36-21 33-19
3.9. 5.9. Serbien RK Metaloplastika Zorka Ker. Færøerne HF Neistin 71–55 37-25 34-30
4.9. 11.9. Luxembourg HB Dudelange Kosovo KH Kastrioti 58–40 30-17 28-23
10.9. 11.9. Cypern AC Latsia Kentriki Asfalistiki Cypern SPE Strovolos 35–66 19-28 16-38
10.9. 11.9. Grækenland AC Filippos Verias Luxembourg Handball Esch 55–61 25-28 30-33
5.9. 6.9. Israel Hapoel Rishon LeZion Georgien GSAU Tbilisi 92–56 50-32 42-24

2. runde[redigér | redigér wikikode]

Anden runde havde deltagelse af 32 hold, der spillede om 16 pladser i 3. runde. De deltagende hold var:

  • 7 vindere fra 1. runde.
  • 25 seedede hold, der først trådte ind i turneringen i 2. runde.
Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
2.10. 3.10. Serbien RK Crvena Zvezda Belgien United HC Tongeren 49–48 25-23 24-25
9.10. 10.10. Bulgarien HC Dobrudja Luxembourg Handball Esch 52–65 27-29 25-36
3.10. 9.10. Luxembourg HB Dudelange Makedonien RK Pelister 42–43 20-17 22-26
2.10. 9.10. Serbien RK Metaloplastika Zorka Ker. Østrig aon Fivers 53–52 31-25 22-27
2.10. 3.10. Italien Handball Conversano Island KF Haukar 57–73 30-33 27-40
2.10. 9.10. Sverige Alingsås HK Norge Fyllingen IL 54–48 28-25 26-23
2.10. 9.10. Holland HV KRAS/Volendam Israel Maccabi Rishon LeZion 60–58 30-26 30-32
2.10. 10.10. Kroatien RK Nexe Tjekkiet HC Dukla Praha 64–53 33-23 31-30
8.10. 9.10. Ukraine GK Portovik Israel Hapoel Rishon LeZion 60–65 29-27 31-38
3.10. 9.10. Tyrkiet Besiktas JK Estland Põlva Serviti 61–56 35-28 26-28
2.10. 9.10. Norge Drammen HK Tjekkiet HC Gumárny Zubří 73–70 44-36 29-34
2.10. 9.10. Rumænien Energia Lign. Pandurii Târgu Jiu Portugal FC Porto/Vitalis 44–56 25-28 19-28
2.10. 9.10. Grækenland AS PAOK Østrig A1 Bregenz Handball 47–58 23-31 24-27
2.10. 9.10. Hviderusland BGK Mesjkov Makedonien RK Metalurg 51–55 28-23[1] 23-32
3.10. 9.10. Tyrkiet BB Ankaraspor Bosnien-Hercegovina RK Borac m:tel Banja Luka 54–63 31-24 23-39
2.10. 10.10. Cypern SPE Strovolos Ukraine GK ZTR 42–55 25-28 17-27

3. runde[redigér | redigér wikikode]

Tredje runde havde deltagelse af 32 hold, der spillede om 16 pladser i ottendedelsfinalerne. De deltagende hold var:

  • 16 vindere fra 2. runde.
  • 4 seedede hold, der først trådte ind i turneringen i 3. runde.
  • 12 hold, der blev slået ud i kvalifikationsrunden til Champions League.
Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
27.11. 28.11. Spanien Naturhouse La Rioja Serbien RK Metaloplastika Zorka Ker. 65–61 35-33 30-28
20.11. 27.11. Makedonien RK Pelister Spanien Reale Ademar 44–59 22-25 22-34
27.11. 28.11. Luxembourg Handball Esch Schweiz GC Amicitia 51–72 25-34 26-38
21.11. 27.11. Ukraine GK ZTR Frankrig Saint-Raphaël Var Handball 45–50 24-25 21-25
20.11. 27.11. Tyskland TV Grosswallstadt Island KF Haukar 54–41 26-24 28-17
21.11. 28.11. Tyskland TBV Lemgo Holland HV KRAS/Volendam 86–51 45-29 41-22
21.11. 28.11. Sverige Alingsås HK Tyskland Frisch Auf Göppingen 51–71 25-33 26-38
20.11. 21.11. Israel Hapoel Rishon LeZion Danmark Nordsjælland Håndbold 53–68 31-36 22-32
20.11. 27.11. Rusland GK Zarja Kaspija Tyrkiet Besiktas JK 52–54 26-23 26-31
21.11. 27.11. Slovenien RK Gorenje Velenje Kroatien RK Nexe 61–56 33-24 28-32
26.11. 28.11. Ungarn Dunaferr SE Portugal FC Porto/Vitalis 49–73 27-37 22-36
21.11. 27.11. Portugal Madeira SAD Østrig A1 Bregenz Handball 57–63 31-30 26-33
20.11. 27.11. Bosnien-Hercegovina RK Borac m:tel Banja Luka Ungarn Tatabanya Carbonex KC 44–54 23-25 21-29
21.11. 28.11. Rusland SKIF-Krasnodar Serbien RK Crvena Zvezda 66–65 38-30 28-35
21.11. 28.11. Danmark Bjerringbro-Silkeborg Norge Drammen HK 69–49 38-28 31-21
20.11. 27.11. Makedonien RK Metalurg Frankrig US Ivry 63–46 34-25 29-21

Ottendedelsfinaler[redigér | redigér wikikode]

Ottendelsfinalerne havde deltagelse af de 16 vinderhold fra 3. runde, som spillede om otte pladser i kvartfinalerne.

Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
20.2. 26.2. Portugal FC Porto/Vitalis Spanien Reale Ademar 53–58 26-25 27-33
20.2. 27.2. Danmark Nordsjælland Håndbold Schweiz GC Amicitia 60–49 33-26 27-23
19.2. 25.2. Frankrig Saint-Raphaël Var Handball Rusland SKIF-Krasnodar 70–51 38-29 32-22
19.2. 26.2. Tyskland Frisch Auf Göppingen Makedonien RK Metalurg 48–41 27-21 21-20
19.2. 27.2. Slovenien RK Gorenje Velenje Østrig A1 Bregenz Handball 61–41 32-15 29-26
20.2. 26.2. Danmark Bjerringbro-Silkeborg Tyskland TV Grosswallstadt 49–51 22-22 27-29
19.2. 26.2. Tyskland TBV Lemgo Tyrkiet Besiktas JK 55–53 27-25 28-28
19.2. 26.2. Spanien Naturhouse La Rioja Ungarn Tatabanya Carbonex KC 64–56 39-26 25-30

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

Kvartfinalerne havde deltagelse af de otte vinderhold fra ottendedelsfinalerne, som spillede om fire pladser i semifinalerne.

Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
26.3. 3.4. Frankrig Saint-Raphaël Var Handball Tyskland TV Grosswallstadt 54–56 32-31 22-25
27.3. 3.4. Tyskland Frisch Auf Göppingen Slovenien RK Gorenje Velenje 55–46 33-20 22-26
26.3. 3.4. Spanien Reale Ademar Tyskland TBV Lemgo 52–61 27-31 25-30
26.3. 3.4. Danmark Nordsjælland Håndbold Spanien Naturhouse La Rioja 60–63 31-29 29-34

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

Semifinalerne havde deltagelse af de fire vinderhold fra kvartfinalerne, som spillede om de to pladser i finalen.

Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
23.4. 1.5. Tyskland TBV Lemgo Tyskland TV Grosswallstadt 49–56 24-26 25-30
23.4. 1.5. Tyskland Frisch Auf Göppingen Spanien Naturhouse La Rioja 61–55 32-23 29-32

Finale[redigér | redigér wikikode]

Dato Hjemmehold i 1. kamp Hjemmehold i 2. kamp Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
15.5. 21.5. Tyskland Frisch Auf Göppingen Tyskland TV Grosswallstadt 53–47 23-21 30-26

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ RK Metalurg protesterede efter kampen over antallet af spille anvendt af BGK Mesjkov. Sagen blev behandlet af EHF's Voldgiftstribunal, som idømte hviderusserne en bøde på 5.000 €, men som ligeledes afgjorde, at kampens resultat stod ved magt. Kilde: [1]