Eduard Hitzig
| Eduard Hitzig | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 6. februar 1838  Berlin, Tyskland |
| Død | 20. august 1907 (69 år) St. Blasien, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Gravsted | Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Friedrich Hitzig |
| Ægtefælle | Etta Hitzig |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Julius Maximilians Universitet Würzburg |
| Elev af | Carl Westphal, Moritz Heinrich Romberg, Rudolf Virchow, Emil Heinrich du Bois-Reymond |
| Medlem af | Corps Neoborussia-Berlin zu Bochum, Corps Nassovia Würzburg, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, psykiater, læge, neurolog |
| Fagområde | Psykiatri, neuromedicin |
| Arbejdsgiver | Universität Zürich, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
| Påvirket af | Rudolf Virchow |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Julius Eduard Hitzig (født 6. februar 1838 i Berlin, død 20. august 1907 i Skt Blasien, Baden) var en tysk nervelæge, søn af Friedrich Hitzig.
Hitzig studerede i Berlin og Würzburg, tog doktorgraden i Berlin 1862 (De ureæ origine) og var en tid privatdocent dér, indtil han 1875 udnævntes til ordinær professor i Zürich og direktør for sindssygeanstalten der.
Han forflyttedes 1879 til anstalten Nietleben ved Halle og overtog et ordinært professorat ved denne bys universitet. 1885 blev han direktør for universitetets nerve- og sindssygeklinik sammesteds.
Han skrev særdeles mange afhandlinger, der samledes i Physiologiske und klinische Untersuchungen über das Gehirn (2 bind 1904).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Hitzig, Eduard i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)