François Gérard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
François Gérard

François Gérard (1770–1837), later Baron Gérard MET DP327712.jpg

Personlig information
Født 4. maj 1770Rediger på Wikidata
RomRediger på Wikidata
Død 11. januar 1837 (66 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du MontparnasseRediger på Wikidata
Far Jean Simon GérardRediger på Wikidata
Søskende Alexandre GérardRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École nationale supérieure des Beaux-ArtsRediger på Wikidata
Elev af Nicolas Guy Brenet, Augustin Pajou, Jacques-Louis DavidRediger på Wikidata
Medlem af Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Deutsches Archäologisches InstitutRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, politikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver École nationale supérieure des Beaux-Arts (1811-1837)Rediger på Wikidata
Arbejdssted Rom (1790-1792), Paris (1782-1790, 1792-1837)Rediger på Wikidata
Kendte værker Portræt af Kejser Napoleon I, Portræt af Marie Caroline Ferdinande Louise de Naples, hustru til Charles Ferdinand, hertug de Berry, i de Bagatelle parken i Bois de Boulogne, Paris, Slaget ved Austerlitz, 2. december 1805, Entrée d'Henri IV à Paris, 22 mars 1594, Amor kysser PsykeRediger på Wikidata
Genre HistoriemaleriRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
François Gérard i en alder af 54, malet af Thomas Lawrence.

Francois Pascal Gérard (født 11. marts 1770 i Rom, død 11. januar 1837 i Paris) var en fransk maler og baron.

Gérard studerede først skulptur under Pajou og dyrkede derefter malerkunst under David. Med sit affabelt slebne væsen passede han ikke ind i Revolutionens aktive politik, og den stilling som medlem i Revoltitionstribunalet, som hans lærer skaffede ham, forstod han snarest at unddrage sig. Efter at have vundet en vis anseelse med »Josef genkendt af Brødrene« (1789; 2. Pris) og Tegningerne til pragtudgaven af Vergil (for Didot) m. m. slog han igennem 1795 med sit udmærket komponerede »Belisar« (Leuchtenbergs Gal. i Petrograd); det sødlige »Amor kysser Psyke« (1798, Louvre) skaffede ham et beundrende Publikum, der også nød hans senere lidt niarvløse akademiske arbejder, som »De fire Livsaldere« (1806, i Neapel), »Homer«, »Dafnis og Chloe« (1824, Louvre), »Corinna« etc. flere stukne af tidens største mestre. Ogsaa i Historiebilledet holdt han sig saa temmelig inden for den davidske overlevering; han malede »Slaget ved Austerlitz« (1811), »Henrik IV’s Indtog i Paris« (1817), der skaffede ham barontitel og værdighed som kgl. Hofmaler, Het store, delvis ødelagte »Karl X’s Salving« (1827), begge i Versailles o. fl. I portrættet ydede han sit bedste. Hans c. 300 portrætter udmærker sig ikke ved dyb sjæleskildring, men ved malerisk Form og Evnen til med Finhed at gengive personens apparition og antyde milieuet; for denne »Malernes Konge og Kongernes Maler« sad en stor Mængde af Datidens Berømtheder; Damernes Gratie, de Fornemmes Anstand, skildrede han med smigrende, men taktfuld Pensel. Ikke underligt, at Mme. Récamier følte sig mere tilfreds med G.’s Opfattelse end med David’s mindre kokette Fremstilling .af hendes Skønhed. Portrætterne af Kejserinde Josefine og af Napoleon (fra 1802) henledte den fornemme Verdens opmærksomhed paa hans Talent som Portrætmaler; allerede tidligere havde han dog udført gedigne Arbejder i denne Genre: det karakterfulde og enkle »Mile. Brongniart« (1795) og »Mimaturmaleren Isabey med Datter« (1796, Louvre); af hans Portrætter kan endvidere nævnes: Canova og Karl X (begge i Louvre), Napoleon I i Kroningsdragt (Dresden) og Ludvig XVIII, paa Sthlm’s Slot Portr. af Napoleon, Josephine, Karl XIV, Desideria m. m. Fra 1826 begyndte han at udgive sine Portrætter i Stik af P. Adam (Collections des portraits hist. de M. le baron G. etc).

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.