Giftige svampe
Der findes ca. 600 danske svampearter, hvor hatten er af en størrelse, der kan friste ukyndige til at spise dem. Af disse er ca. 30 arter giftige svampe. 3 af disse er dødeligt giftige og yderligere ca. 10 kan forårsage alvorlige symptomer.
Svampejægere i Danmark bør være opmærksomme på at snehvid fluesvamp kan forveksles med champignon og grøn fluesvamp med posesvamp, en populær asiatisk spisesvamp - sidstnævnte forveksling giver næsten hvert år anledning til dødsfald i Danmark[1]. Randbæltet hjelmhat kan forveksles med foranderlig skælhat.
De giftigste svampe
[redigér | rediger kildetekst]Der findes tre giftige svampe, som med sikkerhed har medført dødsfald i Danmark. Den ene, Puklet Giftslørhat, undgås bedst ved helt at undgå indsamling af slørhatte, som i almindelighed er dårlige spisesvampe. Stenmorkel indtager en særstatus blandt giftsvampene, da den tidligere blev angivet som spiselig efter tilberedning[2][3].
De giftigste svampe, som forekommer i Danmark er[4]:
- Grøn Fluesvamp Amanita phalloides. Kulinarisk værdi:
(Dødeligt giftig) - Snehvid Fluesvamp Amanita virosa. Kulinarisk værdi:
(Dødeligt giftig.) - Randbæltet hjelmhat Galerina marginata. Kulinarisk værdi:
(Dødeligt giftig.) - Puklet Giftslørhat Cortinarius speciosissimus.Kulinarisk værdi:

- Stenmorkel Gyromitra esculentia Kulinarisk værdi:

Giftene
[redigér | rediger kildetekst]De fleste giftige svampe er af en type, som forgifter protoplasma. Amatoxiner forekommer i bl.a. Grøn Fluesvamp og Hvid Fluesvamp. De angriber især leveren og nyrerne. Denne type gifte kan menneskets immunsystem ikke bekæmpe.
Symptomer
[redigér | rediger kildetekst]Symptomerne på forgiftning optræder normalt først ca. 12 timer efter indtagelse af svampen og kan forveksles med influenza, idet der er tale om opkastning og mavesmerter. På dette tidspunkt kan vitale organer være stærkt angrebet.
Behandling
[redigér | rediger kildetekst]Hvis en person, der har indtaget giftige svampe, søger lægehjælp inden for 12 timer efter indtagelsen af den giftige svamp, er der gode muligheder for at redde livet; ofte vil der dog være varige skade på lever og nyrer. Der findes dog ikke en egentlig behandling af amatoxi]norgiftninger og der er ingen modgift. Hjælpen består i at begrænse optaget af giften i de vitale organer.
Forveksling
[redigér | rediger kildetekst]Nogle fremragende spisesvampe kan forveksles med giftige arter. Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp undgås naturligvis ved at lade fluesvampene stå. Snehvid Fluesvamp kan af ukyndige også forveksles med hvide champignoner, men mens alle eksemplarer af champignon har farvede lameller, normalt brunlige, er fluesvampens lameller kridhvide.
Endelig må det understreges, at der blandt de i øvrigt mange gode rørhatte er nogle uspiselige og enkelte giftige, bl.a. satans rørhat og djævle-rørhat. [5][6]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Midtgaard, AfSigne Fuglsang (2010-08-26). "Asiater forveksler fluesvamp med spisesvampe". DR. Hentet 2025-12-09.
- ↑ https://svampe.databasen.org/taxon/14454
- ↑ C. Andersson, P. Slanina, A Koponen: Hydrazones in the false morel, Nordiska ministerrådet, 1995. Se på Google books
- ↑ Bispebjerg Hospital, Giftlinjen: De 5 giftigste svampe
- ↑ https://svampe.databasen.org/taxon/11096
- ↑ https://svampe.databasen.org/taxon/11074
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Korhonen, Mauri (1973) Svampe i vor natur, Gyldendal
- Knudsen, Henning & Jens H. Petersen (2009) Politikens svampebog, Politiken Forlag