Moldova

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Moldavien (flertydig).
Republica Moldova
Moldovas flag Moldovas nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Limba noastră
Moldovas placering
Hovedstad Chișinău
47°00′N, 28°51′E
Største by Chișinău
Officielle sprog Rumænsk1
Regeringsform Republik
Marian Lupu
Vlad Filat
Uafhængighed
 • Suverinitetserklæring
 • Erklæret
Fra Sovjetunionen
23. juni 1991
27. august 19912
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
33.843 km² (nr. 136)
Ubetydeligt
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
4.455.421 (nr. 117)


131,7/km² (nr. 56)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
2,9 mia. USD (nr. 141)
1.900 USD (nr. 139)
Valuta Moldovisk leu (MDL)
Tidszone
 • Sommer (DST)
EET (UTC+2)
EEST (UTC+3)
Nationalt topdomæne .md
Telefonkode +373
Kendingsbogstaver (bil) MD
Luftfartøjsregistreringskode ER
1 Russisk, ukrainsk og gagauzisk tales også i visse områder.
2Erklæret. Færdiggjort ifm. opløsning af Sovjetunionen i december 1991.
Republikken Moldova

Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en delrepublik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien (Transdnjestr), der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere, og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940)

Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under nominel tyrkisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske tsar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtales også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien, og forblev under rumænsk kontrol indtil 1940, hvor den sovjetiske leder Stalin tvang Rumænien til at overdrage Bessarabien til Sovjetunionen. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet en såkaldt moldovisk autonom sovjetrepublik (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens erhvervelse af Bessarabien, blev størsteparten af begge områder slået sammen til en ny moldovisk sovjetrepublik. Under 2. verdenskrig kæmpede Rumænien på tysk side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen Odessa. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.

Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar at det er rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisring fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenario var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen. Den 11. september 2009 meddelte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin at den borgerlige opposition havde vundet valget og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer, og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Danmark har ingen ambassade i Moldova, og landet udgør en sideakkreditering til ambassaden i Rumænien.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.

Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004)[1]:

Religioner (2000):

Byer i Moldova[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Byer i Moldova
Rang Navn FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2004 Forvaltningsenhed
1. Chişinău 213.078 358.890 526.023 717.853 644.204 Chişinău
2. Tiraspol 62.000 105.700 138.698 181.639 158.069 Tiraspol
3. Bălţi 65.514 101.428 123.068 157.068 122.669 Bălţi
4. Tighina 43.000 72.300 101.292 129.606 97.027 Tighina
5. Rîbniţa ... 32.400 ... 60.766 53.648 Rîbniţa

Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Boybandet O-Zone, der hittede i 2004 med sangen Dragostea Din Tei, stammer fra Moldova.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Moldovas geografi Stub
Denne artikel om Moldovas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi