Faxe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. apr. 2015, 18:40 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (fjern dobbel-koordinater)
Faxe
Herredsvåben Kommunevåben

Faxe Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Faxe Kommune
Postnr. 4640 Faxe
Demografi
Faxe by 4.193[1] (2024)
Kommunen 37.753[1] (2024)
 - Areal 404,54 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.faxekommune.dk
Oversigtskort
Faxe ligger i Sjælland
Faxe
Faxe
Faxes beliggenhed

Faxe (tidl. stavet Fakse, ˈfɑgsə) er en stationsby i Østsjælland med 4.193 indbyggere (2024)[1], beliggende i Faxe Kommune. Øst for byen ligger Faxe Kalkbrud og nord for byen ligger Galgebakken. Efter sammenlægningen med Haslev- og Rønnede Kommuner til den større i 2007, antog man igen stavemåden "Faxe". Byen hører til Faxe Sogn og ligger i Region Sjælland.

Byens historie

Navnet Faxe (Faxæ, Faza) er oldnordisk og betyder "hestemanke", formentlig med reference til byens beliggenhed på et højdedrag.

Ifølge én teori stammede høvdingesønnen Rollo, som omkring år 900 erobrede landet ved Seinens munding, fra Faxe-området.

Byen nævnes i 1280. Den blev udskiftet så sent som 1851.

Blandt de ældste bygninger er Faxe Kirke, der er fra 1440. I 1577 brændte kirke og præstegård, men blev begge genopbygget. I Faxe ligger Danmarks ældste folkeskole - Rasmus Svendsens Skole, et bindingsværkshus opført i 1633 på foranledning af sognepræsten Rasmus Svendsen.

En smalsporet jernbane mellem Faxe Kalkbrud og Faxe Ladeplads blev åbnet allerede i 1864, og i 1879 åbnedes Østbanen med strækninger fra Køge over Hårlev til henholdsvis Faxe og Rødvig. I 1880 blev de to baner forbundet.

Vandværk blev anlagt i 1900. I 1903-04 opførtes byens apotek.

Tinghuset blev bygget omkring 1908 af Præstø Amtsråd på anmodning af borgere i Fakse Herred, der mente, at der ikke blev slået hårdt nok ned på forbrydere i området.

Erhverv

  • Haribo Lakrids A/S har både fabrik og kontorer i Faxe, og beskæftiger i alt 400 ansatte.
  • Faxe Bryggeri (en del af Royal Unibrew) producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. I 2013 havde selskabet en omsætning på 4,5 mia. kr,- og afsatte 7,0 mio. hl øl, malt- og læskedrikke. I alt beskæftiger koncernen, der har hovedsæde i Faxe, ca. 2.600 ansatte på verdensplan.

Demografi

Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet

År Antal[1]
9. november, 1970 2.720
1976 2.954
1981 3.350
1986 3.440
1990 3.624
1996 3.713
2000 3.856
2004 3.826
2008 3.943
2009 3.914
2010 3.908

Kendte personer født i Fakse

Se også

Kilder

  1. ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

Galleri