Frida Kahlo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2015, 20:50 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes)
Frida Kahlo
Frida Kahlo sammen med sin mand, Diego Rivera. Billedet er fra 1932. Fotograf: Carl Van Vechten.
Personlig information
Født Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderon
6. juli 1907
Coyoacan i Mexico Mexico
Død 13. juli 1954 (47 år)
Sammensteds
Nationalitet Mexikansk
Uddannelse og virke
Felt Malerkunst
Uddannelses­sted Ingen
Periode Symbolisme
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Frida Kahlos hus

Frida Kahlo (6. juli 190713. juli 1954) var en mexicansk maler.

Kahlo blev født Magdalena Carmen Frieda Kahlo y Calderon i sine forældres hus i Coyoacan i Mexico som den gang var en forstad til Mexico City. Hendes far var maler og fotograf med tysk-jødiske rødder, hans familie stammede fra Oradea i Rumænien.

Da hun som 18-årig blev ramt af en ulykke der handicappede hende, begyndte Kahlo at interessere sig for malerkunst frem for medicin. Hendes arbejde var baseret på personlige erfaringer og var ofte chokerende i sin utilslørede portrættering af smerte og kvinders barske liv. 55 af hendes 143 malerier er selvportrætter der indeholder en personlig symbolik med grafiske, anatomiske referencer. Hun var desuden påvirket af den indfødte mexicanske kultur, som hun illustrerede med lyse farver, med en blanding af realisme og symbolisme.

Hendes malerier fangede kunsteren Diego Riveras interesse. Hun giftede sig senere med ham, blev skilt og giftede sig igen med ham. Hun var aktiv kommunist og havde også en affære med Lev Trotskij, der blev snigmyrdet af Stalins agenter i Mexico City i 1940. Desuden hævdes det, at hun havde en affære eller i hvert fald et meget tæt, men flygtigt forhold til sangerinden Chavela Vargas[kilde mangler].

Selvom Kahlos arbejde nogle gange blev klassificeret som surrealistisk og hun flere gange udstillede sammen med europæiske surrealister, så var hun selv uenig i klassificeringen. Fordi hun beskæftigede sig med kvindetemaer og på grund af den figurative åbenhed hun udtrykte dem med, blev hun gjort til en feministisk kultskikkelse i det 20. århundredes sidste årtier.

Hun døde den 13. juli 1954. Hendes aske opbevares i en præ-columbiansk urne, som er udstillet i hendes tidligere hjem, La Casa Azul (det blå hus) i Coyoacan, som er lavet om til et museum indeholdende en del af hendes værker.

I 1982 blev det biografiske dokumentarprogram Frida Kahlo, indeholdende arkivmateriale med hende udgivet i Tyskland. I 1984 lavede instruktøren Paul Leduc filmen Frida, naturaleza viva, der havde Ofelia Medina i rollen som Frida Kahlo. I 2002 udgav Miramax spillefilmen Frida der havde Salma Hayek i rollen som Frida Kahlo.

I anledning af 100-året for Frida Kahlos fødsel opførtes et teaterstykke i Århus 28. oktober 2007 ”Cada quien su Frida”.[1]

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter