Herlev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bydelen Herlev. Ordet Herlev bruges ofte også som en kort betegnelse for Herlev Kommune.
Herlev
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Herlev
Postnr.: 2730 Herlev
Kommune: Herlev Kommune
Indbyggertal kommune: 28.423[1] (2016)
Indbyggertal bydel: 28.376[1] (2016)
Sogn(e): Herlev Sogn
Herlev Hospital set fra Herlev Ringvej.
Herlev Hospital set fra Herlev Ringvej.
Oversigtskort

Herlev er en bydel i Storkøbenhavn med 28.376 indbyggere (2016)[1], beliggende ca. 11 kilometer nordvest for København Centrum mellem Rødovre mod syd, Ballerup mod vest og Gladsaxe mod nord.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Herlev omtales første gang 29. juni 1268 i Æbelholtbogen som Herløff, Herløffue, 11. november 1335 som Herløuæ. Forleddet er formentlig hær, efterleddet -lev. Det har været foreslået, at første led kunne være afledt af det oldnordiske mandsnavn Heri, som fortsat er i brug på Færøerne, men denne forklaring er blevet afvist som sprogligt ubegrundet.[2] Den 11. november 1440 og senere tillige omtalt som Sønderherløff for at adskille det fra Nørre Herlev i Lynge-Frederiksborg Herred.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Herlev Kirke er bygget omkring 1450 og hedder Skt. Laurentii kirke. Skt. Laurentius var en kristen martyr, der blev brændt ihjel af den romerske kejser, hvilket er årsagen til risten, der indgår i Herlevs byvåben.

I 1682 fandtes der i Herlev 18 gårde, 1 hus med jord og 16 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 845,5 tønder land skyldsat til 299,35 tdr. hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

I 1879 blev Frederikssundbanen anlagt, og der blev etableret en station, som dengang lå for langt fra den daværende landsby til at byudviklingen fulgte med.

Endnu ved århundredeskiftet (1900) udgjorde Herlev et landligt område med landsbyen Herlev ved Frederikssundvejen, med kirke, skole, kro og jernbanestation, mens bebyggelsen Hjortespring var meget spredt liggende og havde en skole.[6] Lige efter århundredeskiftet begyndte imidlertid en forstadsudvikling ved Buddinge og Søborg, der som Herlev på daværende tidspunkt udgjorde en del af Gladsaxe kommune. I Herlev ønskede man imidlertid ikke at blive inddraget i forstadsudviklingen. I 1906 ansøgte en gruppe borgere derfor om at få udskilt Herlev fra Gladsaxe. Amtsrådet forlangte en afstemning om sagen, og i 1907 gik borgerne i Herlev til valg under mottoet: "Vi er, og vil vedblive at være en agrarisk by". Udfaldet af afstemningen var, at alle vælgere stemte for adskillelsen med undtagelse af 6, der undlod at stemme, og den 1. april 1909 blev Herlev kommune udskilt fra Gladsaxe som en selvstændig kommune.[7] Herlev Sogn blev i 1921 udskilt som et eget sognekald fra Gladsaxe Sogn.[8]

Efter århundredeskiftet begyndte en stationsby imidlertid at vokse frem på en del af Herlevs jorder, dels ved udstykning omkring stationen sydøst for landsbyen, dels ved udstykning af nogle jorder øst for byen. Den fremvoksende Herlev stationsby havde i 1911 607 indbyggere, hvilket voksede til 718 i 1916, 814 i 1921, 1.327 i 1925, 1.788 i 1930, 2.090 i 1935, 2.450 i 1940 og 3.311 i 1945.[9] Blandt andet skete der en bosættelse af folk med arbejde i København: af 846 beskæftigede i kommunen i 1928 havde de 274 (32,4%) deres indkomst fra København.[10] I 1935 var antallet af pendlere til København vokset til 394[11].

I 1921 blev Herlev beskrevet som en "voksende Sogne- og Stationsby i Nordsjælland, c. 9 km NV f. Kbhvn ved Frederikssundsvejen". Byen havde kirke, stor skolebygning (opført 1907), vandværk og kro.[12] I 1930 fandtes endvidere præstebolig, læge, postekspedition, telegraf- og telefonstation, "for Skolevæsenet er indført Købstadordning" og kommunen var blevet forsynet med indlagt vand, elektricitet og gas.[8]

Af byens 1.788 indbyggere i 1930 ernærede 214 sig ved landbrug, 898 ved håndværk og industri, 185 ved handel, 134 ved transport, 104 ved immateriel virksomhed, 94 ved husgerning, 137 var ude af erhverv, og 22 var uden angivelse. Kommunen havde da 2.384 indbyggere, det vil sige, at 75% af indbyggerne i kommunen boede i Herlev by[13], skønt den kun udgjorde 10-15% af kommunens samlede areal.

Forstaden[redigér | redigér wikikode]

I 1948 var der 3.009 skatteydere i Herlev Kommune, heraf havde 1.915 (63,6%) arbejde i København, 330 på Frederiksberg, 23 i Gentofte, 181 i Gladsaxe, 28 i Glostrup, 48 i Rødovre, 17 i Hvidovre, 30 i Lyngby-Taarbæk, 15 i Søllerød, 34 i Ballerup-Maaløv og 32 i Værløse Kommuner. Mens samlet 2.678 personer udpendlede, skete der samtidig en indpendling fra andre kommuner: 803 fra København, 55 fra Frederiksberg, 19 fra Gentofte, 155 fra Gladsaxe, 14 fra Glostrup, 10 fra Hvidovre, 33 fra Lyngby-Taarbæk, 36 fra Rødovre, 183 fra Ballerup-Maaløv og 36 fra Værløse, ialt 1.361 indpendlere.[14]

Den 15. maj 1949 blev indført S-togsdrift. Sammen med bolignøden i Hovedstaden fik dette snart følger: udstykninger, ikke mindst af socialt boligbyggeri, fulgte slag i slag. Medvirkende til byens hastige inddragelse i forstadsudviklingen var også, at en ringvej blev langt gennem kommunen mellem den gamle landsby og villakvartererne øst herfor. I 1947 havde en kreds af arkitekter i Egnsplanudvalget offentliggjort en Egnsplan for Storkøbenhavn (senere kendt som Fingerplanen). Denne forudså, at byudviklingen i hovedstadsområdets ydre dele skulle ske som "byfingre" langs udfaldsveje og i tilknytning til jernbaner. Forslaget omfattede også Herlev. En ringvej skulle skære gennem kommunen. Det blev foreslået, at området nord for banen især skulle rumme boliger med tilhørende service, mens området sydvest for jernbane og ringvej skulle bruges til industri.[15] Disse forslag blev fulgt: kommunen fik sin ringvej (Ring 3), der suppleredes af en motorringvej ved kommunens østlige grænse. Mod sydvest udvikledes et industrikvarter i tilknytning til vejene Mileparken og Marielundvej. Nord for banen udvikledes et bycenter i den gamle landsbys område lige nordvest for, hvor Herlev Hovedgade og Ring 3 skar hinanden. I kommunens nordlige del blev bevaret et grønt område - en rest af de friarealer, som var forudset at blive bevarede mellem "byfingrene".[16]

Herlevs inddragelse i forstadsudviklingen i tilknytning til Hovedstaden afspejler sig i indbyggertallet: endnu i 1945 havde man i kommunen kunnet skelne mellem Herlev by med 1.015 huse og 3.311 indbyggere og byen Hjortespring i kommunens nordlige del med 160 husstande og 558 indbyggere, men i 1950 var de to byer vokset sammen, og hele kommunen blev opgjort som forstadskommune til København. Det samlede indbyggertal voksede fra 3.869 i 1945[17] til 7.674 i 1950[18], 15.666 i 1955[19], 21.358 i 1960[20] og 23.407 fordelt på 7.012 husstande i 1965.[21]

I 1957 var der 9.108 skatteydere i kommunen, heraf fik 5.097 (56,0%) deres indkomst i København.[22]

Presse[redigér | redigér wikikode]

Lokalavisen hedder Herlev Bladet, der med et oplagstal på ca. 27.000 udkommer hver onsdag.[23]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

I dag er stationen Herlevs (eneste) station på S-togslinjen til Ballerup / Frederikssund, og den er omgivet af etageboliger, villaer, kollegium, dagligvarebutikker og virksomheder.

Endvidere er området et trafikalt knudepunkt, da byen gennemskæres af Herlev Hovedgade (sekundærrute 211, også kaldet Frederikssundsvej), O3, O4 og Motorring 3.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Herlev Bymidte er byens center, som indeholder bl.a. fitness dk, Føtex, Fætter BR, Matas og ca. 40 andre butikker. I flere år havde Lærernes Indkøbscentral den ene af de to danske salgssteder i Herlev. Virksomheden gik dog konkurs i 2014, og butikken lukkede herefter. I Herlev ligger også indkøbscenteret Big Shopping Center, som ligger på den gamle DISA-grund.

Herlev ligger i Herlev Kommune, hvor også Hjortespring indgår.

Markante bygninger[redigér | redigér wikikode]

Mest markante bygning er det 25 etager høje Herlev Hospital, som er Danmarks højeste bygning, med en højde på 120 m. Af andre steder i Herlev kan nævnes Kagshuset, der er et behandlingssted for misbrugere af bl.a. stoffer og alkohol, Højbjerggård der rummer Herlev Ungdomsskole, Saxbo der førhen var et keramikværksted, men nu er en del af rådhuset, Hjulmandens Hus ved gadekæret på Herlev Bygade (nu kaffehus for pensionistklubberne) og Herløv Kro, bygget i 1863.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Søndergaard, s. 74
  3. ^ Weise, s. 19, 84, 183
  4. ^ Pedersen, s. 3
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ Trap (1898), s. 259
  7. ^ "Byens og kommunens historie" (Herlev Kommune)
  8. ^ a b Salmonsen (1930), s. 483
  9. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 168f
  10. ^ Københavns Statistiske Kontor: Statistisk Maanedsskrift, Nr. 6-8; 1930; s. 65
  11. ^ Københavns Statistiske Kontor: Statistisk Maanedsskrift, Nr. 11; 1937; s. 220
  12. ^ Salmonsen (1921), s. 319
  13. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rækk Litra A Nr. 20,; København 1935; S. 128
  14. ^ Københavns Statistiske Kontor: Statistisk Maanedsskrift, Nr. 5; 1951; s. 174-176
  15. ^ Gaardmand, s. 36f
  16. ^ Gaardmand, s. 223
  17. ^ Folketællingen 1945, s. 64
  18. ^ Folketællingen 1950, s. 5
  19. ^ Folketællingen 1955, s. 10*
  20. ^ Folketællingen 1960, s. 57
  21. ^ Folketællingen 1965, s. 125
  22. ^ Københavns Statistiske Kontor: Statistisk Månedsskrift, Nr. 7; 1958; s. 191
  23. ^ Herlev Bladet: Fakta

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983);
  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992; Arkitektens Forlag 1993; ISBN 87-7407-132-7
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927; reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975);
  • Bent Søndergaard: "Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)" (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 10); København 1972
  • Lis Weise: "Efterstillet adjektiv i danske stednavne"(Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 8); København 1969

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]