Gaston Blanquart
| Gaston Blanquart | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. juni 1877  Raismes, Frankrig |
| Død |
1. december 1962 (85 år) Clichy, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Conservatoire de Paris |
| Elev af |
Paul Taffanel |
| Beskæftigelse |
Fløjtenist, musikolog |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gaston Gustave Alfred Blanquart (2. juni 1877 i Raismes – 1. december 1962 i Clichy) var en fransk fløjtenist.
Karriere og eftermæle[redigér | rediger kildetekst]
Blanquart studerede hos Paul Taffanel ved Conservatoire de Paris og vandt i 1898 konservatoriets førstepris i fløjtekonkurrencen med uropførelsen af Gabriel Faurés Fantasie.[1] I 1900 blev han medlem af Concerts Colonne[n 1] og Société Moderne des Instruments à Vent (med Louis Fleury. Desuden underviste han ved Schola Cantorum de Paris, Institute Berlioz og ved Conservatoire Américain i Fontainebleau. I 1905 fik han en Godfroy-fløjte af Adolf Goldberg, og i 1914 blev han tilfangetaget fire år i forbindelse med krigen. I perioden 1923-1945 var han ansat ved Pariseroperaen og lavede derudover kammermusik med blandt andre Georges Enesco og Darius Milhaud.[2]
Selvom Blanquart var blandt de prominente fløjtenister, var hans klang noget tynd og luftig, men i sine rapporter fra åren 1893-98 noterede Taffanel dog, at Blanquart gjorde store fremskridt.[3] Desuden var han kendt for en enestående fortolkning af En Fauns Eftermiddag af Claude Debussy.[4]
Gaston Blanquart var med til præmererne på blandt andet Le sacre du printemps (1913) som fløjtenist for Orchestre des Ballets Russes og Pierrot Lunaire (1927), dirigeret af melodramaets komponist Arnold Schönberg.[2] Han spillede også til uropførelsen af Saint-Säens' Odelette (1920).[5]
Flere komponister har dedikeret værker til Gaston Blanquart, heriblandt Albert Roussels Joueurs de flûte, satsen "Tityre",[6] Eugène Cools' fløjtesonate, op. 64[7] og 2 Pièces pour flûte et piano, andet stykke, af Reynaldo Hahn.[8]
Blandt hans elever på Conservatoire de Paris er Jean Fournet.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- Böhm, Theobald (1963). 24 caprices pour flûte seule : op. 26 = Twenty four caprices for flute solo = Vierundzwanzig Capricen für Flöte solo, Paris : M.R. Braun, forklarende noter af Blanquart
Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Goldberg, Adolf (1906). Porträts und Biographien hervorrangender Flöten-Virtuosen, -Dilettanten und -Komponisten.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Blanquart spillede sin sidste koncert med Concerts Colonne i 1938, hvor han opførte Mozarts koncert i D-dur, som er en adaptation af hans obokoncert.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Fantaisie, op. 79" (engelsk). flutetunes.com. 2010-09-16. Hentet 2012-07-11.
- ^ a b "Biografi" (engelsk og tysk). flutepage.de. 2011-12-16. Hentet 2012-07-11.
- ^ Blakeman, Edward (2005-07-28). Taffanel: Genius of the Flute (engelsk). Oxford University Press. s. s. 183, 184, 249-253.
- ^ Christiansen, Toke Lund (2011). "Carl Nielsen og hans samtid". Hentet 2012-07-11.
- ^ Ratner, Sabina Teller (2002-04-25). Camille Saint-Saëns, 1835-1921: The instrumental works. Oxford University Press. s. s. 426.
{{cite book}}: Teksten "engelsk" ignoreret (hjælp); Teksten "language" ignoreret (hjælp) - ^ Berleant, Arnold. "What titles don't tell - A Lecture-Performance by Arnold Berleant with the assistance of Onur Türkes, flautist" (engelsk). Arkiveret fra originalen 27. august 2009. Hentet 2012-07-10.
- ^ "Flute Sonata, Op.64". IMSLP. Hentet 2012-07-11.
- ^ "2 Pièces pour flûte et piano". IMSLP. Hentet 2012-07-11.