Gunnar Solvang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gunnar Solvang
Født 1941 Rediger på Wikidata
Øster Sottrup, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Akademiet for fri og merkantil Kunst, mag.art. i etnologi ved Københavns Universitet, ph.d. i kulturstudier ved Syddansk Universitet
Beskæftigelse Tegner, grafiker og fotograf på reklamebureauet Lund & Lommer, forskningsprojekt ved Museet på Sønderborg Slot, museumsinspektør ved Køge Museum, fagforfatter
Fagområde Kulturhistorie Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Køge Museum (1986-2007) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gunnar Solvang (født 1941) er mag.art. i etnologi, ph.d. i kulturstudier, forfatter og fhv. museumsinspektør ved Køge Museum. Medlem af Landbohistorisk Selskab. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om kulturhistoriske emner fra nyere tid.

Gunnar Solvang er født og opvokset på gården Baaslund, Sottrupmark ved Øster Sottrup. 1959 tog han realeksamen i Sønderborg, kom i handelslære som isenkræmmer (1959-63), herefter to år i militærtjeneste og siden rejser, ophold på Askov Højskole og arbejde i en sportsforretning. Efter at have arbejdet to år med udstillinger for Grundfos i Bjerringbro påbegyndte han i 1968 en uddannelse som reklametegner på  Akademiet for fri og merkantil Kunst, afsluttet med diplomeksamen i 1970, hvorefter han indtil 1974 arbejdede som tegner, grafiker og fotograf på reklamebureauet Lund & Lommer. Fra 1973 til 1980 havde han sin egen tegnestue. 1973 blev han optaget på Københavns Universitet, hvor han læste europæisk etnologi. 1980 blev han mag.art. i etnologi og i 2001 ph.d. i kulturstudier fra Syddansk Universitet. Fra 1986 til 2007 var han museumsinspektør ved Køge Museum. Fra 1998 til 1999 var han med forskningsmidler fra Statens Humanistiske Forskningsråd ansat ved Museet på Sønderborg Slot. 1988-2006 medlem af Amtsmuseumsrådet for Roskilde Amt, 1989-2007 Køgefonden, 1999-2006 Kulturmiljørådet for Roskilde Amt, heraf to år som formand.

Gunnar Solvangs forskningsinteresser er blandt andet, husmænd, bygningskultur, kulturlandskab, kulturmiljø, håndværk og landindustri samt byhistorie. Han har blandt andet udført feltarbejde i statshusmandskolonien RønhaveAls (1975-99), i Vestsjællands Amt (1981-82) med projektet De kulturhistoriske interesser i fredningsplanlægningen, på Rømø (1983-85) med projektet Vadehavsregionens Kulturhistorie og feltarbejdet med højskolen J.C. Campbell Folk School i Brasstown, North Carolina, USA i 2014.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Husmandsliv. En etnologisk skildring af livsvilkårene i Rønhave-kolonien på Als 1925-80. Landbohistorisk Selskab. Odense 1984.
  • Forandringsprocesser og social konflikt i et sønderjysk husmandssamfund. Sydjysk Universitetscenter. Esbjerg 1986.
  • Vadehavsbønder på Rømø. Landbrugsudvikling og livsvilkår i det 20. århundrede Forlaget BYGD. Esbjerg 1986.
  • De nye husmandskolonier – eller husmændenes landboreformer i det 20. århundrede. Danske Husmandsforeninger. Viborg 1986.
  • Hegnetslund teglværk og lervarefabrik. Køge Museum 1997.
  • Husmandsliv under afvikling. Udvikling og forandring i et sønderjysk landbosamfund 1975-2000. Landbohistorisk Selskab og Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1999.
  • Åbassinet i Køge - Kulturhistorisk rapport. Historie - erhverv – kulturmiljø. Køge Museum 2000. [1]
  • Kalkudvinding på Køgeegnen. En kulturhistorisk skildring af egnens kalkværksindustri og dens kalkværksarbejdere. Køge Museum 2002.
  • Dansk flinteindustri. En kulturhistorisk skildring af en glemt landindustri. Køge Museum 2006.[2]
  • En østsjællandsk husmand i en brydningstid. Køge Museum 2010.
  • En sønderjysk rømningsmand i Grønland. Historisk Samfund for Sønderjylland 2018.[3]
  • Grønlandsbilleder  fra Ivigtut 1916-1919. Det Grønlandske Selskab 2021.
  • Georg Bidstrup & John C. Campbell Folk Schoolen dansk højskolemand i North Carolina, USA. Forlaget SOLVANG 2023

Udvalgte artikler[redigér | rediger kildetekst]

  • ”Myten om de hvide vinkelbygninger med de røde tegltage” (I: Folk og Kultur, årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab 1978, s. 5-20). [4]
  • "Sønder Store" - en gård i Vendsyssel. (I: Vendsyssel NU og DA, 1979, s. 5-48). [5]
  • ”Den vingeløse mølle”. (I: Skalk nr. 6, 1979, s. 25-29). [6]
  • ”Fredningsplanlægning og kulturhistorie”. Metoder og resultater fra et pilotprojekt i Vestsjællands Amt. (I: Antikvariske studier 6, 1983. Fredningsstyrelsen, s. 9-35). [7]
  • ”Husmandsbevægelsen i Danmark”. (I: Bol og By. Landbohistorisk Tidsskrift 1985:1, s. 59-86). [8]
  • ”Worker-peasants i europæisk perspektiv”. En komparativ oversigt. (I: Tidsskrift for Landøkonomi, 1/87, 174. årgang. Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, 1987, s. 61-76). [9]
  • ”Folk i Køge – middelklassen”. (I: Køge By's Historie 1288-1988, bd. II - 1850-1988. 1988, s. 155-204). [10]
  • ”Økologisk tilpasning i et vadehavsøsamfund – Rømø”. (I: Bol og By. Landbohistorisk Tidsskrift, 1992:1-2, s.152-172). [11]
  • "Grevindevæveren på Køge Museum" - En kulturhistorisk skildring af en sydsjællandsk væverslægt. (I: Årbog for Køge Museum 1994 Køge, s. 53-88). [12]
  • ”Vand- og vindmøller”. (I: Kulturhistorien i planlægningen. De kultur­historiske inter­esser i landskabet. Miljø- og Energimini­steriet - Skov- og Naturstyrelsen 1996. s. 98-125). [13]
  • ”Kirkegården som kulturhistorisk kilde" - generelt og lokalt. (I: Årbog for Køge Museum 2001, s. 73-96). [14]
  • "Dobbeltportræt af to Køge-kunstnere" - Østed og Bärenholdt. (I: Årbog for Køge Museum 2002, s. 75-112). [15]
  • ”De nye tilflyttere i landdistrikterne” (I: Landbohistorisk Tidsskrift, 2004:1, s.95-109). [16]
  • ”Oldtidssamlingen fra Baaslund”. (I: Skrift for lokalhistorisk forening for Sundeved 2011, s. 19-38). [17]
  • ”Højskolemanden Georg Bidstrup” – en bornholmsk udvandrer til Brasstown, North Carolina, USA. (I: Bornholmske Samlinger 2017, s. 72-101). [18]
  • "Husmændenes landboreformer i det 20. århundrede". (I: Årsskrift for Det grønne Museum, 2019)."årsskrift+for+det+grønne+museum.+årgang+2019"&select_material_type=bibdk_frontpage&op=Søg&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-n8KM95Rx7ygFC2DUmwA-D3HP77rCbx1busm5jGaT_Yk&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content
  • "De nye statshusmandskolonier". (I: Sønderjysk Månedsskrift 7, 2021).[19]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]