Spring til indhold

Frank Schwalba-Hoth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frank Schwalba-Hoth (født 12. december 1952 i Hamborg) er tidligere politiker, grundlægger af Die Grünen samt europaparlamentsmedlem.

Uddannelse og profession

[redigér | rediger kildetekst]

Efter Frank Schwalba-Hoth havde fået studentereksem på Otto Hahn Gymnasium i Geesthacht og havde afsluttet sin militærtjeneste studerede hen på Philips-Universität Marburg. Her aflagde han Statseksamen i undervisning 1981.

Politisk arbejde udenfor parlamentet

[redigér | rediger kildetekst]

Allerede i løbet af sit studium var Schwalba-Hoth meget politisk aktiv; i 1980 grundlagde han (GBAL) "Grün Bunt Alternative Liste". Midlertidigt blev han valgt til præsident af universitetets studenter-parlament. Han var blandt andet aktiv i initiativer som det "3. internationale Russell-tribunal: til situationen om menneskerettigheder i Forbundsrepublikken Tyskland" eller "informationstjenesten til spredning af udeladte nyheder".

Schwalba-Hoth var medstifter af GWL ("Grüne Liste" fra Marburg) i 1978 og senere af GLH ("Grüne Liste Hessen"). I 1980 tilhørte han grundlæggerne af partiet "Die Grünen" og var i 1981/82 en af to assisterende landsformænd og talsmand for det hessiske landsudvalg. Han betragtedes som tilhænger af den fundamentalistiske fløj af de grønne, de såkaldte "Fundis".

Fra 1. december 1982 til 4. august 1983 var han medlem af landdagen i Hessen. Speciel opmærksomhed tiltrak Schwalba-Hoths "Blutspritzaktion" i 1983: Ved en modtagning i landdagen den 3. august 1983 til ære for de amerikanske tropper, som var stationeret i Hessen, sprøjtede han blod på den amerikanske general Paul S. Williams, som var placeret i Frankfurt. Aktionen havde en betydelig virkning i offentligheden. Mens pressen hovedsageligt kritiserede aktionen som uværdig, modtog Schwalba-Hoth ros af største delen af sit parti og fredsbevægelsen.

Europaparlament

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1984 til 1987 var Schwalba-Hoth medlem af Europaparlamentet, næstformand af petitionsudvalget og i 1986/87 var han en af to næstformænd for de grønnes fraktion i Europaparlamentet, inden han trådte tilbage på grund af rotationsprincippet.


Rådgivningsgerning i Bruxelles

[redigér | rediger kildetekst]

Efter arbejdet i Europaparlamentet arbejder Schwalba-Hoth som rådgiver i Bruxelles. Han har desuden har han været leder af Greenpeaces EU-kontor. I 1998 stiftede han sammen med Silvana Koch-Mehrin (FDP) rådgivningsvirksomheden Conseillé + Partners og arbejdede for firmaet til 2002. Desuden var han i flere år engageret i at arbejde for EU-kommissionens TACIS-program i staterne fra tidligere Sovjetunionen og Mongoliet, for "TACIS Environmental Awareness Raising Programme" (TEAP) og han medvirkede ved ratificeringen af Århus-konventionen i Moldova og Ukraine. Siden 2002 er aktiv som selvstændig "Political Strategist" med fokus på civilsamfund, bæredygtig udvikling, energipolitik, videreudvikling af EU og institutionelle spørgsmål. Allerede siden 1989 organiserer han Networking-middage, som finder sted hver måned ("Soirée Internationale"), hvor der deltager 60 til 80 mennesker med forskelligt faglig, kulturel, national og social baggrund. Siden 2006 rådgivningsforums-medlem i Jakob von Uexkülls "Right Livelihood Foundation", som årlig i starten af december uddeler Right Livelihood Award i Stockholm.

  • Fraktion der Grünen im Hessischen Landtag: Broschüre Die Würde einer Uniform ist antastbar - eine Dokumentation. August 1983
  • Lothar Bembenek; Frank Schwalba-Hoth: Hessen hinter Stacheldraht, verdrängt und vergessen: KZs, Lager, Aussenkommandos, Frankfurt, Eichborn Verlag, 1984
  • Jochen Lengemann, Präsident des Hessischen Landtags (Hrsg.): Das Hessen-Parlament 1946-1986. Biographisches Handbuch des Beratenden Landesausschusses, der Verfassungsberatenden Landesversammlung und des Hessischen Landtags (1.-11. Wahlperiode). Insel-Verlag, Frankfurt am Main 1986
  • Katja Ridderbusch: Der Tross von Brüssel, Wien, Czernin Verlag, 2006
  • Frank Schwalba-Hoth: stakeholder.eu, The Directory for Brussels, Berlin, Lexxion Verlag, 2011 og 2012.