Herlev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bydelen Herlev. Ordet Herlev bruges ofte også som en kort betegnelse for Herlev Kommune.
Herlev
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Herlev
Postnr.: 2730 Herlev
Kommune: Herlev Kommune
Indbyggertal kommune: 28.423[1] (2016)
Indbyggertal bydel: 28.376[1] (2016)
Sogn(e): Herlev Sogn
Herlev Hospital set fra Herlev Ringvej.
Herlev Hospital set fra Herlev Ringvej.
Oversigtskort

Herlev er en bydel i Storkøbenhavn med 28.376 indbyggere (2016)[1], beliggende ca. 11 kilometer nordvest for København Centrum mellem Rødovre mod syd, Ballerup mod vest og Gladsaxe mod nord.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Første led af navnet Herlev stammer fra det oldnordiske mandsnavn Heri, som fortsat er i brug på Færøerne. Heri er formentlig navnet på den mand, der oprindeligt grundlagde Herlev.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Herlev Kirke er bygget omkring 1450 og hedder Skt. Laurentii kirke. Skt. Laurentius var en kristen martyr, der blev brændt ihjel af den romerske kejser, hvilket er årsagen til risten, der indgår i Herlevs byvåben.

I 1682 fandtes der i Herlev 18 gårde, 1 hus med jord og 16 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 845,5 tønder land skyldsat til 299,35 tdr. hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3]

I 1879 blev Frederikssundbanen anlagt, og der blev etableret en station, som dengang lå for langt fra den daværende landsby til at byudviklingen fulgte med. I dag er stationen Herlevs (eneste) station på S-togslinjen til Ballerup / Frederikssund, og den er omgivet af etageboliger, villaer, kollegium, dagligvarebutikker og virksomheder.

Endnu ved århundredeskiftet (1900) udgjorde Herlev et landligt område med landsbyen Herlev ved Frederikssundvejen, med kirke, skole, kro og jernbanestation, mens bebyggelsen Hjortespring var meget spredt liggende og havde en skole.[4]

Presse[redigér | redigér wikikode]

Lokalavisen hedder Herlev Bladet, der med et oplagstal på ca. 27.000 udkommer hver onsdag.[5]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Endvidere er området et trafikalt knudepunkt, da byen gennemskæres af Herlev Hovedgade (sekundærrute 211, også kaldet Frederikssundsvej), O3, O4 og Motorring 3.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Herlev Bymidte er byens center, som indeholder bl.a. fitness dk, Føtex, Fætter BR, Matas og ca. 40 andre butikker. I flere år havde Lærernes Indkøbscentral den ene af de to danske salgssteder i Herlev. Virksomheden gik dog konkurs i 2014, og butikken lukkede herefter. I Herlev ligger også indkøbscenteret Big Shopping Center, som ligger på den gamle DISA-grund.

Herlev ligger i Herlev Kommune, hvor også Hjortespring indgår.

Markante bygninger[redigér | redigér wikikode]

Mest markante bygning er det 25 etager høje Herlev Hospital, som er Danmarks højeste bygning, med en højde på 120 m. Af andre steder i Herlev kan nævnes Kagshuset, der er et behandlingssted for misbrugere af bl.a. stoffer og alkohol, Højbjerggård der rummer Herlev Ungdomsskole, Saxbo der førhen var et keramikværksted, men nu er en del af rådhuset, Hjulmandens Hus ved gadekæret på Herlev Bygade (nu kaffehus for pensionistklubberne) og Herløv Kro, bygget i 1863.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Pedersen, s. 3
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ Trap (1898), s. 259
  5. ^ Herlev Bladet: Fakta

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983);
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927; reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975);

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]