Spring til indhold

Ernst Bruun Olsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ernst Bruun Olsen
Personlig information
Født12. februar 1923(1923-02-12)
Nakskov, Danmark[1]
Død2. januar 2011 (87 år)
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleRuth Brejnholm (g. 1948-52)
Else Nielsen (g. 1952)
Uddannelses­stedBlaagaard/KDAS, Nakskov Gymnasium, Skuespillerskolen ved Odense Teater, Kunstakademiets Designskole Rediger på Wikidata
Beskæftigelsedramatiker og sceneinstruktør
Nomineringer og priser
UdmærkelserDanske Dramatikeres Hæderspris (2004)
Kjeld Abell-prisen (1991)
Teaterpokalen (1963)
LO's kulturpris (1990)
Teaterkatten (1963) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ernst Bruun Olsen (født 12. februar 1923 i Nakskov, død 2. januar 2011) var en dansk dramatiker og sceneinstruktør, blandt andet på Det Kongelige Teater. I 1960'erne og 1970'erne var han en af de mest toneangivende danske dramatikere. Især blev han berømt for de to musicalsuccesser Teenagerlove (1962) og Bal i den Borgerlige (1966). Andre af hans kendte værker var Hvor gik Nora hen da hun gik ud? fra 1968, Den poetiske raptus fra 1976 om Ludvig Holberg og Lille Grønnegadeteatret, Da jazzen kom til byen fra 1982 og Betty Nansen på Betty Nansen fra 1991.

Fra sin opvækst i 1930'ernes Nakskov havde Bruun Olsen et udpræget socialt engagement og ville gerne sætte problemer til debat. Hans stykker var både moraliserende, humoristiske og poetiske - ofte på én gang.

Ernst Bruun Olsen blev født i 1923 i Nakskov som søn af en træskomager. Nakskov var en arbejderby, der i 1930'erne var præget af høj arbejdsløshed og alvorlige sociale uroligheder. Hans far solgte træsko på kredit til de kunder, der var ramt af de dårlige tider, og Ernst fik et stærkt socialt engagement med hjemmefra.[2]

Gymnasietid i Nakskov

[redigér | rediger kildetekst]

Ernst blev matematisk student fra Nakskov Gymnasium i 1941. På hans årgang i gymnasiet var de i alt 19 personer. Blandt årgangens andre studenter var juristen Flemming Hjorth Hansen og slavisten Erik Adrian. Årgangen havde et godt sammenhold og fortsatte med at møde op til studenterjubilæer til og med 50-års-jubilæet i 1991. Mange år efter studentereksamen beskrev Adrian og Hjorth Hansen i Nakskov Gymnasiums 75-års-jubilæumsbog deres gymnasietid med vægt på paratviden og almendannelse, optagethed af den nye jazzmusik og den nationale situation under Besættelsen, hvor flere fra årgangen deltog aktivt i modstandsbevægelsen, samt årgangens senere sammenhold.[3][4] Bruun Olsen bidrog ligeledes til jubilæumsbogen med sangen Gluntarne i Nakskov på en melodi fra den svenske visesamling Gluntarne. Her beskrev han i versform flere af byens og gymnasiets kendte personer og ballerne "i Den borgerlige" og i Gymnasieforeningen.[5]

Efter gymnasiet var Bruun Olsen elev på Blågård Seminarium og på Kunsthåndværkerskolen.[5] Han begyndte at læse skuespil hos Preben Neergaard og kom som 21-årig ind som elev på Odense Teaters elevskole,[6] som han var tilknyttet fra 1946 til 1950.

Senere var han skuespiller i Helsingør-Revyen og tilknyttet Allé-Scenen, og han medvirkede også i fire film, men i 1957 valgte han at koncentrere sig om at instruere og skrive skuespil. Han skrev sit første stykke, friluftsspillet Trylleri i gaden, sammen med Poul Henningsen i 1956, og i 1958 debuterede han ved Radioteatret[6] med hørespillet I morgen skal jeg videre.[7] Han fik udsendt syv radiospil, før han gik videre til Det Kongelige Teater. Han er dermed et godt eksempel på, hvordan Radioteatret i denne periode virkede som en rugekasse for ny dansk dramatik.[8]

Bruun Olsens store gennembrud kom imidlertid i 1962 med musicalen Teenagerlove med musik af Finn Savery, der var den første musical nogensinde på Det Kongelige Teater og med dagbladet Informations ord med ét slag gjorde Bruun Olsen verdensberømt i Danmark.[6] Stykket blev en sensation, hvor skuespillerne, instruktøren og musikken med Bettina Heltbergs ord trådte flere trin op ad den kunstneriske stige i historien om pop, bedrag og de fordummende effekter i underholdningsindustrien.[2]

Bruun Olsen viste med dette stykke sit talent for at samarbejde med andre toneangivende og kompetente kunstnere. Jazzmusikeren Finn Savery komponerede musikken til Teenagerlove, så den blev tilpas jazzet. Kunstneren Helge Refn skabte dekorationerne, der var symbolske med hjerteformede sofaer og vovede natklubkostumer. Og de centrale skuespillere ved premieren på Det Kongelige Teater var Bodil Kjer, Henning Moritzen, Lise Ringheim og Holger Juul Hansen. Forestillingen nåede at spille 180 gange på teatret i løbet af fire sæsoner. Teenagerlove blev en af Det Kongelige Teaters største successer nogensinde[7] og et kendingsstykke både for Bruun Olsen selv og for moderne dansk dramatik i perioden som helhed.[6]

Bal i den Borgerlige

[redigér | rediger kildetekst]

Bruun Olsens næste store succes blev musicalen Bal i den Borgerlige om en arbejderfamilie, hvor sønnen går i gymnasiet og vil til bal i den fine "Borgerlige Forening", hvor det ellers mest er borgerskabets unge, der kommer. Stykket handler om arbejderklassens sociale ambitioner og om Socialdemokratiets borgerliggørelse, som Bruun Olsen så det. Stykket trak direkte på Bruun Olsens egne erfaringer fra hans opvækst i Nakskov, hvor balstedet også havde sit modstykke i virkelighedens Den Borgerlige Forening. Musicalen blev en stor succes, da den havde premiere på Det Ny Teater i 1966 med Buster Larsen, Lily Weiding og Morten Grunwald i hovedrollerne, og året efter, da den turnerede landet rundt med Det Danske Teater.[9][10]

Senere værker

[redigér | rediger kildetekst]

De fredsommelige fra 1969 foregik ligeledes i Nakskov, men langt tidligere, nemlig under Karl Gustav-krigene i 1600-tallet og Nakskovs belejring. Temaet handlede om de små i de stores krige.[11] Af senere stykker opsatte Bruun Olsen skuespillene Donna Johanna og Lefleren på Det Kongelige Teater i henholdsvis 1971 og 1973. Blandt hans andre kerneværker var Hvor gik Nora hen da hun gik ud? fra 1968, Da jazzen kom til byen fra 1982 og Betty Nansen på Betty Nansen fra 1991. Hans Prometeus i saksen fra 1981 handlede om selvcensur i medierne.[6] En række af hans skuespil satte teatrets verden til debat. Udover stykket om Betty Nansen gjaldt det Den poetiske raptus om Ludvig Holberg og Lille Grønnegadeteatret, der også blev et af hans mest populære skuespil,[12] og Claire Lacombe og den store revolution fra 1989.[11]

Da jazzen kom til byen gik for fulde huse på Betty Nansen Teatret i 1982. Stykket var et nostalgisk tilbageblik på 1930'erne med arbejdsløshed og krigstrusler. Margrethe var som datter af gymnasiets pedel ikke fin nok til selv at gå på gymnasiet, men god nok til at være med i gymnasiasternes revy, fordi hun kunne sy.[13]

Med årene blev det vanskeligere for Bruun Olsen at få afsat sine stykker.[6] Da Teenagerlove blev genopsat på Folketeatret i 1990'erne, var tiden en anden, og forestillingen opnåede ikke den samme interesse som tidligere.[2] Det Kongelige Teater blev mindre interesseret i hans skuespil, og i 2005 udsendte han demonstrativt værket Ti kongeligt kasserede skuespil og ét ikke indleveret med en række af sine skuespil, der var skrevet over en periode på 27 år, sammen med en opsigtsvækkende brevveksling med Det Kongelige Teaters dramaturgiat. Hans sidste værk kom i 2010 i form af dialogromanen Gammel Arbejder Social Demokrat 1920-2010 om den 90-årige Per, der sidder på sit plejehjem og tænker tilbage.[6]

Karakteristik som dramatiker

[redigér | rediger kildetekst]

Bruun Olsen spændte vidt i sine værker. Han var både moraliserende, humoristisk og poetisk - ofte i det samme skuespil.[12] Hans dramatik indeholdt typisk en samtidsanalyse og en god portion social indignation. Han udtrykte forståelse for tidens desorienterethed og kvindernes kamptrang. Hans forfatterskab er blevet set som en videreførsel af protesten og troen på mennesket hos Kjeld Abell.[6] Han er også blevet sammenlignet med Poul Henningsen, som han skrev sit første stykke Trylleri i gaden med i 1956. PH var Bruun Olsens forbillede, og han førte dennes engagement i kulturkampen og i kampen mod fastlåste forestillinger videre. Begge mente, at folket skulle opdrages til at tage stilling.[12] Hans dramatik er ligeledes blevet sammenlignet med både Bertolt Brechts[14] og Stanislavskijs.[2]

I en nekrolog kaldte Bettina Heltberg ham en udansk kombination af både naiv og professionel - naiv, fordi hans meninger var fast forankrede og konstante, mens verden omkring ham forandrede sig, og professionel, fordi hans talent "havde teaterkunstens virkelige vingesus og bratte opstigningskraft i tiden".[2]

Bruun Olsen modtog såvel Teaterkatten som Teaterpokalen i 1963, Gyldendals boglegat i 1968, Dansk Blindesamfunds Radiospil i 1979 for Balladen om far, Preben Neergaards Hæders- og Rejselegat i 2002 og Danske Dramatikeres Hæderspris i 2004,[15] Nordisk Radiospilpris i 1975 og 1989, Mogens Wieth-Fondens pris i 1987, LO's kulturpris i 1990 og Kjeld Abell-prisen i 1991.[5]

Ernst Bruun Olsen var gift med skuespiller Ruth Brejnholm i 1948-1952,[16] bagefter med skuespiller Else Nielsen og senest med dramaturg Mette Borg.

På DR's oversigt over Bruun Olsens værker optræder følgende:[17]

1956 - Trylleri i gaden (skuespil, sammen med Poul Henningsen)

1958 - I morgen skal jeg videre (radiospil)

1959 - Det victorianske lysthus (radiospil)

1959 - Mandens stemme (radiospil)

1960 - Eva med æblet (radiospil)

1960 - To i en tråd (tv-spil)

1961 - Pigen og færgemanden (radiospil)

1961 - Den gyldne vogn (radiospil)

1962 - Teenagerlove (skuespil)

1963 - Men boghandleren kan ikke sove (radiospil)

1964 - Et fjernsynsmareridt (tv-spil)

1965 - Intermezzo (tv-spil)

1966 - Bal i den Borgerlige (skuespil)

1968 - Hvor gik Nora hen, da hun gik ud? (skuespil)

1968 - Brudens bror (radiospil)

1969 - De fredsommelige (skuespil)

1969 - Din underskrift (tv-spil)

1970 - Hvem er det, der bli'r snydt? (skuespil, sammen med andre forfattere)

1971 - Donna Johanna (skuespil)

1971 - Drabsmanden melder sig (radiospil)

1971 - Tillykke Hansen (tv-spil)

1973 - Lefleren (skuespil og radiospil)

1973 - Blues (radiospil)

1974 - Postbudet fra Arles (skuespil)

1974 - Hitler Superstar (tv-spil)

1975 - Lille mand farvel (tv-spil)

1976 - Den poetiske raptus (skuespil)

1977 - Sommerhuset (skuespil)

1978 - Balladen om far (radiospil)

1979 - Begyndelsen (skuespil)

1979 - Mellem brødre (skuespil sammen med Knud Poulsen)

1980 - Fet og Pet (tv-spil)

1981 - Prometeus i saksen (skuespil)

1982 - Da jazzen kom til byen (skuespil)

1984 - Endnu en stundesløs (skuespil)

2001 - Frederik Drejer og åndetroen (skuespil)

2005 - Ti kongeligt kasserede skuespil & et ikke indleveret (skuespil)

2005 - Begyndelsen til moderne tider & Bill Shakespeare - to elisabethanske skuespil (skuespil)

2006 - Komedianten: et skuespil om Molière (skuespil)

  1. ↑ Kirkebog for Sankt Nikolai Sogn, ("1918-1923" s. 180; opslag 183, nr. 25) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. 1 2 3 4 5 Bettina Heltberg: Han ville have teater med mening. Nekrolog på politiken.dk 7. januar 2011.
  3. ↑ Svend Erik Adrian og Flemming Hjorth Hansen: Da jazz var antinazisme. Artikel i jubilæumsbogen "Nakskov Gymnasium 75 år", udgivet af Nakskov Gymnasium 1994.
  4. ↑ Erik Adrian: Holger Danske og den europæiske integration. Tale ved translokationen 1991. I: Nakskov Gymnasium 1990-1991. Årsskrift.
  5. 1 2 3 Ernst Bruun Olsen: Gluntarne i Nakskov. Indlæg i jubilæumsbogen "Nakskov Gymnasium 75 år", udgivet af Nakskov Gymnasium 1994.
  6. 1 2 3 4 5 6 7 8 Anne Middelboe Christensen: Den evige teenager. Nekrolog på information.dk 8. januar 2011.
  7. 1 2 Ernst Bruun Olsen. Opslag på bogshop.bod.dk, besøgt 6. oktober 2025.
  8. ↑ Kaare Bing: Radioen giver dybere oplevelser. Kronik på kristeligt-dagblad.dk 23. februar 2008.
  9. ↑ Teatrets historie. Artikel på detnyteater.dk, besøgt 3. oktober 2025.
  10. ↑ Ulla Kirstine Rüth: Svingelen. Lystskov for borgerskab og godtfolk i Nakskov, s. 152. Forlaget Fasanland, 2017. 319 sider.
  11. 1 2 Kela Kvam (23. april 2023). "Ernst Bruun Olsen". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 6. oktober 2025.
  12. 1 2 3 Forfatterskab: Ernst Bruun Olsen. Artikel på dr.dk 14. maj 2010.
  13. ↑ Da jazzen kom til byen. Musical af Ernst Bruun Olsen. Opslag på teaterforeningenbornholm.dk, besøgt 2. oktober 2025.
  14. ↑ Bal i den Borgerlige. Opslag på nordiska.dk/vaerker, besøgt 3. oktober 2025.
  15. ↑ Ernst Bruun Olsen (1923-2011). Opslag på litteraturpriser.dk, besøgt 2. oktober 2025.
  16. ↑ Ruth Brejnholm. Opslag på danskfilmogteater.dk, besøgt 2. oktober 2025.
  17. ↑ Bogliste: Ernst Bruun Olsen. Oversigt på dr.dk 14. maj 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om skuespilleren Ernst Bruun Olsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ernst_Bruun_Olsen&oldid=12183631"