EM i curling 1984

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Europamesterskabet i curling 1984 for herre- og kvindehold var det tiende EM i curling. Mesterskabet blev arrangeret af European Curling Council, og turneringen blev afviklet i Palais des Sports i Morzine, Frankrig i perioden 9.14. december 1984. Bådene mændenes og kvindernes mesterskab havde deltagelse af 14 hold, hvilket var en tangering af den hidtidige deltagerrekord.

Schweiz vandt mændenes europamesterskab for andet år i træk ved at besejre Skotland i finalen med 10-3. Det var schweizernes femte EM-titel for mænd – de fire første blev vundet i 1976, 1978, 1981 og 1983. Sølvmedaljerne gik som nævnt Skotland, mens bronzemedaljerne blev vundet af de forsvarende EM-sølvvindere fra Norge, som besejrede Vesttyskland med 9-1 i bronzekampen. Danmark blev repræsenteret af et hold bestående af Frants Gufler, Hans Gufler, Michael Sindt og Steen Hansen, som endte på sjettepladsen for andet år i træk.

Vesttysklands hold med Almut Hege som kaptajn vandt for første gang EM-titlen for kvinder ved at besejre de forsvarende mestre fra Sverige med 8-2 i finalen. Vesttysklands bedste EM-placering for kvinder indtil da var tredjepladsen i 1980. Sølvmedaljerne gik som nævnt til Sverige, som dermed vandt EM-medaljer for fjerde år i træk. Bronzemedaljerne blev for tredje år i træk vundet af Schweiz, som besejrede Italien med 8-6 i bronzekampen. Danmark blev repræsenteret af et hold fra Hvidovre Curling Club bestående af Helena Blach, Jette Olsen, Malene Krause og Lone Kristoffersen, som endte på femtepladsen.

Mænd[redigér | redigér wikikode]

De fjorten hold var opdelt i to grupper, hvor de syv hold mødtes alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav seks kampe til hvert hold. Vinderne og toerne af de to grupper gik videre til semifinalerne, mens de øvrige hold i gruppen spillede placeringskampe om de sekundære placeringer.

Værtslandet Schweiz' hold med Peter Attinger som kaptajn vandt europamesterskabet ved at besejre Norge i finalen med 11-2. Det var schweizernes anden EM-titel i træk for mænd og den femte i alt – de fire første blev vundet i 1976, 1978, 1981 og 1983. Sølvmedaljerne gik som nævnt Skotland, mens bronzemedaljerne blev vundet af de forsvarende EM-sølvvindere fra Norge, som besejrede Vesttyskland med 9-1 i bronzekampen. Danmark blev repræsenteret af et hold bestående af Frants Gufler, Hans Gufler, Michael Sindt og Steen Hansen, som endte på sjettepladsen for andet år i træk.

Grundspil[redigér | redigér wikikode]

Gruppe A[redigér | redigér wikikode]

Draw Kamp Res. Kamp Res. Kamp Res.
1 Italien - Østrig 16-20 Schweiz – Vesttyskland 11-70 England – Frankrig 9-8
2 Vesttyskland – Sverige 9-2 England – Italien 9-5 Schweiz – Frankrig 14-40
3 Vesttyskland – Frankrig 9-2 Schweiz – Østrig 9-4 Sverige – Italien 8-4
4 Sverige – Schweiz 8-2 Frankrig – Østrig 5-3 Vesttyskland – England 10-50
5 England – Schweiz 10-90 Vesttyskland – Italien 7-6 Sverige – Østrig 7-5
6 Østrig – England 9-5 Sverige – Frankrig 6-5 Schweiz – Italien 11-60
7 Italien – Frankrig 6-1 England – Sverige 6-5 Vesttyskland – Østrig 7-5
Tie-break om 2.-pladsen
TB Schweiz – Sverige 8-3 Schweiz – England 10-20
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Vesttyskland Vesttyskland 5 1
2. Schweiz  Schweiz 4 2
3. England England 4 2
4. Sverige Sverige 4 2
5. Italien Italien 2 4
6. Frankrig Frankrig 1 5
7. Østrig Østrig 1 5

Gruppe B[redigér | redigér wikikode]

Draw Kamp Res. Kamp Res. Kamp Res.
1 Wales - Finland 6-5 Norge - Danmark 8-2 Holland - Luxembourg 5-4
2 Skotland - Danmark 11-90 Finland – Luxembourg 8-6 Norge – Holland 11-50
3 Danmark – Holland 10-30 Norge – Wales 14-30 Skotland – Finland 9-2
4 Norge – Skotland 5-4 Holland – Wales 13-40 Danmark – Luxembourg 9-3
5 Norge – Luxembourg 14-60 Danmark – Finland 8-4 Skotland – Wales 8-2
6 Luxembourg – Wales 8-7 Skotland – Holland 6-3 Norge – Finland 9-4
7 Finland – Holland 12-60 Skotland – Luxembourg 9-4 Danmark – Wales 10-00
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Norge Norge 6 0
2. Skotland Skotland 5 1
3. Danmark Danmark 4 2
4. Finland Finland 2 4
5. Holland Holland 2 4
6. Luxembourg Luxembourg 1 5
7. Wales Wales 1 5

Slutspil og placeringskampe[redigér | redigér wikikode]

Dato Kamp Res.
Kamp om 13.-pladsen
? Wales - Østrig 7-2
Kamp om 11.-pladsen
? Frankrig - Luxembourg 7-5
Kamp om 9.-pladsen
? Italien - Holland 11-30
Kamp om 7.-pladsen
? Sverige – Finland 7-4
Kamp om 5.-pladsen
? England – Danmark 9-7
Dato Kamp Res.
Semifinaler
? Schweiz - Norge 7-5
Skotland - Vesttyskland 6-3
Bronzekamp
? Norge - Vesttyskland 9-1
Finale
? Schweiz - Skotland 10-30

Samlet rangering[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold 4 (skip) 3 2 1 Reserve
Guld Schweiz  Schweiz Peter Attinger Bernhard Attinger Werner Attinger Kurt Attinger
Sølv Skotland Skotland Peter Wilson Norman Brown Hugh Aitken Roger McIntyre
Bronze Norge Norge Kristian Sørum Morten Søgård Dagfinn Loen Morten Skaug
4. Tyskland Vesttyskland Keith Wendorf Andreas Sailer Sven Saile Uwe Saile
5. England England[1] Ronnie Brock John Brown Ian Coutts Bob Brown
6. Danmark Danmark Frants Gufler Hans Gufler Michael Sindt Steen Hansen
7. Sverige Sverige Per Carlsén Jan Strandlund Tommy Olin Olle Håkansson
8. Finland Finland[2] Kari Ryokas Tapio Juntunen[3] Harri Lehtonen Klaus Jussila Seppo Tomminen
9. Italien Italien Andrea Pavani Franco Sovilla Giancarlo Valt Stefano Morona
10. Holland Holland Wim Neeleman Robert v.d. Cammen Gérard Verbeek Jheroen Tilman
11. Frankrig Frankrig Maurice Mercier Thierry Mercier Jacques Jullien Emile Pomi
12. Luxembourg Luxembourg Georges Schweich Bill Bannerman Nico Schweich Denis Boulianne
13. Wales Wales John Hunt John Stone Scott Lyon Ray King
14. Østrig Østrig Pepi Gasteiger Günther Mochny Werner Jesacher Thomas Novack

Kvinder[redigér | redigér wikikode]

De 14 hold var opdelt i to grupper, hvor de syv hold mødtes alle-mod-alle (round robin-kampe), hvilket gav seks kampe til hvert hold. Vinderne og toerne i de to grupper gik videre til semifinalerne, mens de øvrige hold i gruppen spillede placeringskampe om de sekundære placeringer.

Vesttysklands hold med Almut Hege som kaptajn vandt for første gang EM-titlen for kvinder ved at besejre de forsvarende mestre fra Sverige med 8-2 i finalen. Vesttysklands bedste EM-placering for kvinder indtil da var tredjepladsen i 1980. Sølvmedaljerne gik som nævnt til Sverige, som dermed vandt EM-medaljer for fjerde år i træk. Bronzemedaljerne blev for tredje år i træk vundet af Schweiz, som besejrede Italien med 8-6 i bronzekampen. Danmark blev repræsenteret af et hold fra Hvidovre Curling Club bestående af Helena Blach, Jette Olsen, Malene Krause og Lone Kristoffersen, som endte på femtepladsen.

Grundspil[redigér | redigér wikikode]

Gruppe A[redigér | redigér wikikode]

Draw Kamp Res. Kamp Res. Kamp Res.
1 Italien - England 10-10 Sverige – Holland 10-30 Danmark – Finland 11-30
2 Holland – Skotland 9-8 Italien – Finland 10-70 Sverige – Danmark 11-60
3 Danmark – Holland 11-70 Sverige – England 15-40 Italien – Skotland 8-7
4 Sverige – Skotland 6-5 Danmark – England 13-40 Holland – Finland 8-5
5 Sverige – Finland 19-20 Italien – Holland 7-2 Skotland – England 10-50
6 England – Finland 8-6 Danmark – Skotland 8-6 Sverige – Italien 8-2
7 Italien – Danmark 7-6 Skotland – Finland 10-00 England – Holland 12-30
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Sverige Sverige 6 0
2. Italien Italien 5 1
3. Danmark Danmark 4 2
4. England England 2 4
5. Skotland Skotland 2 4
6. Holland Holland 2 4
7. Finland Finland 0 6

Gruppe B[redigér | redigér wikikode]

Draw Kamp Res. Kamp Res. Kamp Res.
1 Wales - Luxembourg 7-6 Frankrig - Norge 10-90 Vesttyskland – Østrig 10-30
2 Schweiz – Frankrig 10-50 Østrig – Wales 8-3 Vesttyskland – Norge 10-40
3 Vesttyskland – Frankrig 14-70 Norge – Luxembourg 10-80 Schweiz – Wales 12-40
4 Schweiz – Norge 10-30 Vesttyskland – Luxembourg 12-50 Frankrig – Østrig 9-8
5 Østrig – Norge 9-5 Frankrig – Wales 10-40 Schweiz – Luxembourg 9-3
6 Østrig – Luxembourg 9-6 Vesttyskland – Schweiz 10-40 Norge – Wales 12-30
7 Vesttyskland – Wales 10-30 Schweiz – Østrig 14-30 Frankrig – Luxembourg 7-6
Plac. Hold Vundne Tabte
1. Vesttyskland Vesttyskland 6 0
2. Schweiz  Schweiz 5 1
3. Frankrig Frankrig 4 2
4. Østrig Østrig 3 3
5. Norge Norge 2 4
6. Wales Wales 1 5
7. Luxembourg Luxembourg 0 6

Slutspil og placeringskampe[redigér | redigér wikikode]

Dato Kamp Res.
Kamp om 13.-pladsen
? Luxembourg - Finland 8-1
Kamp om 11.-pladsen
? Wales - Holland 13-80
Kamp om 9.-pladsen
? Norge – Skotland 11-50
Kamp om 7.-pladsen
? Østrig – England 10-80
Kamp om 5.-pladsen
? Danmark – Frankrig 12-50
Dato Kamp Res.
Semifinaler
? Sverige - Schweiz 8-6
Vesttyskland - Italien 10-30
Bronzekamp
? Schweiz – Italien 8-6
Finale
? Vesttyskland – Sverige 8-2

Samlet rangering[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold 4 (skip) 3 2 1
Guld Tyskland Vesttyskland Almut Hege Joséfine Einsle Susanne Koch Petra Tschetsch
Sølv Sverige Sverige Anette Norberg Sofie Marmont Anna Rindeskog Louise Marmont
Bronze Schweiz  Schweiz Iréne Bürgi Isabelle Köpfli Evi Attinger Birgitte Kienast
4. Italien Italien Maria G. Costantini Thea Valt Nella Alvera Angela Costantini
5. Danmark Danmark Helena Blach Jette Olsen Malene Krause Lone Kristoffersen
6. Frankrig Frankrig Huguette Jullien Andrée Dupont-Roc Paulette Sulpice[4] Monique Tournier
7. Østrig Østrig Traudl Koudelka Christl Nagele Ingrid Marker Veronika Holzl
8. England England Gwen French Jean Picken Mary-Lou Finlay Doris Vickers
9. Norge Norge Anne Jøtun Bakke Hilde Jøtun Rikke Ramsfjell Bille Skjerpen
10. Skotland Skotland Betty Eddie Kathleen Clark Liz MacLaren Rose-Mary Griffin
11. Wales Wales Elizabeth Hunt Helen Lyon Anne Stone Jean Robinson
12. Holland Holland Laura van Imhoff Gerrie Veening Hanneke Veening Jenny Bovenschen
13. Luxembourg Luxembourg Lilly Schweich M. van den Houten Pat Bannerman Marie Gerritzen
14. Finland Finland Pirkko Haataja Salme Palm Leena Räsänen Maija Pekaristo

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ ECF angiver, at Englands hold bestod af Ronnie Brock (skipper), John Brown, Ian Coutts og Bob Brown. WCF angiver derimod, at holdet bestod af Bob Martin (skipper), Ronnie Brocks, John Brown og Ian Coutts.
  2. ^ ECF angiver, at Finlands hold bestod af Seppo Tomminen (skipper), Tapio Juntunen, Harri Lehtonen og Klaus Jussila med Kari Ryokas som reserve. WCF angiver derimod, at holdet bestod af Kari Ryokas, Tapio Juntunen (skipper), Harri Lehtonen og Klaus Jussila med Seppo Tomminen som reserve, der ikke kom i kamp.
  3. ^ Tapio Juntunen var skipper på Finlands hold.
  4. ^ Paulette Sulpice var skipper på Frankrigs hold.