Erik Homburger Erikson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erik Homburger Erikson

Erik Erikson.png

Personlig information
Født 15. juni 1902Rediger på Wikidata
Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Død 12. maj 1994 (91 år)Rediger på Wikidata
HarwichRediger på Wikidata
Ægtefælle Joan Erikson (1930-1997)Rediger på Wikidata
Barn Kai T. EriksonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Faglitterær skribent, universitetslærer, psykoanalytikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Harvard Universitet, University of PittsburghRediger på Wikidata
Påvirket af Anna FreudRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser National Book Award,
Jefferson Lecture (1973),
Pulitzer-prisen for faglitteratur (1970)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Homburger Erikson (15. juni 1902 i Frankfurt am Main12. maj 1994) var en tysk/dansk/amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog, som var kendt for sin teori om menneskets sociale udvikling, og for at "opfinde" begrebet "identitetskrise".

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Eriksons mor, Karla Abrahamsen, kom fra en fremstående jødisk familie i København. Hun var gift med den jødiske mægler Valdemar Isidor Salomonsen, men blev gravid med en ikke-jødisk dansker. Da hun opdagede, at hun var gravid, rejste Karla til Frankfurt, hvor Erikson blev født og fik sin mors efternavn, Salomonsen.[1] Hun uddannede sig til sygeplejerske og flyttede til Karlsruhe. I 1905 giftede hun sig med den jødiske Theodor Homburger. I 1908 fik hendes søn sin stedfars efternavn og blev Erik Homburger. I 1911 blev han officielt adopteret af Homburger.[2] Ægteparret Homburger fortalte Erik, at Theodor var hans rigtige far, og fortalte ham først sandheden sent i barndommen - noget, han forblev bitter for resten af sit liv.

Eriksons otte stadier[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Erikson foregår udviklingen gennem otte psykosociale vendepunkter:

  1. 0-1½ år: Grundlæggende tillid eller mistillid
  2. 1½-2år-3 år: Selvstændighed eller tvivl
  3. 3-6 år: Initiativ eller skyldfølelse
  4. 6-12 år: Arbejdslyst eller mindreværdighed
  5. Ungdomstid: Identitet eller rolleforvirring
  6. Unge voksne: Intimitet eller isolation
  7. Voksne: Udvikling eller stagnation
  8. Alderdom: Integritet eller fortvivlelse [3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Friedman 2000, s. 29.
  2. ^ Erik H. Erikson. Sweet Briar, Virginia: Sweet Briar College. Hentet 30. august 2013. 
  3. ^ https://omhelse.no/psykologi-i-sykepleien/erik-erikson
USAStub
Denne biografi om en amerikaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi