Flygtningelejre i Kolding 1944-1949

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Der var flygtningelejre i Kolding mellem 1944 og 1949. Kolding modtog tyske flygtninge, der blev indkvarteret på en række baraklejre. Baraklejrene var blevet opført under besættelsen af tyskerne, der efter befrielsen var blevet omdannet til flygtningelejre.

I Kolding blev flygtningene indkvarteret i lejre på Dyrehavevej, Lykkegårdsvej, Kløvervej og Tvedvej var der anlagt 2 lejre. Ved krigens slutning befandt der sig cirka 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf de cirka 3.000 i de nævnte lejre – de øvrige blev indkvarteret i lejre (forsamlingshuse, skoler o. lign.) i Vejstrup, Hejls, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Dalby, Lunderskov, Vamdrup, Fitting m.fl. steder.[1]

Fra november 1946 var Kolding gennemgangslejr for hjemtransport af alle tyske flygtninge i Danmark. De opholdt sig her nogle dage, inden de i et antal af ca. 800 ad gangen sendtes sydpå fra en interimistisk station ved Kolding Sydbaners spor ved Agtrupvej.

Lejrene i Kolding[redigér | redigér wikikode]

Tvedvejlejren og Kløvervejlejren, der oprindelig var tyske militærbarakker.

Kløvervejlejren[redigér | redigér wikikode]

Kløvervejlejren var en tysk flygtningelejr (nærmere bestemt opsamlingslejr). Bygningerne var oprindelig tyske militærbarakker opført af tyskerne på havnens grund beliggende mellem Kløvervej og Fjordstien.

Tvedvejlejren[redigér | redigér wikikode]

Flygtningelejrene Tvedvej I og Tvedvej II lå på begge sider af Kærmindevej. De rummede godt 2000 flygtninge. Ved fjorden anes den 3. store baraklejr mellem Kløvervej og Fjordstien og rummede godt 500 mennesker.

Lykkegårdsvejlejren[redigér | redigér wikikode]

Under krigen blev der opført to store bunkere på Rømøvej, der skulle fungere som kommandocentral for det sydlige Danmark. For at huse alle de folk, der skulle arbejde i bunkerne, opførtes nogle barakker på bakketoppen øverst oppe på Lykkegårdsvej. Denne lejr blev brugt til flygtningen lige efter krigen.

I august 1945 blev disse barakker overtaget af de engelske tropper, der benyttede dem som ferielejr eller "Leave Camp" for englænderne i Tyskland. I oktober 1947 blev barakkerne overdraget til Civilforsvaret, og i dag ejes de af AAB.

Livet i lejrene[redigér | redigér wikikode]

Mens de opholdt sig i lejrene, var de lukket inde bag pigtråd, og de måtte ikke omgås den lokale befolkning.

I lejrene organiserede fangerne selv deres dagligdag herunder skole, madlavning. Lejrleder for Kløvervejlejren Alfred Hansen fik et godt forhold til de tyske flygtninge og blev kaldt ”Far” af nogle af børnene.

Hjemsendelse[redigér | redigér wikikode]

I november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. Kolding blev gennemgangslejr for hjemtransport af alle tyske flygtninge i Danmark. Flygtningene opholdt sig i Kolding i nogle få dage, inden de blev sendt videre sydpå i grupper af cirka 800 mennesker. De øvrige lejre fungerede nærmest som små samfund – det var ikke tilfældet i gennemgangslejrene. Her var livet præget af ventetid og af vagtsomt personale, der skulle sørge for, at personer, der var hjemfalden til straf, ikke forlod landet. Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 flygtninge Danmark fra gennemgangslejren i Kolding.

Sammen med Oksbøl-lejren var lejren i Kolding i 1949 den sidste flygtningelejr, der blev nedlagt.

Kilder og Referencer[redigér | redigér wikikode]

Links[redigér | redigér wikikode]

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.