Fredriksten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fredriksten fæstning i Halden - set fra havnen
Fredriksten fæstning i Halden
Mindesmærke over Karl XII

Fredriksten er en fæstning i Halden (byen hed Fredrikshald fra 1665 til 1928). Forsvarsværkerne hvor fæstningen ligger i dag blev bygget i årene 1640-45 i forbindelse med Torstenson-krigen (Hannibalfeiden). Selve Fredriksten fæstning blev påbegyndt i 1661 og er opkaldt efter den dansk-norske konge Frederik 3. (1609-1670). Fæstningsanlægget som det fremstår i dag er hovedsagelig et resultat af en udbygning i 1660'erne og 1670'erne som følge af at Frederikshald blev grænseby efter at det tidligere norske område Bohuslen blev svensk territorium i 1658. Det var tabet af Bohus fæstning til Sverige og de tre svenske angreb på Halden i 1658 -59 og -60 som førte til at danskekongen indså nødvendigheden af en ny og stærk fæstning. Fæstningen blev belejret hele seks gange, men aldrig indtaget. Den svenske konge Karl 12. faldt ved fæstningen den 11. december 1718 under den svenske belejring.

Efter Karlstad-konventionen i 1905 blev fæstningen nedlagt som krigsfæstning. Indtil for nylig holdt Forsvarets Forvaltningsskole til på fæstningen. I dag er den åben for alle, og en række museer findes i indre fæstning, og området bagved er brugt til koncerter og andre kulturarrangementer. I 2005 blev fæstningen brugt som kulisse til en opera (Aurora) i forbindelse med fejringen af unionsopløsning. Der arbejdes nu for at etablere en årlig opera/musikteaterfestival på området.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1600-tallet[redigér | redigér wikikode]

Under Torstensonkrigen i 1643–45 var Fredrikshald base for Hannibal Sehesteds felttog i Bohuslen og Dalsland. I den forbindelse blev der opført skanser på højdedragene øst for byen. De blev kaldt Creetzensten efter bygherren, oberstløjtnant Bendik Creetz. Krigen endte med freden i Brömsebro der Jemtland og Herjedalen måtte afstås til Sverige. I 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige, hovedårsagen var ønsket om at genvinde de tabte landsdele, men krigen endte året efter med freden i Roskilde, hvor også Bohuslen og Trondhjems len blev tabt til Sverige. Med et blev Fredrikshald grænseby mod Sverige, og Creetzensteen skanse blev oprustet.

Freden blev ikke langvarig. Få måneder efter fredsslutningen udbrød der på ny krig, og tre gange blev byen med skansen angrebet af svenske styrker, men de blev slået tilbage. Ved freden i København i 1660 kom Trondhjems len tilbage til Norge, men Bohuslen var tabt for stedse. Efter fredsslutningen blev det besluttet at befæste både Fredrikshald og Fredrikstad. Claus von Ahlefeldt og Willem Coucheron udarbejdede planer for fæstningsværker, og arbejdet blev påbegyndt i 1661 under ledelse af lensherre Tønne Huitfeldt. Efter ti år stod anlægget færdigt som et sluttet femkantet anlæg, som fik navnet Fredriksten efter kongelig beslutning. I 1682 gav statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve ordre om at udbygge fæstningen, hvilket skulle vare frem til 1700. I denne periode fik Fredriksten i grove træk den fremtoning, den har i dag.

1700-1814[redigér | redigér wikikode]

Historisk kort fra 1765 som viser situationen i 1718.

Op mod 1700 voksede spændingerne i Norden. I 1681 blev Gustav Wilhelm von Wedel – stamfaderen til Wedel-Jarlsbergslægten – udnævnt til kommanderende general i Norge. Wedel var en forsigtig taktiker og foretrak konsolidering frem for aggressiv politik. Han fik overladt ansvaret for udbygningen af Fredriksten, og efterhånden blev de gamle palisadeværker erstattede med konstruktioner i jord og sten.

I 1709 gik Frederik IV til angreb på Skåne, og den store nordiske krig var et faktum. Fredriksten blev mobiliseret, men foreløbig var situationen rolig på den norske side. Dette ændrede sig brat fra 1715, da Karl XII vendte hjem efter de katastrofale nederlag i Rusland. Under den svenske invasion i 1716 blev Fredriksten belejret en kort tid, men da borgerne nedbrændte Fredrikshald by, hævede svenskerne belejringen. I 1718 var Carl XII tilbage med en overvældende styrke. Gyldenløve fort blev skudt sønder og måtte overgives, men selve fæstningen holdt stand. Under belejringen, den 11. december 1718, blev Karl XII dræbt, og belejringen blev ophævet nærmest øjeblikkeligt.

Under "Tyttebærkrigen" i 1788 blev Fredriksten brugt som base for operationerne i Bohuslen, men kom ikke i direkte kamp.

I krigen i 1808 var det ingen direkte konfrontation med fjenden, men garnisonen på Fredriksten bidrog væsentligt under kampene i Enningdal. Under krigen i 1814 gik det svenske hovedangreb direkte mod Fredriksten og omringede den før, at hovedstyrken fortsatte videre nord over. Fæstningen, under kommando af J.A.C. Ohme forblev belejret frem til våbenstilstanden, men den blev ikke erobret. Alligevel tillod svenskerne sig at tage fanerne som krigsbytte.

Mod unionsoppløsningen[redigér | redigér wikikode]

I 1872 blev Fredriksten nedlagt ved kongelig resolution. I 1888 vedtog Stortinget at beholde fæstningen som nationalt historisk mindesmærke, men fra 1897 blev der igangsat flere bygningsmæssige forbedringer. I tiden før unionsopløsningen blev fæstningen moderniseret med fire moderne 12 cm Schneider-Canet tårnkanoner på Overberget, Gyldenløve og på nordsiden af den gamle hovedfæstning, desuden på Veden i Tistedal. Hjelmkollen fort ved Svinesund blev bygget som en fremskudt befæstning. Fredriksten ligger så nær grænsen, at den kan tages under ild fra svensk side. Fra foråret 1905 fik Fredriksten derfor som den første, en ballon captif. Dette er en platform, som bæres oppe af en ballon forankret i bakken. Hermed kunne man få en bedre observationsplatform for egen beskydning.[1]

Efter Karlstad-konventionen i 1905 blev fæstningen liggende inden for den demilitariserede zone, og alt moderne udstyr måtte fjernes. Fredriksten blev igen nedlagt som krigsfæstning. Tårnkanonerne blev sat op igen på Høytorp og Trøgstad fort, men de blev fjernet igen af tyskerne og flyttet til Vestlandet. En af disse kanoner blev hentet fra Skudeneshavn og monteret op igen på Fredriksten i slutningen af 1980-erne.

Under krigen var fæstningen blandt andet base for Hirden. Efter 1945 var den militært område og sæde for Forsvarets Forvaltningsskole. Efter 2005 er al militær virksomhed på Fredriksten nedlagt.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Tord Lien. Debatten om grensefestningene 1901-1905. Hovedoppgave, Historisk institutt NTNU, 2002, s 81.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 59°7′10.776″N 11°23′48.296″E / 59.11966000°N 11.39674889°Ø / 59.11966000; 11.39674889