Frynseflagermus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Frynseflagermus
XN Myotis Nattereri 96.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Status iucn3.1 reg-VU-da.svg
Sårbar (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Chiroptera (Flagermus)
Familie Vespertilionidae (Barnæser)
Slægt Myotis
Art M. nattereri
Videnskabeligt artsnavn
Myotis nattereri
Kuhl, 1817
Kort
Udbredelse
Udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Frynseflagermusen (Myotis nattereri) er en flagermus i familien barnæser. Den er vidt udbredt i Europa, men findes kun spredt i Danmark. Den har en karakteristisk langsom flugt med svirrende og hurtige vingeslag tæt op ad mure eller helt inde mellem grene på træer og buske. Frynseflagermusens navn kommer af den krans af små, stive hår, der sidder langs bagkanten af haleflyvehuden.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Frynseflagermusen er en ret lille flagermus med et vingefang på 25 cm, en kropslængde på cirka 4,5 cm og en vægt på 5-12 g. Pelsen er brunlig på oversiden og gråhvid på undersiden med en tydelig grænse mellem de to sider fortil. Sporebrusken, der strækker sig langs haleflyvehuden fra hælen og halvvejs ned mod halespidsen, er S-formet svunget. Haleflyvehudens frie kant mellem sporebrusk og halespids er besat med en række stive ombøjede børster. Det kan dog være svært at se dette på levende dyr, fordi haleflyvehuden rulles sammen mod undersiden.[3]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Føden består af fluer, mindre biller, sommerfuglelarver og mange andre insekter, og også mejere og edderkopper. Byttet tages både flyvende og direkte fra blade, stammer og vægge ligesom tilfældet er for langøret flagermus. Om dagen kan den både opholde sig i huse og hule træer.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Myotis nattereriIUCNs rødliste: Hutson, A.M. et. al. (2008), hentet 2016-01-11.
  2. ^ Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. (opdateret april 2010)
  3. ^ Birger Jensen (red. Hans Hvass). Danmarks Dyreverden. 2. udgave, 1978, bind 9, side 90-94. ISBN 87-423-0076-2.
  4. ^ Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. Side 62-65. ISBN 978-87-02-05506-1. Teksten kan ses online i Den Store Danske.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]