Kölner Dom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
UNESCO Verdensarvsområde
Kölner Dom
Cologne Cathedral.jpg
Dommen set fra sydøst.
Land Tyskland
Type Kulturel
Kriterium i. ii & iv
Region UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet 1996 (20. session)
Kölnerdomen

Kölner Dom (egentlig Hohe Domkirche St. Peter und Maria) er en romersk-katolsk katedral i Köln og er byens mest kendte landemærke. Byggeriet blev påbegyndt i 1248 og afsluttet i 1880.[1] Kirken led under de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig, og den blev først genåbnet i 1956.[1]

Domkirken er den kirkebygning i verden med den største facade (ca. 7.000 m²).[2] De to tårne er 156 m høje, og kirken var verdens højeste bygning til Washingtonmonumentet stod færdig i 1884. Kirken er stadig verdens tredje højeste kirkebygning efter Ulmer Münster og Basilique Notre-Dame de la Paix.

Kölnerdomen blev opført på UNESCOs verdensarvliste i 1996.[1] I juli 2004 blev katedralen imidlertid opført på listen over truede verdensarvsteder. Baggrunden var, at en ny bydel med betonbyggeri var planlagt på den anden side af Rhinen omkring messeområdet Koelnmesse. UNESCO vurderede det som en trussel mod Kölnerdomens visuelle karakter. Byen Köln ændrede retningslinjerne for bygningshøjderne i det planlagte område, og i juli 2006 blev katedralen strøget fra listen over truet verdensarv.[3]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Der er fundet rester af kristne bygværker på stedet, som er dateret til 300-tallet. De kan være bygget på resterne af et romersk tempel. Fra 500-tallet fandtes der et baptisterium, dåbskapel, ved katedralens østlige del. Det blev revet ned i 800-tallet for at give plads til "den gamle katedral", som stod færdig i 818. Den brændte ned den 30. april 1248.

I 1164 fik Kölns ærkebiskop Rainald relikvierne af de tre vise mænd af den tysk-romerske kejser Frederik Barbarossa, som havde taget dem fra Milano i Italien. Relikvierne havde stor værdi, da de tiltrak pilgrimme og besøgende fra hele den kristne verden. Kölnerdomen blev blandt andet bygget til relikvierne og for at tage imod de mange besøgende. Relikvierne findes i katedralen i en forgyldt sarkofag.

Grundstenen for det, som i dag er Tysklands største kirke, blev nedlagt den 15. august 1248 af ærkebiskop Konrad von Hochstaden. I begyndelsen skred byggeriet hurtigt frem: koret blev indviet i 1322, men derefter sænkedes tempoet, i 1500-tallet stoppede byggeriet helt og i 1560 var kirkeskibet kun halvfærdigt og havde et provisorisk tag.

1800-tallets romantiske entusiasme for middelalderen og selvbevidstheden ved det preussiske hof førte til, at arbejdet blev genoptaget i 1842 under ledelse af arkitekt Ernst Friedrich Zwirner og efter dennes død i 1861 af Karl Eduard Richard Voigtel. Det var først nu, at tvillingtårnene blev bygget færdige. Katedralen blev færdigbygget i stor overensstemmelse med middelalderens tegninger, som var blevet genfundet af Georg Moller og Sulpiz Boisserée, men den fik dog en moderne tagkonstruktion af stål. Den 14. august 1880 blev den færdige bygning indviet i nærvær af kejser Vilhelm I

Under 2. verdenskrig blev katedralen ramt af 70 bomber, men uden alvorlige sammenbrud som resultat, mens bebyggelsen rundt om blev totalt ødelagt af de 262 allierede bombeangreb, som byen blev udsat for. Det skyldtes, at domkirken var et perfekt sigtemærke for de allieredes bombefly. Rekonstruktionen af katedralen blev klar i 1956, men der er byggearbejder hele tiden på domkirken på grund af vind, regn og forurening, som langsomt nedslider stenene.

Under 2. verdenskrig var der en militærbunker under kirken med store tilflugtsrum. Efter krigen blev den omdannet til vandrerhjem.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Kölnerdomen" (UNESCO)
  2. ^ "Kölnerdomen" (UNESCO)
  3. ^ "Kölnerdomen fjernet fra listen over truede verdensarvsteder" (UNESCO)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Koordinater: 50°56′28.65″N 6°57′29.41″Ø / 50.9412917°N 6.9581694°Ø / 50.9412917; 6.9581694