Ernst Günther Schenck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernst Günther Schenck
Pseudonym Egon-Gernot Scherberg Rediger på Wikidata
Født 3. oktober 1904 Rediger på Wikidata
Marburg Rediger på Wikidata
Død 21. december 1998 (94 år) Rediger på Wikidata
Aachen Rediger på Wikidata
Politisk parti NSDAP Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Sturmabteilung Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, KZ-fangevogter, kirurg Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ludwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
Arbejdssted München Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Günther Schenck (3. oktober 190421. december 1998) var en tysk læge og forfatter. Han meldte sig til SA i 1933.

Schenck var i 1938 aktivt involveret i oprettelsen af en stor urte- og planteskole i koncentrationslejren Dachau, som indeholdt over 200.000 lægeplanter fra hvilke man producerede vitamin-supplementer til Waffen SS.

Under anlægget af planteskolen døde, ifølge medfanger, over 100 personer.

I 1940 blev Schenck udnævnt til inspektør i Waffen SS’s afdeling for kost og ernæring, og i 1943 udviklede han et proteinholdigt pølseprodukt til brug for tropperne i frontlinien. Produktet blev testet af 370 fanger hvoraf nogle døde.

I april 1945 blev Schenck udkommanderet til tjeneste i et nødlazaret beliggende i Rigskancelliet i Berlin.

Ved en tilfældighed kom Schenck i kontakt med Hitler i hans bunker i Berlin under afslutningen af anden verdenskrig, hvilket er beskrevet i filmen Der Untergang.

Han mødte kun Hitler to gange – en gang da Hitler takkede ham for det store arbejde han havde udført i Rigskancelliets nødlazaret, og sidste gang under sammenkomsten efter Hitlers ægteskab med Eva Braun.

Schencks beretninger fra denne periode havde stor indflydelse på den tyske journalist Joachim Fests og den amerikanske journalist James O’Donnells artikler og bøger om Hitlers endeligt.

I en rapport fra 1963 blev Schenck fordømt for at have behandlet mennesker som objekter, forsøgsdyr og svin. Han fik ikke lov til at fortsætte sin medicinske karriere.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Dr. Morell – Hitlers Leibarzt und sein Pharma-imperium
  • Patient Hitler – Eine medizinische Biographie
  • Das Notlazarett unter Reichskanzlei – Ein Arzt erlebt Hitlers Ende in Berlin
  • Hypnos und Aesculap – Heimliche Aufzeichnungen Gefangenen in Sowjetrussland von 1945-1955