Bramming

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bramming
Brammingvandtaarn.jpg
Brammings Vandtårn og egnsmuseum
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Johnny Søtrup
Region: Region Syddanmark
Kommune: Esbjerg Kommune
Sogn: Bramming Sogn
Grundlagt: Jernbanen anlagt i 1874
Demografi
Bramming by: 7.073[1] (2016)
Kommunen: 115.748[1] (2016)
 - Areal: 742,5 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.bramming.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°28′25″N 8°42′17″E / 55.47361°N 8.70472°Ø / 55.47361; 8.70472

Bramming (tidl. Bramminge) er en stationsby i Sydvestjylland med 7.073 indbyggere (2016)[1], beliggende i Bramming Sogn 17 kilometer øst for Esbjerg. Byen ligger i Esbjerg Kommune og hører til Region Syddanmark.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Bramming kan spores tilbage til jernalderen. Navnet menes at betyde "stedet, hvor åen slår en bugt", idet der henvises til den gamle placering ved Ilsted Å.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Arkæologer har fundet rester af en boplads vest for Bramming. Siden har der ligget en mindre landsby omkring Bramming Hovedgård og Sankt Knuds Kirke. Denne landsby var dog forsvundet inden 1682.

Bramminge stationsby opstod på bar mark. I 1879 beskrives forholdene således: "Bramminge Kirke tæt ved Hovedgaarden Bramminge.. Kikkenborg Kro ved Hovedlandeveien; Bramminge Jernbanestation."[2] I 1874 anlagdes jernbane mellem Esbjerg og Kolding og året efter en afgrening sydpå til Ribe. En station blev anlagt 3 kilometer øst for Bramming Hovedgård, bogstaveligt talt midt på en mark. Tæt ved lå en kro, det senere Hotel Kikkenborg, som efterfølgende blev en central del af Brammings historie. Den lidt særegne placering skyldtes, at borgerne i Gørding Sogn havde protesteret voldsomt mod jernbanen på vej mod den nyanlagte Esbjerg Havn, da det ville gøre dyrene urolige. Man valgte derfor placeringen, da den generede færrest mulige.

I de følgende årtier udvikledes en stationsby omkring dette jernbaneknudepunkt. Omkring århundredeskiftet blev forholdene beskrevet således: "Bramminge Stationsby, ved Landevejen (1/2 1901: 98 Huse og 709 Indb.), med Præstebolig, Skole og Efterskole, Politistation, Lægebolig, Dyrlægebolig, Bank (opr. 1897...), Landbohjem, Afholds- og Højskolehjem, elektrisk Lysstation, Mejeri, Damp- og Vejrmølle, Dampbageri, Damp-Sav- og Høvleværk, Maskinværksted, Farveri, Dampteglværk osv., Købmandshdlr., Hotel („Kikkenborg Kro“), Markedsplads (før ved Aalbæk Mølle i Nykirke Sogn, Marked i April og Okt.), Jærnbaneknudepunkt for Lunderskov-Esbjærg og Br.-Vedsted Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[3] Bramminge var da en mindre oplandsby med en del industri.

Bramminge fortsatte sin udvikling efter århundredeskiftet: i 1906 havde stationsbyen 1.073 indbyggere, i 1911 1.394 indbyggere, i 1916 1.622 indbyggere[4], i 1921 1.907 indbyggere[5], i 1925 2.011 indbyggere, i 1930 2.345 indbyggere[6], i 1935 2.396 indbyggere[7], i 1940 2.602 indbyggere[8], i 1945 2.588 indbyggere[9], i 1950 2.560 indbyggere[10], i 1955 2.714 indbyggere[11], i 1960 2.900 indbyggere[12], i 1965 3.290 indbyggere[13].

Tidligere var Bramming hovedby i Bramming Kommune, som blev sammenlagt med to andre kommuner til den nuværende Esbjerg Kommune.

Ifølge folketællingen 1911 var af stationsbyens 1.394 indbyggere 142 beskæftigede ved landbrug, 453 ved håndværk og industri, 287 ved handel, 148 ved transport.[14]

Ifølge folketællingen 1930 var af stationsbyens 2.345 indbyggere: 190 levede af landbrug, 801 af industri, 385 af handel, 278 af transport, 200 af immateriel virksomhed, 191 af husgerning, 257 var ude af erhverv og 43 uoplyst.[15]

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Både regional-, InterCity og InterCityLyn stopper på Bramming Station på vej fra Esbjerg på vej mod København, Århus eller Vejle. Arriva kører tog mellem Esbjerg og Niebüll i Tyskland.

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Byens kirke, Sankt Knuds Kirke, blev opført omkring år 1200 i romansk stil.

Bramming Hovedgård er en herregård, der blev grundlagt i 1572. Hovedbygningen blev opført i 1786. I starten af 1900-tallet blev der drevet vandrehjem i bygningen og i dag er gården omdannet til efterskolen Sydvestjyllands Efterskole.

Bramming har også en af Danmarks ældste biografer, kaldet Kosmorama, der blev grundlagt 1907.

Bramming Vandtårn er bygget i 1922 af G.R. Øllgaard

Bramming Egnsmuseum er byens lokale museum, der blev grundlagt i 1994, der har en kulturhistorisk samling der belyser Bramming og Sydvestjyllands historie.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 496
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 810
  4. ^ Folketællingen 1916, s. 75
  5. ^ Folketællingen 1921, s. 81
  6. ^ Folketællingen 1930, s. 183
  7. ^ Folketællingen 1935, s, 182
  8. ^ Folketællingen 1940, s. 134
  9. ^ Folketællingen 1945, s. 83
  10. ^ Folketællingen 1950, s. 45
  11. ^ Folketællingen 1955, s. 14*
  12. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203
  13. ^ Folketællingen 1965, s. 14
  14. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  15. ^ Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 159f

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Stig Hegn: Brammingbogen – en samling skitser fra byens første årtier. Forlaget Bramming, 2011. 470 sider, illustreret.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]