Franz von Jessen
Ikke at forveksle med Frantz Christopher von Jessen
Franz von Jessen | |
---|---|
Født | 18. april 1870 |
Død | 31. marts 1949 (78 år) |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Far | Carl Frederik Reinhold von Jessen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Selvbiograf, journalist, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Franz von Jessen (født 18. april 1870 i Horsens, død 31. marts 1949 i København) var en dansk journalist, redaktør og forfatter.
Jessen blev ansat som redaktionssekretær ved Aarhus Stiftstidende i 1890 og debuterede to år senere i bogform. Fra 1892-1894 boede han i Berlin, Wien og i Paris, hvor han skrev for Les Temps. I Paris mødte han Herman Bang.[1] Hjemme i Danmark blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende frem til 1897, hvor han blev tilknyttet Nationaltidende. Her fungerede han i de følgende år som korrespondent i Grækenland, Frankrig, Vestindien, på Balkan, i Rusland og i Kina. Han var fra 1909 medredaktør ved Nationaltidende. Fra 1910-1912 var han redaktør af dagbladet Riget. Han blev tilknyttet Berlingske Tidende i 1913.
Han havde en væsentlig rolle i opinionsdannelsen, såvel som i den international synlighed af det Slesvigske spørgsmål, som førte til folkeafstemningen herom. Flere af hans værker omhandler netop det Slesvigske spørgsmål, nogle forfattet sammen med tidligere franske minister Tardieu.
Han blev Ridder af Dannebrog 1904, Dannebrogsmand 1930 og Kommandør af 2. grad 1933 samt æresmedlem af Publicistklubben i 1941.
Von Jessen er begravet på Holmens Kirkegård i København, sammen med sin far Franz Christoffer R. von Jessen (født 20. oktober 1818).
Han er afbildet sammen med en bror på akvarel af Edvard Lehmann fra 1878. Tegning af Gerda Ploug Sarp fra 1909. Afbildet på flere tegninger af Alfred Schmidt 1915–19 (Frederiksborgmuseet). Tegning af Carl Jensen udstillet 1944. Maleri af P. Rostrup Bøyesen 1946–47. Fotografier.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- 1899: Échanges commerciaux entre la France et le Danemark
- 1901: Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie
- 1906: Egne, jeg så
- 1907: Begivenheder, jeg oplevede
- 1908: Mennesker, jeg mødte
- 1909: Egne, Begivenheder. Mennesker
- 1912: Katja, en fortælling fra Rusland (roman)
- 1924: Bibliographie de littérature francaise relative au Danemark
- 1938: Danske i Paris gennem Tiderne
- 1938: Manuel historique de la question du Slesvig 1906-1938
- 1943: Mit livs egne, hændelser, mennesker
Kilder og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- von Jessen i Kraks Blå Bog 1910 Arkiveret 22. oktober 2011 hos Wayback Machine
- Franz von Jessen på Dansk Forfatterleksikon Arkiveret 18. oktober 2016 hos Wayback Machine
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "John Chr. Jørgensen: Jeg, der kender pressens melodier på Google Books". Arkiveret fra originalen 29. juni 2014. Hentet 18. maj 2009.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire |
- Gravsted.dk
- Født i 1870
- Døde i 1949
- Journalister fra Danmark
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Slægten Jessen
- Selvbiografer fra Danmark
- Danskere i 1800-tallet
- Danskere i 1900-tallet
- Chefredaktører fra Danmark
- Kommandører af Dannebrog
- Personer fra Horsens
- Journalister ved Berlingske
- Dansksprogede forfattere fra Danmark