Spring til indhold

Franco Frattini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franco Frattini
2012
Personlig information
Født14. marts 1957 Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Død24. december 2022 (65 år) Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft Rediger på Wikidata
Politisk partiForza Italia, løsgænger, Il Popolo della Libertà, Partito Socialista Italiano Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSapienza - Università di Roma Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDommer, jurist, diplomat, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeDiplomati, EU-ret, politik, jura Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRom Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Æreslegionen,
Xirka Ġieħ ir-Repubblika (2004),
Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (2004),
storkommandør af storhertug Gediminas' orden,
Ridder af Piusordenen med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Franco Frattinis hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Franco Frattini (født 14. marts 1957 i Rom, død 24. december 2022[1]) var en italiensk politiker, der bl.a. var landets udenrigsminister, valgt for partiet Il Popolo della Libertà. Han var fra 2004 til november 2008 Europa-Kommissær for justits, frihed og sikkerhed og en af de fem næstformænd for Barroso-kommissionen.

Frattini blev kandidat i jura i 1979 og arbejdede derefter som statsadvokat og fra 1984 som dommer.

Politisk begyndte han sin karriere i det Partito Socialista Italiano, sluttede sig senere til Forza Italia, der i 2009 indgik i Il Popolo della Libertà. Han var minister for offentlige anlæg og regionalpolitik i Lamberto Dinis midterregering fra 1995 til 1996 og blev derefter valgt til deputeretkammeret for Forza Italia. Fra 2002 til 2004 var han udenrigsminister i Silvio Berlusconis regering. Han gik af, da han i november 2004 blev nomineret til at blive næstformand for Europa-Kommissionen og kommissær for justits, frihed og sikkerhed. Italiens oprindelige kandidat, Rocco Buttiglione, var ikke blevet godkendt af Europa-Parlamentet. Da Berlusconi genvandt premierministerposten i maj 2008 gik han af som kommissær og blev atter udenrigsminister.

  1. ^ Italian former Foreign Minister Frattini dies at 65 (engelsk), cnbc.com, 24. december 2022, hentet 25. december 2022

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]