Mændenes mesterskab havde deltagelse af elleve hold, hvilket var ny deltagerrekord. Wales stillede for første gang med et herrehold til EM. Kvindeturneringen havde ligesom året før deltagelse af ni hold.
De elleve hold mødtes alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav ti kampe til hvert hold. Som noget nyt i forhold til året før var slutspillet udvidet til at omfatte fire hold. De fire bedste hold fra grundspillet gik videre til semifinalerne, hvor holdene spillede om to pladser i EM-finalen om guld og sølv, mens taberne af semifinalerne begge blev tildelt bronzemedaljer.
Skotlands hold fra Hamilton & Thornyhill Curling Club med Jim Waddell vandt europamesterskabet ved at besejre Sverige i finalen med 8-7. Holdet blev ellers "kun" nr. 3 i grundspillet men formåede at besejre Italien med 7-4 i semifinalen og sidenhen altså Sverige i finalen. Det var Skotlands første EM-titel for mænd. Sølvmedaljerne gik som nævnt til de forsvarende sølvvindere fra Sverige, mens bronzemedaljerne gik til Italien, som dermed vandt EM-medaljer for første gang, og Norge. De forsvarende europamestre fra Schweiz endte på femtepladsen.
De ni hold mødtes alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav otte kampe til hvert hold. Vinderen af round robin-kampene gik direkte i EM-finalen, mens nr. 2 og 3 spillede semifinale om den anden finaleplads.
Schweiz' hold fra Basel-Albeina Curling Club med Gaby Casanova som kaptajn vandt for første gang EM-titlen for kvinder ved at besejre de tredobbelte europamestre fra Sverige med 9-7 i finalen. De schweiziske kvinder fik dermed revanche for nederlagene i finalen til svenskerne de to foregående år. Bronzemedaljerne gik for fjerde år i træk til Skotland, som i semifinalen tabte 3-5 til Schweiz.