Harald Hildetand
| Harald Hildetand | |
|---|---|
|
| |
| Far |
Rørik af Lejre  |
| Mor |
Aud Djupaudga |
| Børn |
Åsa Haraldsdatter, Östen Beli |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Sagnkonge |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring. Tilnavnet "Hildetand" (= Stridstand) skyldtes angiveligt, at han tabte to fortænder i et slag.[1] Han regerede fra Lejre.
Sagnet om Harald Hildetand[redigér | rediger kildetekst]
Harald Hildetands forældre var angiveligt kong Ivar Vidfadmes datter Aud den dybsindige (norrønt: Auðr in djúpúðga) og den sjællandske sagn-konge Rørik (Rørik ringslængeren eller ringslynger, af norrønt Hræreki slöngvanbauga)[2] af Skjoldungeætten.
I Sögubrot fortælles, at Ivar Vidfadmes datter Aud havde ønsket at gifte sig med Helge den hvasse (norrønt: Helgi Hvassi) af Sjælland. Hendes far sørgede i stedet for at få hende gift med Helges bror Rørik. Senere satte Ivar et rygte ud om, at hans datter bedrog sin mand med dennes egen bror Helge. Det resulterede i, at Rørik tog livet af sin bror. Bagefter fik Ivar taget livet af svigersønnen Rørik og udråbte sig selv til konge i Helges danske rige, Sjælland.[3] Enken Aud rejste hjem til sin far, men fortsatte til Gardarige (dvs. Rusland) sammen med sin søn Harald Hildetand. Der giftede hun sig med kong Radbod (norrønt: Ráðbarðr) uden Ivars samtykke (der fandtes dog på den tid intet Gardarige, og Radbod var i øvrigt konge af Frisland). Med Radbod fik hun sønnen Randver, Harald Hildetands halvbror.
Ivar udstyrede ifølge Sögubrot en hær og drog i krig mod Gardarige og sin nye svigersøn Radbod, men da hæren landsattes i Karelen, druknede Ivar.[4] Radbod satte da sin stedsøn Harald Hildetand som leder for den hær, der tog til Sjælland, hvor Harald blev hyldet som konge. Senere drog han til Skåne og underlagde sig Sveariget, som hans morfar Ivar Vidfadme før havde hersket over.
Da Hildetand mærkede alderen, satte han sin brorsøn Ring til at lede hæren og forsvare landet. Senere overlod han til brorsønnen styringen over hele Sverige og Vestergøtland, mens han selv regerede over Danmark og Østergøtland. Kong Ring var gift med Alfhild, datter af kong Alf, der styrede Alfheim, landet mellem Gøtaelven og Raumelven. De var forældre til Regnar Lodbrog.[5]
Angiveligt var Hildetand 150 år og sengeliggende, da hans rige blev hærget af vikinger. Han besluttede sig for at dø stridende, fik hjælp til at komme op af sengen, og sendte bud til sin brorsøn kong Ring, at de skulle mødes med hver sin hær til kamp ved landegrænsen. Der stod så slaget ved Bråvalla, og en forklædt Odin hentede den ældgamle Harald Hildetand hjem til Valhal ved personligt at tildele ham et kølleslag i nakken, for jern bed ikke på den gamle.[6]
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
| 2. Rørik, kg. af Sjælland | ||||||||||||||||
| 1. Harald Hildetand | ||||||||||||||||
| 24. Harald Gamli, kg. af Skåne ? | ||||||||||||||||
| 12. Halfdan Snialli, kg. af Skåne ?[fn 1] | ||||||||||||||||
| 25. Hildur ? (datter af Heidrek Ulfshammer) | ||||||||||||||||
| 6. Ivar Vidfadme | ||||||||||||||||
| 13. Moeld hin Digre ? | ||||||||||||||||
| 3. Audr | ||||||||||||||||
| 14. Alf, kg. af Jylland ? | ||||||||||||||||
| 7. Guritha ?[fn 2] | ||||||||||||||||
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://snl.no/Harald_Hildetann
- ^ Hyndluljod, vers 28 el. 29
- ^ Sögubrot, kap. 1-2
- ^ Sögubrot, kap. 3
- ^ [1] Bråvallaslaget (kap. 6)
- ^ [2] Bråvallaslaget (kap. 9)