Emil Glückstadt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Emil Glückstadt
Emil Glückstadt.jpg
Emil Glückstadt,
Foto: Sophus Juncker-Jensen
Personlig information
Født 24. august 1875Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 23. juni 1923 (47 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Gravsted Vestre Katolske KirkegårdRediger på Wikidata
Far Isak GlückstadtRediger på Wikidata
Søskende Valdemar GlückstadtRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse BankierRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Dannebrogordenen (1917),
ridder af Dannebrog (1912),
Storkors af Dannebrogordenen (1920),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1913)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emil Raffael Glückstadt (24. august 1875 i København23. juni 1923Kommunehospitalet) var en dansk bankdirektør, etatsråd og kunstsamler, bror til Valdemar Glückstadt.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Emil Glückstadt var født i København som søn af Landmandsbankens bankdirektør Isak Glückstadt og hustru Juliette Sophie Raffel. Han voksede dermed op i en velhavende jødisk familie, blev student fra Østerbros Latin- og Realskole 1894, tog filosofikum året efter og fik sin bankuddannelse i Landmandsbanken og i banker i New York (National City Bank), London (Deutsche Banks filial) og Paris (Banque des Pays-Bas). Han vendte tilbage til Landmandsbanken i 1901 som sekretær, blev underdirektør 1904 og indtrådte i direktionen i 1907. I 1910 afløste han som 35-årig sin far som 1. direktør for Landmandsbanken, som under hans ledelse voksede til en stor bank.

Landmandsbankens krak[redigér | redigér wikikode]

Efter at banken i 1922 måtte rekonstrueres, blev Glückstadt som syndebuk tiltalt for bedrageri, urigtig bogføring og overtrædelse af bogføringsloven. Han blev fængslet i marts 1923, men døde 23. juni 1923, førend dommen faldt i juli måned. Ingen straf blev af gode grunde udmålt, men Glückstadts bo blev dømt til at bære 4/5 af sagens omkostninger.

Han var medlem af bankrådet for Færøernes Bank og derudover medlem af bestyrelserne for Københavns Flydedok & Skibsværft, Nordisk Textil Aktieselskab og Grønlandsk Minedrifts Aktieselskab.

Glückstadt blev Ridder af Dannebrog 1912, Dannebrogsmand 1913, Kommandør af 2. grad 1917, af 1. grad 1919 og modtog Storkorset 1920. 1911 blev han etatsråd.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Han blev gift 18. april 1901 i Synagogen i København med Laura Rosa Rée (12. august 1876 i København – 25. december 1953 i København, gift 2. gang 1942 med diplomat H.A. Bernhoft, 1869-1958), datter af direktør for Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, vekselmægler Eduard Philip Rée (1850-1918) og Galathea Albertine Berendt (1852-1920).

Levemand og kunstsamler[redigér | redigér wikikode]

Glückstadt var meget velhavende og havde tidligt vænnet sig til en fyrstelig levestandard, som nogle gange antog vulgære dimensioner. Han boede i et palæ i Fredericiagade, der nu er Italiens ambassade, tegnet af Johan Christian Conradi og ombygget ved Bernhard Ingemann og Valdemar Sander, og som sommerbolig havde han Sølyst ved Klampenborg. Han var desuden en betydningfuld kunstsamler og filantrop.

Han ejede således Balthasar Denners berømte portræt af Tordenskiold (gengivet på tændstiksæsker, nu på Frederiksborgmuseet); endvidere betydelige værker af Jens Juel og Carl Gustaf Pilo samt en samling af Cornelius Høyers miniaturer. Derudover ejede han en del københavnsk porcelæn fra 1700-tallet. Det meste blev solgt på auktion 1923. 1919 skænkede han Frederiks Hospitals bygninger til brug for Kunstindustrimuseet.

Glückstadt konverterede til katolicismen og er begravet på Vestre Katolske Kirkegård.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

FirmaStub
Denne biografi om en erhvervsleder er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi