Sønder Stenderup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sønder Stenderup
Varmark Station Det gamle mejeri
VarmarkStation.JPG SønderStenderupAndelsmejeri.jpg
SønderStenderupAktivitetshusBørneunivers.jpg
Børneunivers og aktivitetshus
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Kolding Kommune
Sogn Sønder Stenderup Sogn
Postnr. 6092 Sønder Stenderup
Demografi
Sdr. Stenderup by 566[1] (2019)
Kommunen 92.893[1] (2019)
 - Areal 605,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.sdr-stenderup.dk

Koordinater: 55°27′42″N 9°36′41″Ø / 55.46167°N 9.61139°Ø / 55.46167; 9.61139 Sønder Stenderup er en by i Sydjylland med 566 indbyggere (2019)[1], beliggende 4 km øst for Sønder Bjert og 10 km sydøst for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Sdr. Stenderup Sognekommune blev en del af Gl. Kolding Kommune ved kommunalreformen i 1970.

Sogn og kirke[redigér | redigér wikikode]

Sønder Stenderup ligger i Sønder Stenderup Sogn, som har hørt til Hertugdømmet Slesvig og dermed været en del af det historiske Sønderjylland, men det blev i 1864 indlemmet i Kongeriget Danmark i forbindelse med en ombytning med de kongerigske enklaver i Vestslesvig. Sognet kom således ikke under preussisk styre frem til Genforeningen i 1920 og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.

Midt i byen ligger Sønder Stenderup Kirke, som er bygget i romansk stil og opført i slutningen af 1100-tallet. Tårnet stammer fra sidste del af 1400-tallet.

Omegnen[redigér | redigér wikikode]

Mod nord, nordøst og sydøst er der kun et par kilometer fra byen ud til Stenderup Skovene ved Lillebælt. De tre statsskove Nørreskov, Midtskov og Sønderskov er tilsammen på 845 ha. I den nordlige ende af Nørreskov stikker Løver Odde ud mellem Kolding Fjord og Lillebælt. Her er badestrand, anløbsbro, ophalerplads, parkeringsplads, legeplads, kiosk, toilet og cafe. Café Løverodde blev etableret omkring 1896 og har siden været et populært udflugtsmål.

Solkær Å løber sydvest om byen og ud til Lillebælt gennem Solkær Enge. Her var enge og en sø på ca. 10 ha indtil området i 1923 blev afvandet og dyrket som landbrugsjord i godt 80 år. I 2004 indviede man et naturgenopretningsprojekt, hvor der blev etableret en noget større strandsø på 75 ha ved normal vandstand i Lillebælt. Havdiget er fjernet, så tidevandet kan komme ind og udskifte søens vand. Ved den nye sø ligger det gamle voldsted Skinkel(s)borg.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Sdr. Stenderup Centralskole blev indviet i 1938 og havde i 2010 113 elever. I 2014 var antallet nede på 64 elever, fordelt på 0.-5. klasse, og skolen blev 1. august 2015 slået sammen med Sdr. Bjert Centralskole i en landsbyordning, så der i Sønder Stenderup nu er børnehave med plads til 30 børn og skole med 0.-3.klasse,[2] hvor der går 24 elever.[3] Ved Børneuniverset ligger også Aktivitetshuset, en minihal, der efter 13 års forberedelser blev indviet i 1999. Den var opført på initiativ af Sdr. Stenderup Idrætsforening, der blev startet i 1943.[4]

Forsamlingshuset Dannevirke har to sale til hhv. 20 og 80 personer.[5] Bjert-Stenderup Avis husstandsomdeles i Bjert og Sdr. Stenderup og har også en net-udgave.[6]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I Nørreskoven ligger Borgsted Banke, et voldsted fra ca. 1167. Her blev opstillet kanoner under krigen i 1864.

Fra Stenderup Hage gik det svenske fodfolk 30. januar 1658 over Lillebælt på isen til Fønsskov. I Stenderup brændte 27. juni 1807 21 gårde og 36 huse samt præstegaarden.[7]

I 1904 beskrives Sønder Stenderup således: "Stenderup (Sønder St.) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus (begge opf. 1900), Fattiggaard (oprettet 1843, Plads for 32 Lemmer), Andelsmejeri, Teglværk og 2 Møller;"[8] Målebordsbladene viser desuden et jordemoderhus. På kortet fra 1800-tallet staves landsbyen Stendrup.

Elværket[redigér | redigér wikikode]

Som noget helt specielt for en landsby havde Sønder Stenderup eget elektricitetsværk, som leverede 100 volt jævnstrøm. Det blev oprettet i 1909 på andelsbasis og var i drift til 1960.

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Sønder Stenderup fik jernbanestationKolding Sydbaners linje Kolding-Hejlsminde (1911-48). Der var i forvejen en Stenderup station på Horsens-Juelsminde Jernbane, så stationen kom til at hedde Varmark efter den nærliggende Varmarkgård. Postdistriktet hed også Varmark og blev ved med det efter banens tid og indtil byens postekspedition blev nedlagt.

Stationen havde et langt læsse- og vigespor. I den sydlige ende af det blev der i 1920'erne anlagt et 40 m langt stikspor med en galgekran, der kunne løfte 12 tons og blev brugt til læsning af trækævler fra de omliggende statsskove.

Banen tog en stor omvej for at komme til Sønder Stenderup, men den var ved banens start en ret betydelig landsby. Foruden ovennævnte var der købmand og brugsforening. I 1925 var der desuden snedker, karetmager, slagter, skrædder, maler, læge og telefoncentral med 96 abonnenter – i 1942 var der 111.

Stationsbygningen er bevaret på Varmarkvej 4. Ved Moshusevej i Varmark Skov kan man se et stykke af banens tracé, der dog ikke er tilgængeligt.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen blev født i Sdr. Stenderup som datter af proprietær Povl Julius Brodersen og Frederikke Johanne Kirstine Gylling. Hun voksede op på gården Thygesminde, og kærligheden til dyrene blev et centralt element i hendes motivvalg som kunstner. Hun blev gift med komponisten Carl Nielsen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Nielsen, Kim Dahl (10. august 2015). "Børneuniverset i Sdr. Stenderup indviet”. ugeavisen (ugeavisen.dk)
  3. ^ Sdr. Bjert Centralskole: Skolens elevtal (S-klasserne)
  4. ^ Sønder Stenderup IF: SIFs historie
  5. ^ Danske Forsamlingshuse: Dannevirke
  6. ^ Bjert-Stenderup Avis
  7. ^ Stenderup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s. 436
  8. ^ Stenderup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s. 435

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]