Skanderbeg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gjergj Kastrioti Skanderbeg)
Gå til: navigation, søg
Skanderbeg
Gjergj Kastrioti.jpg
Personlig information
Født 6. maj 1405Rediger på Wikidata
KrujëRediger på Wikidata
Død 17. januar 1468 (62 år)Rediger på Wikidata
LezhëRediger på Wikidata
Hvilested LezhëRediger på Wikidata
Religion Islam, KristendomRediger på Wikidata
Far Gjon KastriotiRediger på Wikidata
Mor Voisava TripaldaRediger på Wikidata
Ægtefælle Donika KastriotiRediger på Wikidata
Barn Johan Kastriota d.y.Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Enderûn skolenRediger på Wikidata
Beskæftigelse KrigerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gjergj Kastrioti Skanderbeg (født 6. maj 1405 i Fyrstendømmet Kastrioti, død 17. januar 1468 Lezhë i Republikken Venedig (nuværende Albanien)) opfattes som Albaniens nationalhelt, fordi han holdt tyrkerne stangen til sin død. Efter hans død indgik Albanien i det Osmanniske Rige.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Skanderbegs navn var Gjergj Kastrioti. Kastrioti stammer fra latin: castrum via græsk: κάστρο (kástro).[1][2] Ifølge den albanske historiker Fan Noli er Kastrioti afledt af stednavnet Kastriot i det nordøstlige Albanien.[3]

Skanderbeg (dansk: ~ fyrst Alexander) var hans osmanniske titel. Skanderbeg (eller Skenderbeu) er en sammensætning af det græske Alexander (albansk: ~ Skender) samt det tyrkisk: bey.

Visse hævder at han var græsk, fra Epeiros i Nordgrækenland[kilde mangler], da både hans fornavn og efternavn er græske, og har fundet hans afstamning[kilde mangler] men dette er meget kontroversielt og ømtåleligt da han er Albaniens nationalhelt.

Vasal for den osmanniske sultan[redigér | redigér wikikode]

Skanderbegs far var en albansk fyrste der blev vasal for den osmanniske sultan; Skanderbeg selv gjorde militær tjeneste for sultanen. På ét tidspunkt sprang han fra og forsøgte at samle de albanske stormænd mod sultanen. Flere gik med ham, andre ikke.

Kruja[redigér | redigér wikikode]

Skanderbegs hovedsæde var familieborgen i Kruja, hvor der i dag er et Skanderbeg-museum.

Vasal af kongen af Napoli[redigér | redigér wikikode]

Skanderbeg blev vasal af kongen af Napoli (først Alfons 5. af Aragonien, senere hans søn Ferdinand 1. af Neapel), fik støtte fra ham i Albanien og hjalp til gengæld ham i det sydlige Italien.

Pavens planer for et korstog med indmarch i Albanien[redigér | redigér wikikode]

Skanderbeg fik pave Pius 2.s støtte til et korstog mod sultanen. Men da paven døde, blev korstoget opgivet.

Marin Barletis biografi[redigér | redigér wikikode]

Skanderbeg er biograferet omkring år 1500 af Marin Barleti (latin: Marinus Barletius), en munk der formentlig stammede fra en albansk familie.

Barletis biografi har dannet grundlag for adskillige biografiske beretninger, bl.a. Ludvig Holbergs fra 1739, men formentlig også for en tysk beretning der blev oversat til dansk i 1709. Denne udgave findes på Det Kongelige Bibliotek.

Barletis beretning er analyseret af den klassiske filolog Minna Skafte Jensen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Michaelides, Constantine E. (30. november 2003). The Aegean crucible: tracing vernacular architecture in post-Byzantine centuries. Delos Press. s. 118. ISBN 978-0-9729723-0-7. Hentet 24. marts 2012. 
  2. ^ von Thallóczy, Ludwig (1916), Illyrisch-albanische Forschungen (tysk), Konstantin Jireček; Milan von Šufflay; Theodor A Ippen; Ernst C Sedlmayr, München und Leipzig: Verlag von Düncker & Humblot, s. 80, OCLC 10224971, Kastriot, die einen griechischen Namen führten, "Stadtbürger", kastriotis von kastron, Stadt (aus lat. castrum; polis war nur Konstantinopel allein). 
  3. ^ Noli, Fan S. (1947), George Castrioti Scanderbeg (1405–1468), International Universities Press, s. 19, OCLC 732882 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]