Einar Arnórsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Einar Arnórsson

EinarArnorsson.jpg

Personlig information
Født 24. februar 1880 Rediger på Wikidata
Død 29. marts 1955 (75 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Island Islandsk
Politisk parti Selvstændighedspartiet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, dommer, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Islands Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Einar Arnórsson (født 24. februar 1880 i Grimsnes, død 29. marts 1955 i Reykjavík) var en islandsk politiker, dommer og juraprofessor. Han var minister for Island fra 4. maj 1915 til 4. januar 1917.

Juridisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Einar Arnórsson blev student fra latinskolen i Reykjavík i 1901 og tog juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1906, underviste 1908-11 på retsskolen i Reykjavík, og var professor i proces- og strafferet ved Háskóli Íslands 1911-22 (med orlov i de tyve måneder han var minister). Han var universitets rektor 1918-19 og 1929-30. I 1932-42 og 1944-45. Arnórsson sad som dommer i Islands Højesteret 1932-42 og 1944-45. I 1936 udnævntes han til æresdoktor i jura af universitet for sit omfattende juridiske forfatterskab.

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Han var valgt til Altinget 1914-19 for den moderate langsum fraktion i det gamle Selvstændighedsparti, da denne led nederlag til den radikale tversum fraktion ved valget i oktober 1916, blev han politisk isoleret og forlod politik i 1919, hvorefter han redigerede de konservative aviser Isafold og Morgunblaðið 1919-20. I 1931-32 kom han igen i Altinget, denne gang for det nye Selvstændighedsparti. Han var undervisningsminister i Björn Þórðarsons tværpolitiske krigsregering fra 1942-44.

Redaktør[redigér | rediger kildetekst]

Einar Arnórsson var gennem livet redaktør af en lang række publikationer - fra dagblade til fagtidsskrifter:

  • Fjallkonunni (1907)
  • Ísafold (1919–1920)
  • Morgunblaðið (1919–1920)
  • Skírni (1930)
  • Blöndu (1936–1939)
  • Sögu (1950–1954)
  • Tímariti lögfræðinga (1951–1953)

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Hans datter Ingibjörg Einarsdóttir (født 1908) var 1930-44 gift med den senere nobelprismodtager Halldór Laxness.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]