Spring til indhold

Eduard Sachau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eduard Sachau
1915
Personlig information
Født20. juli 1845 Rediger på Wikidata
Neumünster, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død17. september 1930 (85 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedKaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Friedhof Rediger på Wikidata
NationalitetWeimarrepublikken Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLeipzig Universitet,
Christian-Albrechts-Universität Rediger på Wikidata
Medlem afBurschenschaft Teutonia zu Kiel (fra 1864),
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Det arabiske akademiet i Damaskus[1],
Det østrigske videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, orientalist, oversætter Rediger på Wikidata
FagområdeOrientalisme, sprogvidenskab Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHumboldt-Universität zu Berlin, Wien Universitet, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Kendte værkerAl-Āthār Al-Bāqiyah ʻan Al-Qurūn Al-Khāliyah (Deutsche Morgenl Gesellschaft edition)[2] Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Eduard Sachau (født20. juli 1845 i Neumünster, død 17. september 1930 i Berlin) var en tysk orientalist.

Sachau studerede i Kiel og Leipzig klassiske og østerlandske sprog. Han gennemgik på en rejse 186769 de østerlandske håndskriftsamlinger i Berlin, London og Oxford, udgav 1867 Dschawâlîhîs Almuarrab og 1869 Theodori Mopsuesteni Fragm. Syriaca, blev samme år ekstraordinær og 1872 ordentlig professor i semitiske sprog ved universitetet i Wien og samme år medlem af Akademie der Wissenschaften i Wien. 1876 kaldtes Sachau til Berlin som ordentlig professor og blev 1887 tillige direktør for det i Berlin dengang nylig grundede seminar for østerlandske sprog og samtidig medlem af Videnskabernes Akademi i Berlin. Sachau var æresmedlem af Royal Asiatic Society og andre akademier.

1870 udgav han Inedita Syriaca og 1876—78 Chronologie orientalischer Völker von Albiruni (engelsk udgave 1879: Chronology of Ancient Nations). 187980 berejste han Syrien, Mesopotamien, Kurdistan og Arabien (beskrevet i Reise in Syrien und Mesopotamien, 1883), udgav 1881 Ueber die Lage von Tigranocerta, 1889 Arabische Volkslieder aus Mesopotamien, 1895 Skizze des Fellichi-Dialekt von Mosul, 1896 Ueber die Poesie in der Volkssprache der Nestorianer. Sachau har fremdeles udgivet Syrisch-römisches Rechtsbuch aus dem 5. Jahrhundert (udgivet med Bruns 1880) og Syrische Rechtsbüche (1907—14); endvidere den arabisk tekst til hovedkilden til Indiens historie i middelalderen Alberunis India (1887) og 1888 en engelsk oversættelse deraf i 2 bind. I Oxford udgav han 1889 med Hermann Ethé: Catalogue of the Persian, Turkish, Hindûstâni and Pushtû Manuscripts I og så videre.

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.