Hans af Danmark (1518-1532)

Hans af Danmark
	Portræt af Jan Mabuse, 1526
Prins af Danmark, Norge og Sverige
Hus	Huset Oldenburg
Far	Christian 2. af Danmark
Mor	Elisabeth af Habsburg
Født	21. februar 1518; København, Danmark
Død	11. august 1532 (14 år); Regensburg
Hvilested	Sankt Peters Kloster, Gent; Sankt Knuds Kirke, Odense
Religion	Romersk-katolsk
	v; d; r;

Der er flere personer med dette navn, se Hans af Danmark (flertydig).

Hans (21. februar 1518 – 11. august 1532) var en dansk, norsk og svensk prins og potentiel tronarving. Han var ældste søn af Kong Christian 2. og Dronning Elisabeth.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Hans blev født den 21. februar 1518 på Københavns Slot som det første barn af Kong Christian 2. i hans ægteskab med Elisabeth af Habsburg, der var søster til den tysk-romerske kejser Karl 5.^[1]

I 1523 blev Christian 2. afsat fra den danske trone, og Hans fulgte med forældrene og sine to søstre Dorothea og Christine i landflygtighed hos moderens slægtninge i Nederlandene. Her blev han og hans søstre opdraget dels hos forældrene, dels hos dronning Elisabeths faster Margrethe, der var statholder i Nederlandene. Efter moderens død i 1526 blev børnene taget fra faderen, og han blev herefter opdraget hos sin morbror, Kejser Karl 5., der målrettet benyttede Christian 2.s tre børn som et middel til at fremme sine politiske planer.^[1]

Da Christian 2. i 1532 tog til Norge, fik han den 5. januar 1532 det norske rigsråd til at anerkende Hans som sin faders efterfølger, men han døde kort efter den 11. august 1532 under et ophold hos Karl 5. i Regensburg, bare 14 år gammel.^[1]

Han blev begravet ved siden af sin mor i Sankt Peters Kloster i Gent. I 1883 blev han genbegravet i Sankt Knuds Kirke i Odense.^[1]