Eg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Eg (Quercus))
Gå til: navigation, søg
  Ege-slægten ?
Raunkiærs eg i Jægersborg Dyrehave.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fagales (Bøge-ordenen)
Familie: Fagaceae (Bøge-familien)
Slægt: Quercus

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca. 600 arter[1], som mest er udbredt i de tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle: i Asien når slægten bjergene i Bagindien og i Sydamerika findes de i bjergene i Colombia og Ecuador. Slægtens kerneområde ligger i de østlige og sydøstlige dele af USA og Mexico. I Mellemeuropa og Middelhavsområdet findes ca. 30 arter. Kun 2 arter er hjemmehørende i Danmark, mens flere forekommer som have- og park-træer.

Egens ved benyttes som materiale i mange sammenhænge, se Eg (materiale).

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Eg (materiale)

Egens ved benyttes blandt andet som bygningstømmer, men bruges også til skibe (f.eks. Skuldelev 2, Osebergskibet og Koldingkoggen). Også en del kirkeudstyr, f.eks. Den Mecklenburgske Anetavle, er i eg, ligesom fade til bourbon-whisky fremstilles af eg.

Barken af Kork-Eg benyttes til kork.

Egetræers betydning for vejr og klima[redigér | redigér wikikode]

Mange planter producerer isopren og man har opdaget at isopren i atmosfæren (kan) reagere med visse stoffer og bliver i så fald til aerosoler og de dannede aerosoler er hygroskopiske og er med til at danne skyer og tåge, og dermed påvirker både vejret og over længere sigt klimaet. Egetræer er nogle af de planter, som producerer mest isopren. [2][3][4]

Eg i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Der har været eg i Danmark lige siden starten af den atlantiske varmetid, ca. 7.000 f.kr. Der er egeskove rundt omkring i Danmark nu pga. den store flåde, man ville lave for 200 år siden. Egen er et meget hårdført træ. Den kan tåle dyrebid, klipninger eller åben bund, så der er store sandsynlighed for at der vil være mere eg end bøg i selvsået skov. I egeskove er der mange lysplanter i skovbunden pga. at egetræet ikke har blade alle steder der er lys.

Andre betydninger

Eg kan også være et drengenavn.

Arter[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Ege-slægten er delt op i 5-6[5] sektioner eller underslægter.

Sektion Quercus (hvidege)[redigér | redigér wikikode]

Europa, Asien, Nordafrika og Nordamerika. Agern modner på 6 måneder. De er milde eller let bitre. Indersiden af agernskallen er hårløs.

  • Stilkeg (Quercus robur) - almindelig i Danmark
  • Vintereg (Quercus petraea) - forekommer i Danmark
  • Hvideg (Quercus alba)
  • Steneg (Quercus ilex)
  • Duneg (Quercus pubescens)

Sektion Mesobalanus[redigér | redigér wikikode]

Europa, Asien og Nordafrika. Agern modner på 6 måneder. De er bitre. Indersiden af agernskallen er hårløs. (Sektionen lægges ofte sammen med Quercus-sektionen.)

Sektion Cerris[redigér | redigér wikikode]

Europa, Asien og Nordafrika. Agern modner på 18 måneder. De er meget bitre. Indersiden af agernskallen er hårløs eller svagt hårklædt.

Sektion Protobalanus[redigér | redigér wikikode]

Sydvestlige USA og nordvestlige Mexico. Agern modner på 18 måneder. De er meget bitre. Indersiden af agernskallen er ulden.

Sektion Lobatae (rødege): Nord-, Central- og Sydamerika. Agern modner på 18 måneder. De er meget bitre. Indersiden af agernskallen er ulden.

Hybrider[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David J. Mabberley. 1987. The Plant-Book first edition (1987). Cambridge University Press: UK. ISBN 0-521-34060-8
  2. ^ Penn State. (2004, May 6). Missing Chemical Important To Air Pollution Estimates. ScienceDaily Citat: "..."We think we measured all major components of the hydroxyl radical reactants, but there is something still unaccounted for,” says Brune. "We know that something we cannot identify is reacting with the hydroxyl radicals and we know it is temperature dependent and not light dependent. We just do not know what it is."..."
  3. ^ California Institute of Technology (2009, August 7). Organic Carbon Compounds Emitted By Trees Affect Air Quality. ScienceDaily Citat: "..."The king emitters are oaks," Wennberg says. "And the isoprene they emit is one of the reasons that the Smoky Mountains appear smoky."..."And isoprene only comes from plants. They make hundreds of millions of tons of this chemical...for reasons that we still do not fully understand."..."
  4. ^ Carnegie Mellon University. (2014, May 15). Emissions from forests influence very first stage of cloud formation. ScienceDaily Citat: "...This new study uncovers an indispensable ingredient to the long sought-after cloud formation recipe -- highly oxidized organic compounds..."It turns out that sulfuric acid and these oxidized organic compounds are unusually attracted to each other. This remarkably strong association may be a big part of why organics are really drawn to sulfuric acid under modern polluted conditions," Donahue said...The fine-tuned model not only predicted nucleation rates more accurately but also predicted the increases and decreases of nucleation observed in field experiments over the course of a year, especially for measurements near forests. This latter test is a strong confirmation of the fundamental role of emissions from forests in the very first stage of cloud formation, and that the new work may have succeeded in modeling that influence..."
  5. ^ http://www.theplantlist.org/tpl1.1/search?q=quercus