Fredrikke Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fredrikke Nielsen
Fredrikke Nielsen as teenager.jpg
Personlig information
Født Fredrikke Louise Jensen
5. juli 1837
Haugesund
Død 7. juli 1912 (75 år)
Bergen
Ægtefælle Harald Nielsen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skuespillerinde
Aktive år 1853-1880

Fredrikke Nielsen født Fredrikke Louise Jensen (5. juli 1837 i Haugesund - 7. juli 1912 i Bergen) var en norsk skuespillerinde, som opnåede stor popularitet og anerkendelse i Norge.

Nielsen var uægte datter af apoteker Ulrich Rostrup og Anna Grønhaug.[1] Hendes far var ansat hos apoteker Lars Monrad i Bergen, hvor hendes mor var husholderske. Han forlod imidlertid moren før fødslen og rejste til USA, hvor han blev apoteker i New Orleans. Nielsen blev efter fødslen sat i pleje hos sin mors yngre søster på en gård nær Alvaldsnes. Hun betratragtede sin moster og onkel som sine forældre og lærte først sandheden om sine biologiske forældre at kende i ungdomsårene. Hun flyttede dernæst hjem til sin biologiske mor, som endnu var bosat i Bergen og havde giftet sig med en alkoholiseret hjulmager. Hendes biologiske far, som siden bosatte sig i Panama, nægtede imidlertid aldrig sin datters eksistens og vedblev at støtte hende økonomisk. Han besøgte hende endvidere i Bergen, da hun var blevet gift.

Nielsens skolegang var sporadisk, men hun lærte imidlertid basale kundskaber og tilegnede sig et dannet sprog, og bare 14 år gammel opptrådte hun i en statistrolle i Oehlenschlägers skuespil Axel og Valborg. Som skuespiller debuterede hun den 14. december 1853 i en lille rolle i skuespillet Hvor hun kan lyve, og året efter blev fastansat på teateret i Bergen, hvor hun blev en nær ven af forfatter Henrik Ibsen. I årene som fulgte, fortolkede hun særligt unge piger i deres første møde med livet og kærligheden. Hun spillede med en friskhed og en naiv ynde og indtog snart publikums hjerter. I 1854 og 1856 var hun gæsteskuespiller på teateret i Trondheim. I 1856 giftede hun sig med sin skuespillerkollega Harald Nielsen. Ibsen, som med årene betragtede Nielsen som sin muse, skrev et digt ved hendes bryllup.

Nielsen fik meget ros for sin tolkning af Inga i Bjørnstjerne Bjørnsons første drama Mellom Slagene og ikke mindst for rollen som Hjørdis i Ibsens Hærmændene paa Helgeland. Nogle år senere skrev Bjørnson til Harald Nielsen: “Med stemme i forhold til sin begavelse ville hun i visse henseender vært det største talent vår skuespillkunst har hatt.”

I 1861 blev ekteparet Nielsen tilknyttet Det norske Theater i Trondheim, og da Harald Nielsen dannede sit eget teaterselskab sammen med skuespiller Jacob Asmundsen 1865, blev Nielsen en af selskabets centrale skuespillere. Selskabet opløstes i 1870, og frem til 1876 optrådte hun bl.a. i Møllergadens Theater i Christiania og Kgl. Dramatiska Teatern i Stockholm.

I foråret 1876 blev Nielsen den nystartede Nationale Scenes primadonna. Ved åbningsforestillingen optrådte hun på ny som Hjørdis i Hærmændene paa Helgeland. Året efter, i månedsskiftet oktober-november 1877, fik hun spille den gribende Agnes rolle, ved opførelsen af Brands fjerde agt.

Nielsen havde siden Ibsens Kjærlighedens Komedie udgivelse i 1862 drømt om at spille Svanhild, måske fordi hun mente, at Ibsen havde brugt hende selv som model for rollen. Hennes skuffelse var enorm, da teaterchef Nils Wichstrøm i efteråret 1879 gav hende rollen som Svanhilds mor og lod den 16 år yngre skuespilerinde Sophie Reimers spille Svanhild. Dette kan have været en medvirkende årsag til, at hun da besluttede at forlade teateret for alltid. Fra efteråret 1879 deltog hun i religiøse møder hos metodistene i Bergen, og efter en dyb åndelig krise tilsluttede hun sig sammen med sin mand kirkens tro.

For datidens metodister var skuespill og teater en synd. Efter sin fortolkning af Marta Bernick i Samfundets Støtter den 17. juni 1880, satte Nielsen aldrig mere sine ben i et teater. Men som prædikant for metodistkirken tog hun sine erfaringer fra sin sin tid som skuespiller med sig på talerstolen og indledte gerne sine prædikener med at synge eller læse op fra kendte tekster fra norsk og dansk litteratur. Hun gennemførte til sin død adskillige missionsrejser i Skandinavien og i USA.

Da Fredrikke Nielsen døde i 1912, havde hun skrevet sine erindringer i et stort manuskript. Det blev antaget af Gyldendalske Boghandels norske afdeling, men en datter og en svigersøn krævede manuskriptet trukket tilbage af frygt for, at familien ville blive skandaliseret gennem Nielsen åbenhjertige beskrivelse af sin bakgrund. En kopi af første del af manuskriptet dukkede imidlertid op i USA i 1980. Her fortæller hun sin livshistorie frem til 1857, da Ulrik Rostrup pludselig dukkede op i Bergen for at møde sin datter og søge forsoning med hendes mor. Manuskriptet indeholder også værdifulde kulturhistoriske skildringer fra midten af 1800-tallet. Af stor interesse er det, som Nielsen kan fortælle om sit samarbejde og samvær med Ibsen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Etternavnet Jensen skyldtes, at hun i Kirkebogen for Avaldsnes ved dåben var indført som uægte barn af «Pigen Anna Grønhoug» og «… Som Fader udlagt Ungkarl Fredrik Jonsen af Stockholm».

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Blanc, Tharald: Norges første nationale Scene (Bergen 1850-1863). Et Bidrag til den norske dramatiske Kunsts Historie. Kristiania 1884. Albert Cammermeyer.
  • Blytt, Peter: Minder fra den første norske Scene i Bergen i 1850-Aarene. (2. opl.). 1907.
  • Bøgh, Johan: «Fru Fredrikke Nielsen» (s. 394, portrett s. 385). I: Ny illustreret Tidende No. 50. Kristiania, 15de December 1878.
  • Duve, Arne: «Evig eies kun det tapte II. Ibsen og den skjønne Fredrikke». Morgenbladets kronikk 26. august 1976. Oslo.
  • Duve, Arne: Henrik Ibsens hemmeligheter?. Oslo 1977. Lanser. (Ny utgave: 2006, ISBN 978-82-7328-201-9).
  • Edvardsen, Erik Henning: «Kjærlighedens Komedie, Illustreret Nyhedsblad og Hollenderkretsen» (s. 103-134) I: Eivind Tjønneland (red): Gloria Amoris. Henrik Ibsens Kjærlighedens Komedie 150 år. Bergen 2012. Alvheim & Eide Akademisk Forlag. ISBN 978-82-90359-87-9
  • Folkebladet: «Den første nationale Scene i Bergen» (s. 19-28). Folkebladet No. 2. 31te Januar 1900.
  • Garmann, Fredrik: En skuespillers Oplevelser. Erindringer fra mit theaterliv ved Holger Sinding. Kristiania 1900. Aschehoug.
  • HIS = Henrik Ibsens skrifter
  • Heggøy, Willy: Den skjønne Fredrikke. Om Fredrikke Nielsen. NBO Ms. 4° 4305.
  • Haaland, Arild: Ibsens verden. Oslo 1978. Gyldendal Norsk Forlag. ISBN 82-05-10868-4
  • Jensson, Inger: Biografisk skuespillerleksikon. Norske, danske og svenske skuespillere på norske scener særlig på 1800-tallet. Oslo, Bergen, Tromsø. Universitetsforlaget.
  • Julefryd 1953.
  • Meidell, Hjalmar: Minner fra guttedagene, teaterminner og annet. Bergen 1930.
  • Meier, Ulla: Norske kvinder. Oslo 1943.
  • Nielsen, Fredrikke: Minnen från min barndom och mina första ungdomsår. Ibsenhuset og Grimstad Bymuseum. Skrifter nr. 7. Oslo 1998. Novus Forlag. ISBN 82-7099-294-1 (h).
  • Nissen, Fernanda: «Norske skuespillerinder». I: Norske kvinder I-III. En oversigt over deres stilling og livsvilkaar i hundredeaaret 1814-1914. Utgitt av Marie Høgh, under redaksjon av Fredrikke Mørck. Børg & Høgh's Forlag, Kristiania 1914.
  • Noreng, Harald: Tillegg. Henrik Ibsens diktning i Fredrikke Nielsens liv og Fredrikke Nielsens liv Henrik Ibsens diktning. I: Fredrikke Nielsen: op. cit.. Oslo 1998.
  • Sperati, Octavia: Teatererindringer. Gyldendalske Boghandel, nordisk Forlag. Kristiania og Kjøbenhavn 1911.
  • Sperati, Octavia: Fra det gamle Komediehus. Gyldendalske Boghandel, nordisk Forlag. Kristiania og Kjøbenhavn 1916.